Skip to main content

Full text of "Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.."

See other formats


DANMARKS FAUNA 

80 



JENS BRÆNDEGÅRD 

Edderkopp 

ELLER SPINDLERE 



UBRARY 
JUN6 1972 

Wood« Hold, Mass. 




v-K /-s 



J> ^/ 



DANMARKS FAUNA '^"^' ^"^ 

ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN 

MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF 

DANSK NATURHISTORISK FORENING 



Bd. 80 



JENS BRÆNDEGÅRD 

EDDERKOPPER 

ELLER SPINDLERE 

II 

(Sparassidae, Philodromidae, Thomisidae, 
Salticidae, Oxyopidae) 



MED 142 AFBILDNINGER 



1 KOMMISSION HOS 
G-EG GADS FORLAG • KØBENHAV 
1972 




Udgivet med støtte af 

Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet 

Redaktion: Bent Muus 



KØBENHAVN — BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 



Forord 

Dette bind af »Danmarks Fauna« er en direkte fort- 
sættelse af Bd. 72: Edderkopper I. Det indeholder 
familierne Sparassidae, Philodromidae, Thomisidae, 
Salticidae og Oxyopidae. Det var egentlig min plan, 
at fam. Lycosidae skulle have været med i denne 
bog; men efter min kones sygdom og død og egen 
sygdom og alder (85 år) svigter mine øjne så meget, 
at jeg kan se, at mine tegninger selv ved hjælp af 
mikroskopisk tegneapparat ikke nær vil kunne stå mål 
med, hvad jeg tidligere har ydet. 

Det var derfor en stor glæde for mig, at en yngre 
mand, fuldmægtig cand. jur. Peer Larsen var villig til 
at fortsætte mit planlagte arbejde. Peer Larsen var en 
dygtig amatøraraneolog og han kunne tegne mindst 
lige så godt som jeg selv i mine yngre dage; men des- 
værre døde han pludselig, inden han fik begyndt på 
dette arbejde, som han havde glædet sig meget til at 
gå i gang med. Dette var højst beklageligt, også fordi 
han havde stort kendskab til de 3 familier: Theridiidae, 
Linyphiidae og Erigonidae, der aldrig er blevet egent- 
lig grundigt behandlet i Dansk Araneologi. 

Disse 2 af mig forfattede bøger (Edderkopper I & II) 
bliver derfor antagelig en torso (et ufuldendt værk), 
hvis der ikke senere skulle komme en yngre araneolog, 
der også har evner til at tegne efter naturen, hvad jeg 
har mine tvivl om, da man nu helt har strøget faget 
tegning i skolen og i stedet for sat et fag »formning«, 



hvis praktiske og pædagogiske værdi jeg har ondt ved 
at fatte. 

Hvis nogen har lyst og mod til at gribe fat i dette 
arbejde, vil det glæde mig, og jeg skal gerne hjælpe 
vedkommende så langt mine evner rækker. 

Endelig vil jeg sige en hjertelig tak til alle, der har 
rakt mig en hjælpende hånd under mit arbejde med 
denne interessante dyregruppe. Jeg må således rette 
en varm tak til Zoologisk Museums 3. afdeling, hvis 
personale med dr. phil. S. L. Tuxen i spidsen altid har 
ydet mig stor hjælp, når jeg havde brug for at låne af 
museets materiale. En lignende tak må jeg rette til 
lektor Ole Bøggild og seminarielektor E. Nørgaard. 
Endelig må jeg rette min skyldige og dybtfølte tak til 
Carlsbergfondet uden hvis støtte disse 2 bøger og an- 
dre afhandlinger ikke kunne have set dagens lys. 

Sluttelig og ikke mindst må jeg med dybtfølt tak- 
nemmelighed mindes den interesse min afdøde hustru 
følte for mit arbejde med denne dyregruppe, som andre 
husmødre instinktivt nærer dyb afsky for. Det bevir- 
kede, at hun fandt det rimeligt, at den optog meget af 
min fritid; men gjorde det også naturligt, at hun var 
villig til i videst mulig omfang at hjælpe med f. eks. 
korrekturlæsning, ligesom hun med glæde altid læste 
mine manuskripter igennem og var i stand til at foreslå 
sproglige rettelser, der var af betydning for en lettere 
forståelse. Hendes umiskendelige glæde over et vel- 
lykket arbejde, f. eks. en tegning, var opmuntrende og 
opildnede til fortsat arbejde. 

PS. I en anmeldelse af »Edderkopper I« beklager 
Åke Holm i Uppsala, at jeg pp. 5-8 ikke nævner den 
mest moderne fangstmetode med benyttelse af »Bar- 
ber-fållor«, el. rettere kaldet faldgrubefælder. Denne 



fangstmetode burde have været med; men jeg kendte 
den ikke, da jeg skrev bogen; men lovede at gøre det i 
2. del. Jeg lærte den først at kende, da jeg læste R. E. 
Leech's beretning fra den canadisk-arctiske station i 
Hazen Camp (81° 49' N i Ellesmere-Land) og denne in- 
teressante beretning kom mig først i hænde, da min 
bog var trykt. Her følger et uddrag af beretningen. De 
fælder man der benyttede bestod af aluminiumscylin- 
dre af målene 23 x 6,5 cm fyldt i mindst 2 cm. s højde 
fra bunden med en vædske bestående af denne blan- 
ding: 600 ml vand, 400 ml etylen-glycol, 5 ml for- 
malin og 1-2 ml af »any liquid detergent« (et rense- 
middel). 

Fælderne gravedes så dybt ned, at deres overrand 
var i flugt med jordens overflade, og fælderne blev 
tømt for dyr hver 4. dag. Fælderne gav stort udbytte. 
I løbet af 2 somre fangedes i 50 fælder 20.534 spindlere 
foruden andre dyr, der også mest var natdyr. Fælderne 
må nødvendigvis anbringes, hvor der ikke er nogen 
videre færdsel af uvedkommende dyr og mennesker. 

Jens Brændegård, 




Familie Sparassidae 



Denne families arter har man før regnet til Clubi- 
oniderne, som de ligner i kroppens form. Desuden har 
deres hof teringe et lille, ventral-apicalt indhak. Benene 
er udstyret med en tæt scopula, og tarserne har 2 kløer 
og kraftige kloduske; men da benene er svagt lateri- 
grade, er de som oftest blevet betragtet som krabbe- 
spindlere (Laterigradae). Blandt disse har de størst 
lighed med Philodromidae, men afviger mere fra 
Thomisidae. Karakteristisk for familien er det, at 
metatarserne apicalt har en krans af blød hud. Dette 
giver tarserne en større bevægelighed. 

Familien har mange arter i tropiske og subtropiske 
egne. Her i landet kun 1 slægt med 1 art. 



Micrommata Latreille, 1804. 

Garapace er længere end bred med en ret smal front. 
Grænsefuren mellem hoved- og brystdel er utydelig, 
men rygfuren forholdsvis lang. Forreste øjerække er 
recurv, bageste næsten ret. Forreste midterøjne er 
tydeligt mindre end forreste sideøjne og afstanden 
mellem bageste midterøjne tydeligt større end afstan- 
den til sideøjnene. Underlæben er næsten halvcirkel- 
formet. Maxillerne afrundet apicalt og udstyret med 
en tæt, langhåret scopula og hælder ikke, eller kun lidt, 
ind mod labium. Benene af næsten samme længde, 4. 
benpar dog længst. 



8 



Micrommata virescens (Clerck, 1757). 

Smaragdspindleren. 

(M. virescens Sørensen 1904 p. 361, Brændegård 
1928 p. 692; Nielsen 1928 p. 387-391, fig. 74, 252-255; 
Tullgren 1944 p. 127, fig. 245-247; Looket & Millidge 
1951 p. 167, fig. 84). 




i mm. 
Fig. 1. Micrommata virescens $: Epigynet. 

?: Kroppen c. 11 mm lang, carapace c. 4 mm bred. 
Garapace er ret lav, lidt længere end bred. De radiære 
muskelfurer svage, men brede. Alle øjnene er cirkel- 
runde og omgivet af sorte ringe. Bageste øjerække 
svagt procurv, næsten ret. Forreste midterøjne tyde- 
ligt mindre end de øvrige, der alle er forholdsvis små 
og ens i størrelse. Glypeus høj, c. 4 x forreste midter- 
øjnes diameter. 

Mandiblerne er lodrette, frontalt konvekse med 
lange, laterale ledknuder (condyler) og frontalt med 
scopula af lange hår. F'orreste klofurerand har 3 og 
bageste 4 små tænder, de distale mindst. Maxillerne er 
rette, næsten dobbelt så lange som brede. 3. benpar 
tydeligt kortest. Metatarserne mindst 2 1/2 x længere 
end tarserne. Scopulaen når til metatarsernes basis. 

Forkroppen og benene er smaragdgrønne; men far- 
ven forsvinder hurtigt ved opbevaring i sprit. Bag- 



9 



kroppen har samme farve, men dorsalt forsynet med 
en mørkere, lancetf ormet hjerteplet, indrammet af ly- 
sere gulgrønt. Det stærkt furede epigyn (fig. 1) er fortil 
sorte- el. mørkebrunt, bagtil hen imod de brede lom- 
meformede (parringsgruber?) lysere. 




Imm. 
Fig. 2. Micrommata virescens (^: Højre palpes yderside. 

^: Kroppen c. 6,7 mm lang, carapace c. 2,6 mm 
bred. Hannen er mere strålende gulgrøn end hunnen. 
Dorsalt er bagkroppen prydet med 3 lyse, ofte kar- 
minrøde længdestriber. Den midterste, hjertepletten, 
strækker sig hen mod spindevorterne. Sidestriberne 
kan være opløst i pletter. På de gulgrønne sider og 
mellem længdestriberne ses lignende pletter. Bugen er 
brunliggrøn, lateralt indrammet af lyse længdestriber. 

Palpens tibia har en lang, næsten ret, fremadrettet, 
ydre apical apophyse. Den er jævnt tilspidset, noget 
sammentrykt og næsten lige så lang som selve tibia 
(fig. 2). Det jævnt tilspidsede Gymbium rager noget 
frem foran bulben, hvis overflade har en spiralsnoet 
udformning. Forrest ses den tilspidsede, fremadrettede 
embolus. 

Smaragdspindlerne opholder sig på blade af urter, 
buske og træer, hvor det er vanskeligt at se dem på 
grund af farven. Da de er meget hurtige dyr, er de også 



10 



vanskelige at fange. På heder træffes de især på ege- 
purre og bævreasp. Hunnen spinder sin simple rede- 
retræte i et sammenrullet blad, og bevogter her æg og 
de nyklækkede unger. Voksne c^c^ kan træffes i maj og 
juni, medens ?? lever mindst en måned længere. Unge 
dyr træffes samtidig med de voksne, og er fundet over- 
vintrende. 

Arten er sikkert ret almindelig i hele landet. At den 
endnu ikke er fundet på Lolland-Falster, Fyn med om- 
liggende øer. Sønder- og Vestjylland skyldes antagelig 
ringe indsamlig i disse egne. Den vestligste kendte fore- 
komst i Jylland er Tinnet Krat nordvest for Tørring 
(3/8 64:2 $?, Nørgaard leg.) og den nordligste Hammer 
Bakker n.ø. f. Nørresundby (Søren Toft leg.). 



13. Familie Philodromidae 

Kroppen er beklædt med fj erlignende el. skælagtige 
hår. Øjnene er små og begge rækker recurve. Mandib- 
lerne er lodrette og har 1 tand på forreste klofurerand. 
Palpens tarse hos c^c^ er noget langstrakt og tilspidset, 
sjældent diskosagtig. Benene næsten lige lange og svagt 
laterigrade (udadrettede), næsten prograde hos Tibel- 
lus. Tibiæ og metatarser forsynet med et varierende 
antal parvise, ventrale torne. 1. & 2. benpars tarser og 
metatarser har en veludviklet scopula og kloduskene 
består af spatelformede hæftehår. Hos (^(^ er scopula 
og kloduske noget reduceret. 

Familiens arter laver intet fangnet. Det er meget 
hurtige dyr, der fanger deres bytte ved at jage det. Til 
familien hører 3 danske slægter. 



11 



Oversigt over slægterne 

Bageste øjerække svagt recurv; 1. benpar 

længere end 4 1. Philodromus (p. 11). 

Bageste øjerække stærkt recurv; 4. benpar 

længere end 1 2. 

Carapace ikke el. kun lidt længere end bred. 
Bagkroppen oval, højst dobbelt så lang som 

bred 2. Thanatus (p. 34), 

Carapace meget længere end bred. Bagkrop- 
pen c. 3 X længere end bred. 3. Tibellus (. 38). 



1. Philodromus Walckenaer, 1825. 

Hele kroppen er noget fladtrykt, og benene er tyde- 
ligt laterigrade. Trods de vel lange ben minder de en 
del om de egentlige krabbespindlere (Thomisiderne) ; 
men de løber såvel for- som sidelæns. Carapace, der er 
lige så bred el. lidt bredere end lang, har et bredt, lyst, 
mediant længdebånd og brede, mørke lateralbånd. 
Rygfuren er kort. Bageste øjerække er svagt, forreste 
tydeligere recurv. I forreste øjerække er midterøjnene 
som regel mindre end sideøjnene og afstanden mellem 
alle midterøjne større end mellem midter- og sideøjne. 
Glypeus er 4-6 gange så høj som forreste midterøjnes 
diameter og rettet skråt fremad. Mandiblerne er ret 
spinkle. Maxillernes underside er konkave, idet de me- 
diant har en tværgående fordybning. Bagkroppen er 
bredest noget bag midten. De forreste spindevorter er 
koniske og sammenstødende basalt. I Danmark er der 
fundet 7 arter af denne slægt. 



12 



Oversigt over arterne 

1. 1. tibia har 4-5 par ventrale torne 

5. Ph. dispar (p. 24). 

- 1. tibia har 3 par ventrale torne 3. 

- 1. tibia har 2 par ventrale torne 2. 

2. Forreste midterøjne tydeligt større end side- 
øjnene 6. Ph. fallax (p. 27). 

- Forreste midter- og sideøjne lige store 

3. Ph. histrio (p. 19). 

3. Øjnene ikke omgivet af lyse ringe 

7. Ph. margaritatus (p. 30). 

- Øjnene omgivet af lyse ringe 4, 

4. Ringene om øjnene meget brede og berører 
hinanden undtagen hos bageste midterøjne 

4. Ph. rufus (p. 22), 

- Ringene smallere og berører ikke hinanden. . 5, 

5. Labium længere end bred, ? : epigynet så langt 
som bredt, c^: den ventrale tibialapophyse 
bred 1. Ph. aureolus (p. 12). 

- Labium næppe længere end bred, ?: epigynet 
bredere end langt, c^ : den ventrale tibialapo- 
physe slank, spydspidsformet 

2. Ph. collinus (p. 16). 



1. Ph. aureolus (Glerck, 1757). 

(Philodromus aureolus Tullgren 1944 p. 115, fig. 220- 
224; Ph. aureolus + cospiticolis Locket & Millidge 
1951 p. 196; fig. 98, 100). 

?: Kroppen c. 5,7 mm lang, carapace c. 2,1 mm 
bred. Carapace er rødbrun, midterbåndet er lige så 
bredt som øjefeltet og strækker sig fra clypeus's for- 
rand til petiolus. Hoveddelens dorsale flade har en 



13 



svag, gråbrun tegning med 3 hvide længdestriber, 
hvoraf den midterste når til rygfuren. På hver side 
lige før rygfuren ses en lille, sort prik. Den smalle, 
hvide randlinie er ofte afbrudt ud for hofternes mel- 
lemrum. Lateralbåndene er marmoreret med fine, lyse 
prikker og streger. Brystdelens rande er stærkt kon- 
vekse, mens hoveddelens er korte og rette. Alle øjne 
er omgivet af smalle, hvide ringe. Afstanden mellem 
bageste midterøjne er 6-7 x disses diameter og mellem 
midter- og sideøjne 5 x samme mål. I forreste øje- 
række er afstanden mellem midterøjnene 4 x øjedia- 
meteren, mellem midter- og sideøjne 2 x samme mål. 
Forreste midterøjne lidt mindre end sideøjnene. 

Glypeus er mindst 5 x så høj som forreste midter- 
øjnes diameter. På forranden sidder en række lidt 
krumme, fremadrettede børster. Mandiblerne er farvet 
som carapace el. lidt lysere. Condylerne er meget små. 
Maxillerne hælder lidt ind mod labium og apicalt for- 
synet med en kraftig scopula. Labium er mørkere end 
maxillerne, næsten dobbelt så lang som bred, og har en 
smal, afrundet, hvid spids. Sternum er lys gulbrun, lige 
lang og bred, forranden let procurv og bagest med en 
brat afskåret spids mellem bageste hofter. Benene er 
lysebrune, tarser og metatarser mørkest, ledhuden ly- 
sende hvid. 1. & 2. tibia har 3 par, 1. & 2. metatarse 2 
par ventrale torne. Kloduskene er tætte og rager ud 
over kløerne. Scopulaen når højst halvvejs ind på me- 
tatarserne og er tættest på 1. & 2. benpar. Bagkrop- 
pens dorsalside er lys gulbrun med en laneetformet, 
brun hjerteplet, omgivet af en hvidlig bræmme, i hvis 
yderkant ses 2 par små, mørke, sclerotiserede pletter. 
I den bageste halvdel ses 5-6 brune vinkelbånd og 
længst bagtil en sort plet på hver side. Siderne er brune 
med lyse pletter og streger. Bugen er lys gulgrå med 



14 



et lidt mørkere, bredt, mediant længdebånd. Spinde- 
vorterne er brune. Den lyse hårklædning giver dyret 
et gråligt udseende. 

Epigynet (fig, 3) har mellem de 2 mørkebrune, 
krumme valke en plan flade, beklædt med korte, sorte 




QSmm. 
Fig. 3. Philodromus aureolus $: Epigynet. 

hår, og foran denne en grube, der undertiden kan være 
tvedelt af en lav, stregformet køl. Parringsåbningerne 
er skjult under valkenes forreste, tvespaltede parti. 
Epigynets form kan variere noget, idet valkene kan 
krumme mere el. mindre og pladen være af forskellig 
længde og bredde. 

c? : Kroppen c. 2,4 mm lang, carapace c. 2,0 mm bred. 
Farven er i det hele mørkere end hunnens, og carapa- 
ces mediane længdebånd kan være så mørkt, at det 
kun skimtes. Fra ? afviger den desuden ved, at benene 
er længere, kloduskene kortere end kløerne og scopu- 
laen tyndere. De forreste midterøjne er tydeligt mindre 
end sideøjnene. Bagkroppen er meget mindre end ?s, 
og lungedækkerne beklædt med sorte hår. 

Palpens tibia er længere end bred og forsynet med 
2 apicale apophyser, en ydre og en ventral (fig. 4). Den 
ydre er lige så lang som tibia er bred, næsten ret, jævnt 
tilspidset og skråt nedadrettet. Den ventrale er flad, 



15 



men af noget forskellig form. Typisk er den rektangu- 
lær, bredere end lang (fig. 4 a), men kan også være næ- 
sten triangulær (fig. 4 b). Sidstnævnte er gerne udsty- 
ret med en lille tand mellem de 2 apophyser. Denne 




Fig. 4. Philodromus aureolusc^: Højre palpes underside (b) og 
tibias underside (a). 



»tredje apophyse« savnes altid, når apophysen er rekt- 
angulær. 

Der kan forekomme overgangsformer mellem disse 
2 typer, afbildet i fig. 4 a og b. Da også hunnernes epi- 
gyn kan variere en del, sammenlign f. eks. fig. 3 med 
de tilsvarende figurer i »Svensk Spindelfauna« og 
»British Spiders«, har man opdelt Ph. aureolus i flere 
underarter. Disse optræder dog aldrig som geografiske 
racer, men kan findes mellem hinanden på samme lo- 
kalitet, derfor opfattes de nu af de fleste som indivi- 
duelle variationer. Den triangulære form af apophysen 
kan tænkes fremkommet ved, at de 2 korte sider er 
udviklet forskellig i længde. 

Voksne (^^ er fundet i juni og juli, voksne ?? fra maj 
til august. Unge dyr er fundet hele sommeren, talrigst i 
sensommeren, hvor æggene udklækkes. Det er fastslået 



16 



ved flere fund, at det er unge dyr, der overvintrer. An- 
tagelig har arten en flerårig livscyklus. 

Ph. aureolus er vor almindeligste art af denne slægt, 
og den er fundet overalt i landet. Oftest er den fundet 
ved nedbankning fra fyr, gran og eg; men den er også 
fundet på buske og ketset i bundvegetationen i skove, 
på heder og i klitter. 

2. Ph. collinus C. L. Koch, 1835. 
(Philodromus auronitens Sørensen 1904 p. 367; 
Brændegård 1928 p. 693; Ph. collinus Tuhgren 1944 
p. 114, fig. 218, 219). 

2: Kroppen c. 5,1 mm lang, carapace c. 2,0 mm bred. 
Medens brystdelens rande er stærkt konvekse er hoved- 
delens rette, korte og indbyrdes parallelle. Carapace er 
brun med en smal, hvid randlinie, der breder sig lidt 
over hver hofte. Angående mønsterets enkeltheder se 
fig. 5. Alle øjnene er omgivet af lyse ringe. I bageste 
ojerække er afstanden mellem midterøjnene 5 x øje- 
diameteren og mellem midter- og sideøjne 3 x samme 
mål. 

Glypeus er 5 x så høj som forreste midterøjnes dia- 
meter og randen er forsynet med lange børster. De 
mørkebrune mandibler har meget små condyler. Max- 
illerne er lysebrune, hælder ind mod labium, der er 
brun, lige så lang som bred og med en lille, lys, apical 
plet. 

Sternum er lidt længere end bred, har procurv for- 
rand og ender bagtil i en afrundet spids mellem de ba- 
geste hofter. Farven er gulbrun med svage, mørke 
skygger. Benene er gulbrune, kun tarser og metatarser 
er brune. Ledhuden danner lysende, hvide ringe. På 
1. & 2. benpar når scopulaen ind til metatarsernes ba- 



17 



sis, på 3. & 4. benpar kun til metalarsernes midte. 
1. & 2. tibia har 3 par ventrale torne, 1. & 2. meta- 
tarser 2 par. 

Bagkroppens dorsalside er lysebrun med en brun 
længdestribe omgivet af parvise, lyse pletter og striber 




Imm. 
Fig. 5. Philodromus collinus $: Kroppens dorsalside. 



(fig. 5). Siderne er mørkere med små, uregelmæssige, 
lyse pletter. Bugen er lys, lungedækkerne næsten hvide. 
Lateralt er bugen brunmarmoreret, og i midten er der 
en svagt mørkere, ensfarvet længdestribe. 1 denne ses 
4 rækker af svage, mørke prikker. Spindevorterne er 
brune. Epigynet (fig. 6) er bredere end langt, gruben 
er næsten oval; men den større, bageste del er udfyldt 
af en flad, næsten femkantet plade. Foran denne er 

2 Jens Brændegård : Edderkopper 



18 



gruben lys, og i denne dels bageste hjørner findes par- 
ringsåbningerne. På hver side af gruben skimtes, gen- 
nem huden, de mørke sædgemmer, der hvælver huden 
op, så der dannes 2 næsten halvmåneformede valke. 




0,5 mm. 
Fig. 6. Philodromus collinus ? : Epigynet. 

r^: Kroppen c. 4,2 mm lang, carapace c. 2,0 mm 
bred. Den er tegnet som ?, men er helt igennem mør- 
kere, så den lyse midterstribe og bagkroppens mønster 
er udvisket. Afstanden mellem bageste midterøjne er 
kun 4 X deres diameter, og i forreste række er afstan- 
den mellem midterøjnene kun 2,5 x disses diameter. 
Benene er desuden længere og bagkroppen slankere 
end hos ?. 

Palpens tibia er c. 2 x længere end bred og forsynet 
med 2 apicale apophyser (fig. 7). Den laterale er slank, 
stump, lidt udad- og nedadbøjet. Den ventrale nær- 
mest spydspidsformet, noget bugtet, rettet lige fremad 
og spidsen bøjet op mod bulben. Indersiden af cym- 
bium og bulbe er lidt konkav, og spidsen af cymbium 
udgør c. % af hele længden. Fra bulbens apicale inder- 
side udgår den tynde, bueformede embolus, som støttet 
af en lys, membranøs conductor strækker sig over til 
cymbiums yderside. Denne har en lille udbugtning, 
hvor spidsen af embolus ender. På dorsalsiden er hår- 



19 



klædningen iriserende og reflekterer lyset i spektral- 
farverne rødviolet og grønt. 

Sidste hudskifte foregår antagelig i juni, thi voksne 
af begge køn kan træffes sidst i juni og i juli, medens 




OJSmm. 



Fig. 7. Philodromus collinus c^: Højre palpes ventralside. 

?$ vogtende deres ægspind i august og september. Hos 
os er Ph. collinus næppe så almindelig som foregående 
art, men forekommer sikkert hist og her i hele landet, 
hvor den især er fundet ved nedbankning fra graner, 
men træffes også på lignende biotoper som foregående 
art. 

Af sikre lokaliteter kan nævnes Bornholm (Gudhjem, 
Dueodde), Sjælland (Tisvilde, Kildeport i Grib Skov, 
Tyvekrogen v. Holte, Høje Sandbjerg, Ruderhegn, Vig 
Lyng, Jyderup Skov), Fyn (Kagelbjerg Skov) og Jyl- 
land (Svinkløv Plantage, Madum Sø, Molslaboratoriet, 
Hald, Bommerlund Plantage). 

3. Ph. histrio (Latreille, 1819). 

(Philodromus elegans Sørensen 1904 p. 367; Nielsen 
1928 p. 403; Brændegård 1928 p. 693; Ph. histrio Tull- 
2* 



20 



gren 1944 p. 113, fig. 215-217; Locket & Millidge 1951 
p. 197, fig. 99, 100). 

$: Kroppen c. 5,5 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred. 
Carapace er brun med en ret bred, hvidgul randlinie. 
Det lyse medianbånd er lidt bredere end øjefeltet og 
har en brun midterlinie. Denne begynder som en kløft 
lidt foran bageste midterøjne. Kløften smalner af og 
fortsætter sig som en tynd, lys streg, der tvedeler den 
brune midterlinie lige til rygfuren. Bag denne begyn- 
der midterlinien igen som en kløft, men er bredere end 
den forreste del og ikke tvedelt. De brede, brune late- 
ralbånd er svagt marmoreret. 

Øjnene er ikke omgivet af lyse ringe. De er små, og 
kun de bageste sideøjne er lidt større end de øvrige. 
Afstanden mellem bageste midterøjne er 3 x så stor 
som et midterøjes diameter og mellem midter- og side- 
øjne 2 1/2 X samme mål. I forreste øjerække er afstan- 
den mellem midterøjnene 2 x øjediameteren og mel- 
lem midter- og sideøjne 1 ^ x samme mål. Clypeus er 
i randen forsynet med 3 par fremadrettede børster. 

De spinkle mandibler er vertikale, har samme farve 
som carapace og er rigeligt forsynet med børsteagtige 
hår. De små condyler er vanskelige at se. Maxillerne 
har samme farve som carapace og hælder ind mod den 
mørkebrune labium. Både maxiller og labium har 
hvide afrundede spidser. Sternum er lysebrun med en 
median lys længdestribe. Den forreste rand er svagt 
procurv og spidsen, mellem bageste hofter, afrundet. 

Benenes tarser og metatarser er brune. Patella brun 
med en lys, dorsal længdestribe. De øvrige led er lyse- 
brune med brune pletter, der især findes om tornes og 
børsters basis. Lårene er dorsalt prydet med 2 brune 
længdestriber, der mediant er afbrudt af et bredt, lyst 



21 



bælte. 1. & 2. tibia & metatarse har hver 2 par ven- 
trale torne. På 1. & 2. benpar når scopulaen ind til me- 
tatarsernes basis, men på 3. & 4. benpar kun til meta- 
tarsernes midte. 

Bagkroppens dorsalside har næsten samme mønster 







p 


Mi 


j 






0,5mm. 




Fig. 


8. 


Philodromus histrio ? : 


Epigynet. 



som foregående art, men den gør et mere spraglet ind- 
tryk, fordi de lyse pletter og striber er klart hvide og 
har skarpere konturer. Hjertepletten er gråbrun med 
sortebrun rand og har mediant et par laterale spidser. 
Bag hjertepletten følger skiftevis 3 hvide og 3 mørke- 
brune vinkelbånd, der længst tilbage smelter sammen 
til en næsten ensfarvet mørkebrun stribe. Bugen har 3 
gråbrune, brede længdestriber og 4 længderækker af 
sorte punkter. Spindevorterne er mørkebrune. 

Epigynet er indrammet af hvidt, og selve epigynet 
(fig. 8) er længere end bredt. Midterkølen er en over 
2 X længere end bred, flad plade, og på hver side af den 
ses en spalteformet grube, der fortil udvider sig til en 
rund fordybning. 

c^: Voksne ^<S er ikke fundet i Danmark. Deres farve 
og tegning er som hos ?. Palpens tibia har kun een api- 
cal apophyse. Den sidder på ydersiden, er meget lille 



22 



og ligner en tand med afrundet spids. Den robuste, ret 
korte, kloformede embolus udgår fra bulbens indre, 
apicale side. Apicalt på bulbens yderside ses 2 korte 
spidser. Den ene fremad- og den anden bagudrettet. 

Ph. histrio er vor smukkeste art af denne slægt. 
Blackwall beskrev den 1861 som en n. sp. og kaldte 
den Ph. elegans; men Latraille havde allerede 1819 be- 
skrevet den og kaldt den (Thomisus) histrio, og dette 
artsnavn har altså prioritet. 

De unge dyr overvintrer, og sidste hudskifte sker 
tidligt om foråret, c^c^ ad. kan træffes i april og først i 
maj, medens ?? ad. er fundet indtil midten af juli. 
Arten er et typisk hededyr, men er også fundet i plan- 
tager med bundvegetation af lyng. 

Her i landet er den fundet på Bornholm (Dueodde), 
Sjælland (Asserbo Overdrev og Plantage, Tibirke Bak- 
ker, Nykøbing Lyng, Billesborg Skov) og Jylland 
(Hansted Reservat, Legind Bjerge, Rønhøj Plantage, 
Kyø Skov, Hald, Dollerup Bakker, Hvollig Hede, nær 
Grenå, Himmelbjergskovene, Bommerlund Plantage). 

4. Ph. rufus Walckenaer, 1825. 

(Philodromus dispar part. Sørensen 1904 p. 368; Ph. 
rufus Tullgren 1944 p. 117, fig. 225-227; Looket & 
Millidge 1951 p. 200, fig. 99, 100). 

?: Kroppen c. 4,2 mm lang, carapace c. 1,5 mm bred. 
Brystdelens stærkt konvekse rande strækker sig næ- 
sten hen til hoveddelens forreste hjørner. Farven er 
gulbrun med en smal, hvidgul randlinie. Det mediane 
længdebånd er kun lyst og tydeligt på hoveddelens tri- 
angulære dorsalflade. Denne er lysest bagtil, fortil mør- 
kere og farven går jævnt over i øjefeltets mørkebrune 
farve. En smal, lys længdelinie strækker sig et stykke 



23 



bagud fra mellemrummet mellem bageste midterøjne. 
Alle øjnene er omgivet af så brede, hvidgule ringe, at 
disse (bageste midterøjne undtaget) berører hinanden. 
Kun bageste sideøjne er lidt større end de øvrige, der 
alle er små og af næsten samme størrelse. Afstanden 
mellem bageste midterøjne er 6 x deres diameter og 
mellem midter- og sideøjne mindst 3 x samme mål. I 
forreste øjerække er afstanden mellem midterøjnene 
knap 3 x øjediameteren og mellem midter- og sideøjne 
næppe 2 x samme mål. 

Glypeus er næsten lodret og 4 x så høj som forreste 
midterøjnes diameter. Mandiblerne er rettet lidt skråt 
bagud og har utydelige condyler. Maxilierne er lyse 
som sternum og hælder lidt ind mod labium, der er 
mørk som mandiblerne. Det skjoldformede sternum er 
lige så langt som bredt, forranden procurv, spidsen 
mellem bageste hofter lige afskåret. Farven er lys gul- 
brun med smal, hvid rand. Benenes hofter og hofte- 
ringe er farvet som sternum, de øvrige led som carapace 
og især ventralt prydet med talrige små. mørkebrune 
pletter. Apicalt er alle led prydet med en smal, hvidgul 
ring. 1. & 2. tibia og metatarse har hver 2 par ventrale 
torne. Scopulaen, der er ret tyndhåret, når næppe ind 
forbi metatarsernes midte. 

Bagkroppens farve er hvidgul med et mørkere møn- 
ster. Den lancetformede hjerteplet er ensfarvet, lidt 
mørkere end omgivelserne. På hver side af hjerteplet- 
tens bageste tredjedel skimtes en mørk plet og bag 
disse 2 ligeledes svage, mørke længdestriber. Lunge- 
dækkerne er lysegrå, og fra epigastralfuren strækker 
sig en bred grå længdestribe hen til de brune spinde- 
vorter. 

Epigynet (fig. 9) er så tyndhudet, at hele vaginal- 
systemet tydeligt ses under huden som mørke figurer. 



24 



Epigynet har 2 ovale, spalteformede gruber, adskilt af 
en flad, bred længdekøl. 

c^: Af denne art er der ikke fundet <^(^ her i landet. 
Deres farve og tegning er som hunnens; men lemmerne 




0,25mm, 

Fig. 9. Philodromus rufus $ : Epigynet. 

har flere mørkebrune pletter. Desuden kendes de på 
palperne, hvis tibia har 2 ydre, apicale apophyser. Den 
øvre er sammentrykt, og dens øvre rand er forlænget 
til en klohgnende spids. Den nedre er gennemskinnelig, 
spatelformet, apicalt afrundet og lige så lang som den 
øvre. Bulben, set fra undersiden, er bredt afrundet, 
næsten oval med en apical, næblignende, udadrettet 
forlængelse. 

I Zoologisk Museums samling fandtes 6 ?? ad. af 
denne art, men bestemt til Ph. dispar. Som lokalitet 
er kun angivet Dania. Arten skal især findes på buske 
og bundvegetationen i skove. 

5. Ph. dispar Walckenaer, 1825. 

(Philodromus dispar part. Sørensen 1904 p. 368; 
Nielsen 1928 p. 122; Brændegård 1928 p. 693; Ph. 
dispar Tullgren 1944 p. 104, fig. 197-199; Looket & 
MilUdge 1951 p. 194, fig. 98 & 100). 

?: Kroppen c. 5,3 mm lang, carapace c. 2,0 mm bred. 
Garapaces stærkt konvekse rande fortsætter sig lige til 



25 



clypeus. Farven er brun med tydelig, hvidgul rand- 
linie. Samme hvidgule farve har ringene om øjnene, en 
y-f ormet plet i øjefeltet og den store hjerteformede plet 
foran rygfuren. Bag denne plet er midterbåndet ret 
mørkt og utydeligt og tvedelt af en tynd, lys længde- 
linie. Denne flade såvel som de brune sider er marmo- 
reret med tynde, lyse årer. 

I bageste øjerække er sideøjnene list større end mid- 
terøjnene. Afstanden mellem midterøjnene er 5-6 x 
deres diameter, mellem midter- og sideøjnene 3-4 x de 
samme mål. Øjnene i forreste række er lige store og af 
samme størrelse som bageste midterøjne. Afstanden 
mellem midterøjnene er her 3 x deres diameter, mel- 
lem midter- og sideøjne halv så stor. 

Clypeus er lidt skråt fremadrettet, brun med hvid- 
gul, smal randlinie og 5 x så høj som forreste midter- 
øjnes diameter. Mandiblerne er mørkebrune, lidt skråt 
bagudrettet med meget små condyler. Maxillerne er 
lysebrune og hælder stærkt ind mod den mørkebrune 
labium. 

Sternum er gulbrun, mørkere ud mod randen, i en 
zone inden for denne forsynet med mange, små, mørke 
pletter, hver med et fint, kort, mørkt hår. Sternums 
forrand er procurv med afrundede hjørner. Den cau- 
dale spids kort og afrundet. Benenes tarser og meta- 
tarser er brune, de øvrige led lysebrune. Ledhuden er 
lysende hvidgul. Alle led, undtagen hofter og hofte- 
ringe, er især ventralt prydet med mange, små, mørke 
prikker. 1. & 2. tibia har 5 par ventrale torne. Scopula 
findes kun på tarserne. 

På bagkroppens dorsalside ses en mørkrandet, blad- 
lignende tegning. Hjertepletten er brun og smalt lan- 
cetformet. En række af mørke pletter på hver side af 
hjertepletten begynder ud for dennes midte og fort- 



26 



sætter sig bagud, hvor de smelter sammen og danner 
4 vinkelbånd. Den øvrige dorsalflade er lys gulbrun og 
siderne hvidlige med små, brune prikker. På bugen 
findes en bred, gråbrun længdestribe. Spindevorterne 




Q25mm. 



Fig. 10. Philodromus 
dispar $ : Epigynet. 




0,5mm. 

Fig. 11. Philodromus dispar 
c^: Højre palpes ventralside. 



er brune. Epigynet (fig. 10) er mørkebrunt, lidt læn- 
gere end bredt og har en lys, flad, hårklædt køl, der 
fortil er lidt udvidet og kløftet. 

c^: Kroppen c. 4,2 mm lang, carapace c. 2,0 mm 
bred. Den er tegnet som ?, men er så meget mørkere, 
at det lyse midterbånd kun skimtes, medens carapaces 
øvrige lyse partier træder tydeligt frem. Benene er be- 
tydeligt længere end hos ?. Kloduskene er kraftige, 
men den øvrige scopula tynd. Palpens patella er læn- 
gere og tykkere end tibia, der er forsynet med en ven- 
tral, bred, lidt udadkrummet apophyse (fig. 11). Bul- 
ben er discoid, og fra dens ydre basale del udgår en 
bagudrettet, let krummet, spids processus. Embolus 
er lang og tynd, udgår fra bulbens basale indre side og 
strækker sig helt rundt langs bulbens rand. Gymbium 
rager frem foran bulben med en kort, bred spids. 



27 



Ph. dispar træffes på buske og i bundvegetationen. 
Som sikre lokaliteter kan nævnes Gudhjem på Born- 
holm og Københavns omegn samt Stigsnæs på Sjæl- 
land. Sørensen skriver, at arten er alm. på øerne, men 
i Jylland er den kun fundet ved Hald. Da Sørensen 
har bestemt 6 ?? Ph. rufus til Ph. dispar, er hans loka- 
litetsangivelser usikre. 

6. Ph. fallax Sundevall, 1833. 

(Artanes fallax Sørensen 1904 p. 364; Nielsen 1928 
p. 393-398; Brændegård 1928 p. 693; Philodromus fal- 
lax Tullgren 1944 p. 112, fig. 212-214; Lockel & Mil- 
lidge 1951 p. 197, fig. 99, 100). 

?: Kroppen c. 6,5 mm lang, carapace c. 2,5 mm bred. 
Brystdelens rande er stærkt konvekse, hoveddelens 
rette og svagt konvergerende, strækkende sig fra cly- 
peus's rand til lidt efter bageste sideøjne. Carapaces 
brystdel har en hvidgul randlinie, der går jævnt over 
i de mørktmarmorerede flanker. I disses indre del ses 
en bred, brun, uregelmæssig langstrakt plet. Median- 
båndet er lys gråbrundt med en smal, brun stribe hen 
over rygfuren og foran denne en bred, hvidgul, hjerte- 
formet plet, hvori ses et par sorte prikker. Hoved- 
delens dorsale flade er gråbrun med 3 lyse længde- 
streger, udgående fra en lys, korsformet plet, der næ- 
sten udfylder øjefeltet. Hele dorsalfladen er besat med 
spredtsiddende, korte, sorte børster, tættest fortil. 

Øjnene er uden el. med utydelige, lyse, smalle ringe. 
I bageste øjerække er sideøjnene lidt større end midter- 
øjnene. Afstanden mellem midterøjnene er 4 x deres 
diameter og mellem midter- og sideøjne 2 ^2 x samme 
mål. I forreste øjerække er midterøjnene tydeligt større 
end sideøjnene og de største af alle øjnene. Afstanden 



28 



mellem midterøjnene er 2 x øjediameteren og mellem 
midter- og sideøjnene 1 % x samme mål. 

Clypeus er næsten lodret og 4 x så høj som forreste 
midterøjnes diameter. Mandiblerne er mørkebrune, tæt 
beklædt med mørke hår, har lyse, smalle condyler og 
er rettet lidt skråt bagud. Giftkrogene er sortebrune. 
De lysebrune maxiller har afrundede, hvide spidser og 
er rettet skråt ind mod den lidt mørkere labium, der er 
bredere end lang og har hvid, afrundet spids. Sternum 
er lige så bred som lang, lysegrå med lidt mørkere 
rande og tæt beklædt med korte, brune hår. Hofter, 
høfteringe og lår er farvet som sternum; men lårene 
har 2 brune ringe og dorsalt 2 brune, midtvejs afbrudte, 
længdestreger. Patella og tibia er lysebrune. Først- 
nævnte med en lys, dorsal længdestreg og tibia med 
brune ringe. Metatarser og tarser er brune. Benene, 
især lår og skinneben, er stærkt brunplettet. Hver plet 
forsynet med et brunt hår. Ledhuden er klar hvid. 
1. & 2. tibia har 2 par ventrale torne. Scopulaen er tæt- 
test på 1. & 2. benpar og når på alle ben ind til meta- 
tarsernes basis. 

Bagkroppen er lysegrå. Den har en gråbrun hjerte- 
plet med brune randpletter, 2 par sidespidser og er 
indrammet af hvidt. Lateralt, delvis bag hjertepletten, 
er der et par store, brune pletter, der er gennemskåret 
af 3 parvise, hvide skråstriber. Disse er gerne delt i 
flere pletter. Bagkroppens mørke partier er beklædt 
med brune hår, de lyse med hvide. 

Bugen er ensfarvet grå. Epigynet (fig. 12) er meget 
lille, har 2 spalteformede gruber, der tilsammen dan- 
ner en V-formet figur. Gruberne er gerne, antagelig 
efter parringen, fyldt med et sort sekret. Midterkølen 
er lys, flad, behåret og hele epigynet indrammet af 
hvidt. 



29 



(^: Kroppen er 3,9 mm lang, carapace c. 2,2 mm 
J)red. Den er helt igennem farvet og tegnet spm ?, men 
mørkere. I bageste øjerække er afstanden mellem øj- 
nene forholdsvis større end hos ?. Palpens tibia har 2 




0,25mm. 0J5mm. 

Fig. 12. Philodromus Fig. 13. Philodromus f allax (^ : 
fallax $: Epigynet. Højre palpes yderside. 



ydre, apicale apophyser (fig. 13). Den nedre er plade- 
formet, længere end bred, apicalt afrundet el. næsten 
ret afskåret. Den øvre er basalt bred, smalner brat af 
og ender i en tynd, svagt bøjet spids. Gymbium er 
slank, kun lidt bredere end tibia. 

Ph. fallax lever ved sandede kyster og i klitter, hvor 
den er vanskelig at se, fordi dens lysbrogede farve fal- 
der sammen med sandets. Lettest får man øje på den, 
når den i korte, hurtige ryk bevæger sig hen over san- 
det. Den graver og spinder en grydeformet rede i san- 
det, og heri lægger den sine æg. Efter æglægningen 
dækkes gryden med et låg af spind og sand; ægkoko- 
nen er færdig. Den fæstnes gerne til et strå, så vinden 
ikke kan spille bold med den; men det sker, at sandet 
om og under kokonen fyger bort, og den ses da som en 
sandet klump hænge et stykke oppe på strået. 

I maj og juni træffes de voksne S(^ & ??. Om efter- 
året og i april finder man kun unge dyr; men omkring 
1. maj foregår det sidste hudskifte. Her i landet er 
arten sikkert almindelig, hvor der er egnede biotoper. 



30 



Den kendes fra Bornholm, Sjælland (Hornbæk, Melby 
Overdrev, Feddet v. Præstø Fj., Tissø, Nykøbing Lyng 
og Nordstrand Rørvig), Amager (under tang ved 
stranden), Møn (Ulfshale), Falster (Østerstrand), Jyl- 
land (Skagen), Læsø. 

Will. Sørensen skrev 1904, at kønsmodne eksempla- 
rer endnu ikke er truffet her i landet. I museets sam- 
ling fmdes imidlertid 7 ?? ad. bestemt til art af \V. S. 
På grund af epigynets ringe størrelse og simple ud- 
formning har Sørensen troet, det var unge dyr før 
sidste hudskifte. 

7. Ph. margaritatus (Clerck, 1757). 

(Artanes margaritatus Sørensen 1904 p. 364; Nielsen 
1928 p. 386, 399-400, fig. 73, 260, 261; Brændegård 
1928 p. 693 ; Philodromus lævipes TuUgren 1944 p. 108, 
fig. 203-205; Ph. margaritatus Looket & Millidge 1951 
p. 200, fig. 99, 100). 

$: Kroppen c. 8,5 mm lang, carapace c. 3,2 mm bred. 
Brystdelens rande er stærkt konvekse, hoveddelens 
siderande rette og parallelle. I bageste øjerække er 
midterøjnene lidt mindre end sideøjnene, der er størst 
af alle øjnene. Afstanden mellem midterøjnene mindst 
4 X deres diameter og mellem midter- og sideøjne 2 34 
X samme mål. Forrest øjerækkes midterøjne er tyde- 
ligt mindre end sideøjnene og mindst af alle øjnene. Af- 
standen mellem midterøjnene er knap 3 x deres dia- 
meter og mellem midter- og sideøjne 2 x samme mål. 
Garapaces bundfarve er hvid, marmoreret med brunt. 
Mønstret varierer en del fra dyr til dyr. Dorsalt er 
hoveddelen uden børster, øjnene ikke omgivet af lyse 
ringe og carapace uden lys randlinie. Det mediane 
længdebånd er utydeligt afgrænset, ligesom de brede. 



31 



mørke lateralbånd, der kan være opdelt i pletter. Le- 
vende dyr kan have et svagt grønligt skær. 

Clypeus er næsten 6 x så høj som forreste midter- 
øjnes diameter. Mandiblerne er mørkebrune, frontalt 
med et lyst tværbånd og med tydelige condyler. Max- 
ilierne er slanke, næsten 3 x længere end brede, og 
stærkt konvergerende. Farven er lysebrun med store, 
hvide spidser. Labium er længere end bred, mørkebrun 
med afrundet, hvid spids. 

Sternum er lidt længere end bred med lange, lyse 
hår og mange små, brune pletter. Benene er lyst gul- 
brune, men tarser og metatarser er mørkest. Lår og 
metatarser har hver 3 brune ringe og tibiæ 2. Alle led- 
dene er stærkt brunplettede, og femur I har en bred, 
mørkebrun, ventral stribe. Tibia og metatarse på alle 
ben har 3 par lange, ventrale torne. Kloduskene er 
kraftige og scopulaen når ind til metatarsernes basis. 

Bagkroppen er lysegrå, beklædt med lyse hår, på de 
mørkere partier dog brune. Hjertepletten er usynlig el. 
svagt gråbrun. Omtrent midtvejs ses et par runde, 
mørke pletter og bag disse nogle vinkelbånd, der for- 
længes i buer udad-bagud. Den forreste halvdel af si- 
derne er sorte el. sortbrune, og herfra strækker mørke 
linier sig ind mod midten. Mønstret er ofte udtydeligt 
og noget varierende. Bugen er næsten ensfarvet lyse- 
grå, forsynet med 2 punktrækker, der går fra epiga- 
stralfuren hen til spindevorterne. 

Denne beskrivelse svarer til den typiske art (fig. 
14 A), som er den almindeligste. Ofte træffes dog også 
varieteten tigrinus Geer (fig. 14 B), der er hvidgrå og 
sortbroget. Ligesom 2 sort-hvidbrogede køer aldrig er 
helt ens, således er det også med var. tigrinus. Føl- 
gende går dog altid igen i mønstret: Forrest på cara- 
pace er der 2 uregelmæssige pletter, der hver omslutter 



32 



4 øjne, og bagest på brystdelen 2 lignende større plet- 
ter. Disse forreste og bageste pletter kan være ind- 
byrdes forbundne, som vist på fig. 14 B, men er det 




Imm 



Fig. 14. Philodromus margaritatus: (A.) Den typiske form, 
(B.) var. tigrinus. 




Q5mm 

Fig. 15. Philodromus margaritatus $: Epigynet. 



ikke altid. De sorte pletter pa bagkroppen er hoved- 
sagelig placeret på el. ud mod siderne. 

Epigynet (fig. 15) er sortebrunt, og i den bageste del 
ses 2 store ovale, skråtstillede gruber, i hvis bund par- 
ringsåbningerne findes. Gruberne er adskilt af en flad, 
tungeformet køl, der kan variere en del i bredden. 



:53 



<^: Kroppen er c. 6,6 mm lang, carapace c. 3,1 mm 
bred. Farve, mønster og variation er som hos 2. Cly- 
peus er kun c. 5 x højere end forreste midterøjnes dia- 
meter. Palpens patella er tykkere og lidt længere end 




Q5mm 



Fig. 16. Philodromus margaritatus J: Højre palpe (A) fra 
undersiden (B) patella og tibia fra ydersiden. 



tibia (fig. 16 B), der er forsynet med 3 apicale apophy- 
ser. På fig. 16 A ses den ventrale og den nedre laterale 
apophyse. Den ventrale er bred, membranøs, og kun 
dens mod ydersiden vendende rand er stærkt scleroti- 
seret. Den nedre laterale er tyk, tilspidset og spejl- 
vendt S-krummet. Fig. 16 B viser begge de laterale 
apophyser fra ydersiden. Den øvre er sammentrykt 
med parallelle sider og apicalt skråt afrundet, medens 
den nedre apophyse, når den ses fra ydersiden, er næb- 
formet og S-krummet. Bulben er discoid, og cymbiums 
spids rager kun lidt frem foran bulben. Den harfine 
embolus udgår fra indersiden lidt bag midten, krum- 

.1 Jens BrændegArd: Edderkopper 



34 



mer sig rundt om bulbens forreste deJ og ender lidt bag 
ydersidens midte. 

Ph. margaritatus lever i skove, hvor den især op- 
holder sig på stammer og grene bevokset med lav. I 
disse omgivelser er det næsten umuligt at opdage den, 
og det gælder både den typiske og var. tigrinus. Man 
fanger den lettest ved at banke den ned i en skærm. 

Her i landet er den fundet på Sjælland (Tisvilde 
Hegn, Nøddebo, Ruder Hegn, Lyngby Mose, Dyreha- 
ven, Sorø), Lolland (Ålholm), Jylland (Løvenholt, 
Himmelbjerget, Randers omegn, Lindum Skove, 
Hald). Arten er antagelig almindelig i de fleste af vore 
skove, hvor den især er fundet på gran, eg og birk. 



2. Thanatus G. L. Koch, 1837. 

Garapace er lige så lang el. lidt længere end bred. 
Alle øjnene er næsten lige store. Forreste midterøjne 
er dog ofte tydeligt mindre end de øvrige. Begge øje- 
rækker er recurve, den bageste stærkest. I bageste 
række er afstanden mellem midterøjnene lidt mindre 
el. lig afstanden mellem midter- og sideøjne. Forreste 
øjerække er tydeligt kortere end bageste. Bagkroppen 
er oval, højst dobbelt så lang som bred. Benene er 
svagt laterigrade og forholdsvis kortere og kraftigere 
end hos Philodromus. 4. benpar er hdt længere end 
1. Alle tibiæ som regel væbnet med 3 par ventrale 
torne. Tarser og metatarser forsynet med seopula. 

I Danmark er hidtil kun fundet 2 arter. Will. Søren- 
sen (1904 p. 363) nævner 3 arter; men de dyr (1 ? ad. 
9 jun) Sørensen havde bestemt til T. f ormicinus har 
vist sig at tilhøre T. s triatus. 



35 



Oversigt over arterne 

1. Hunnens epigyn bredere end langt, hannens 
ventrale tibialapophyse apicalt afrundet 

1. Th. striatus (p. 35). 

- Hunnens epigyn længere end bredt, hannens 
ventrale tibialapophyse er apicalt triangulært 
udvidet 2. Th. arenarius (p. 38). 



1. Th. striatus G. L. Koch, 1845. 

(Thanatus striatus + formicinus Sørensen 1904 p. 
363; Brændegård 1928 p. 693; Th. striatus Tullgren 
1944 p. 119, fig. 228-230; Lockel & MiUidge 1951 p. 
201, fig. 101, 1953 p. 414, fig. 248). 

$: Kroppen c. 5,0 mm lang, carapace c. 1,8 mm bred. 
Brystdelens rande er stærkt konvekse, hoveddelens 
rette og parallelle. Clypeus's frontalrand er bredt af- 
rundet. Carapaces bundfarve er lysegrå med svag 
brunlig tone. De ret brede, lyse randlinier omslutter 
også hele hoveddelen. De brede, brune lateralbånd er 
marmoreret med lyse årer. Det lyse, medianbånd er 
fortil mindst lige så bredt som øjefeltet, men smalner 
lidt af bagud. Hoveddelen er dorsalt dækket af en stor, 
gråbrun, skjoldformet plet, der udfylder næsten hele 
medianstriben i bredden. Pletten gennemskæres af 3 
lyse streger, der udgår fra det lyse øjefelt. Bagest i 
medianbåndet er der en smal, mørk stribe, der er ad- 
skilt fra skjoldet af et kort, lyst parti. 

Bageste øjerække er næsten dobbelt så lang som 
forreste. Bageste midterøjne er lidt mindre end side- 
øjnene og afstandene mellem alle 4 øjne er lige store 
og lig 3 X midterøjediameteren. Forreste midterøjne er 
tydeligt mindre end sideøjnene, og afstanden mellem 

3* 



36 



midterøjnene tydeligt større end afstanden mellem 
midter- og sideøjnene. Clypeus skråner kun lidt fremad 
og er c, 6 x så høj som forreste midterøjnes diameter. 

Mandiblerne er mørkebrune med små, lysebrune 
condyler. Maxillerne er lysebrune med afrundede, 
hvide spidser, og de hælder lidt ind mod labium. Denne 
er mørkebrun, lige så lang som bred, med bred, lige af- 
skåret spids, prydet med en smal, lys, apical kant. 
Sternum er afrundet, lige så lang som bred, lysebrun 
med en svag, lys midterstribe og lidt mørkere ud mod 
randene. Hele dens lidt hvælvede overflade er tæt be- 
sat med små, brune pletter, der hver bærer et kort, 
sort hår. 2. benpar er længst. De ventrale torne på 
tibiæ og metatarser er lange. Af disse har 1., 2. og 3. 
tibiæ 2 par medens 4. tibia har 5 torne (2 par + 1), 1. 
og 2. metatarse 2 par, medens 3. har 5 (2 par + 1) og 
4. 3 par). Scopulaen når ind til metatarsernes midte og 
er tættest på 1. og 2. benpar. 

Bagkroppen er oval c. 1 l^ x længere end bred. Far- 
ven er hvid med en brunlig tone og med 5 brune dor- 
sale striber. Midtstribens forreste del består af hjerte- 
pletten, der bagest forlænges med en smal stribe, der 
ofte er opdelt i pletter. Midterstriben flankeres i lidt 
over den bageste halvdel af et par bredere striber, og 
langs dorsalsidens yderrande går de 2 sidste af de 5 
striber. Disse strækker sig fra for- til bagenden. Bugen 
er næsten ensfarvet lys gråbrun med brune laterale 
striber. Det meste af kroppen og afle lemmerne er be- 
klædt med spredtsiddende, børsteagtige hår. Epigynet 
(fig. 17) er bredere end langt. 

(^: Kroppen c. 3,4 mm lang, carapace c. 1,6 mm bred. 
Den er farvet og tegnet som $; men carapace er mør- 
kere, så den lyse medianstribe er noget uklar. Palpens 
tibia er bredere end lang (fig. 18), og har 2 korte, api- 



37 



cale apophyser. Den ventrale er krummet lidt op mod 
bulben (fig. A), rettet skråt ud mod ydersiden (fig. B) 
og er afrundet i spidsen. Den ydre er bredere end lang 
og nærmest at betragte som en kort, afrundet forlæn- 



ft-^M 




0,25mm. 

Fig. 17. Thanatus striatus $: Epigynet. 




Fig. 18. Thanatus striatus (^: Højre palpe (A) fra ydersiden, 
(B) fra undersiden. 



gelse af tibias ydre rand. Gymbium er slank, kun lidt 
bredere end tibia. Bulben er langstrakt oval, fortil med 
en kort, grov, krogformet embolus. 

T. striatus er her i landet især fundet i klitter, be- 
vokset med tuer af hjelme el. marehalm, men er også 
fundet ved søer, i kær og moser, hvor den kan fmdes 
på tagrør. Den hører i det hele taget hjemme på fugtige 
biotoper. 



38 



Den er fundet på Sjælland (i klitterne ved Hornbæk, 
Bremerholmskæret i Tisvilde Hegn, v. Stængehuset i 
Asserbo, Asserbo Overdrev, Kobæk Strand), Amager, 
Møn (Ulfshale), Falster (Resle Skov), Lolland (Magle- 
høj Strand), Jylland (Klitterne v. Ny Skagen, Vorsø 
Vestermark), Læsø. 

2. Th. arerenarius L. Koch (Thor, 1872). 

(Thanatus arenarius Tullgren 1944 p. 123, fig. 234- 
236). 

Denne art nævner Will. Sørensen (1904 p. 363) som 
fundet i Danmark. Da det drejer sig om 2 unge dyr, 
og disse desuden er stærkt bleget efter lang tids opbe- 
varing i sprit, kan det ikke med sikkerhed afgøres, om 
de er bestemt rigtigt; men det kan med sikkerhed af- 
gøres, at de ikke tilhører arten striatus. De er fundet 
i Blykobbeskoven v. Rønne p. Bornholm. 

Da T. arenarius er fundet i Skåne, er det sandsyn- 
ligt, at den også med tiden vil findes i Danmark. Hvis 
det sker, vil $ ad. let kunne kendes på epigynet, der 
har stor lighed med epigynet af T. striatus, men i 
modsætning til dette er længere end bredt, og c^ ad. 
kan kendes på palpens ventrale tibialapophyse, der er 
rettet skråt ud mod ydersiden og apicalt udvidet trian- 
gulært. 

3. Tibellus Simon, 1875. 
Carapace er tydeligt længere end bred. Bageste øje- 
række er dobbelt så lang som forreste og meget stær- 
kere recurv. Forreste øjerække danner sammen med 
bageste midterøjne en ret tæt samlet sekskant, fra 
hvilken afstanden til bageste sideøjne er temmelig stor. 
Alle midterøjne er mindre end de tilsvarende sideøjne 



39 



og bageste sideøjne er større end de forreste. Clypeus 
er 4-5 x højere end forreste midterøjnes diameter. 
Bagkroppen er lang, cylindrisk el. tenformet, nærmest 
cigarformet, og fronten har en ret dyb indbugtning. 
Benene er forholdsvis lange og har scopula både på 
tarser og metatarser. 

I modsætning til de øvrige Philodromider er denne 
slægts arter prograde. Med forbavsende fart og sikker- 
hed klatrer de op ad strå af hjelme, marehalm, tagrør 
el. andre græsser med stive strå, standser pludselig og 
trykker sig ind til strået, idet de strækker de 4 forreste 
ben samlet fremad langs strået og de 4 bageste på 
samme måde bagud. Har strået den gyldne, strågule 
farve, der falder sammen med dyrets egen, er det næ- 
sten umuligt at få øje på det. 

I Danmark lever 2 meget nærstående arter af denne 
slægt. Tidligere har man, både her og i andre lande, 
regnet dem til samme art. Habituelt er det så godt som 
umuligt at kende dem fra hinanden; men deres ydre 
genitalier er tydeligt forskellige. 

Oversigt over arterne 

1. ^ 2. 

- ? 3. 

2. Palpens tibia med en kort, brede end lang, 
lamelagtig, ydre apophyse 2. T. oblongus (p. 42). 

- Palpens tibia uden ydre apophyse 

1. T. maritimus (p. 40). 

3. Epigynets midterkøl kort, bredere end lang 

2. T. oblongus (p. 42). 

- Epigynets midterkøl smal, længere end bred 

1. T. maritimus (p. 40). 



40 



1. T. maritimus (Menge, 1875). 

(Tibellus oblongus part. Sørensen 1904 p. 362; Niel- 
sen 1928 p. 392; Brændegård 1928 p. 693; T. mariti- 
mus Tullgren 1944 p. 124, fig. 242-244; Locket & Mil- 
lidge 1951 p. 202, fig. 101, 102). 

?: Kroppen c. 9,4 mm lang, carapace c. 2,3 mm bred. 
Garapace er let fladtrykt. Brystdelens siderande er kon- 
vekse, hoveddelens rette og indbyrdes parallelle. Far- 
ven er lys gulbrun el. strågul med brune længdestriber, 
der består af talrige prikker. Midterstriben er fortil lidt 
bredere end afstanden mellem bageste midterøjne. Til 
den korte rygfure er striben tvedelt af en lys midter- 
linie. Fra rygfuren og hen mod petiolus er midterstri- 
ben afsmalnende. Fra hver af de bageste sideøjne 
strækker sig en smal, brun linie et stykke bagud. 
Uden for disse ses de ret brede, mørke lateralbånd, der 
kan være delt i 3 pletter, og alleryderst er der en smal, 
lys randlinie. Garapace har spredtsiddende korte, 
grove, sorte hår, der mest er ordnet i rækker i de 
brune længdestriber. 

Afstanden fra den sekskantede øjegruppe til bageste 
sideøjne er 1 ^4 x så stor som afstanden mellem bageste 
midterøjne. Glypeus er c. 4 x så høj som forreste mid- 
t erøjnes diameter og lidt skråt fremadrettet. Frontalt 
er der flere lange, let krummede, sorte el. hvide børster. 
En del af disse sidder i en række langs randen af cly- 
peus. Andre sidder parvis, idet der sidder en sort børste 
på indersiden af hvert af de forreste midterøjne, og et 
lignende par i det mørke tværbånd på de lysebrune, 
lodrette mandibler. 

Maxillerne er svagt lysebrune med hvide spidser. La- 
bium er mørkebrun, næsten 2 x så lang som bred, af- 
smalnende jævnt med bredt afrundet, hvid spids. Ster- 
num er lidt længere end bred og frontalt bredt afrun- 



41 



det. Den caudale spids er kort, smal og afrundet api- 
calt. Sternums overflade er lys og skinnende blank- 
forsynet med talrige, små, mørkebrune pletter, hver 
med et kort, fint, mørkt hår. Benene har fra hofte til 
tibia samme lyse farve som carapace, men er dorsalt 
prydet med mørke længdestriber. Metatarser og tarser 
er ensfarvet brun. Alle tibiæ har 3 par ventrale torne 
og metatarserne 2 par, der sidder mediant og basalt. 
På de 2 forreste par ben strækker scopulaen sig lidt 
ind på tibias spids. 

Bagkroppen er c. 3 x længere end bred. Farven er 
hvid el. lys strågul med 5 brune længdestriber. Midter- 
striben er slankt lancetformet og langt den bredeste. 
De øvrige striber er svage, ofte utydelige, især når bag- 
kroppen er opsvulmet lige før æglægningen. Ligesom 
på carapace består striberne af talrige prikker. Ofte ses 
tillige en række brune laterale pletter. Hårklædningen 
er hvid, men mørk på striberne. Epigynet (fig. 19) er 
brunt. De 2 store gruber, i hvis bund parringsåbnin- 
gerne findes, er adskilte af en smal, flad køl c. 1 ^2 x 
længere end bred. 

^: Kroppen c. 5,8 mm lang, carapace c. 2,1 mm bred. 
Den er farvet og tegnet som ?, men lidt mørkere, hvor- 
for striberne på bagkroppen træder tydeligere frem. 
De brune prikker på sternum er større end hos 9 og 
danner mørkere grupper Jangs siderne samt en på den 
caudale spids. 

Palpernes patella og tibia er lige lange og tibia uden 
ydre, apical apophyse. Embolus (fig. 20) er meget ka- 
rakteristisk. Dens basale del er cylindrisk og tyk med 
skruegængerlignende riller på overfladen, smalner brat 
af til en tyndere apical del, der i form minder om spid- 
sen af en proptrækker. Både cymbium og tibia er ud- 
styret med torne. 

Efter antallet af fangede dyr at dømme er denne art 



42 



mere almindelig end efterfølgende. Den er især fundet 
på sandede biotoper i nærheden af havet. Den er fun- 
det på Sjælland (Tisvilde, Melby Overdrev), Lolland 
(Rodby Havn, Maglehoj Strand), Jylland (Blåvands 





Q25mm Q5m/D. 

Fig. 19. Tibellus mari- Fig. 20. Tibellus maritimus (^; 
timus?: Epigynet. Højre palpes underside set del- 

vis fra indersiden. 



Huk, Katholm i Djursland, Hansted Reservatet, Tra- 
num Klit og på Kattegatøerne Anholt, Læsø og Hirs- 
holmene). 

2. T. oblongus (Walckenaer, 1802). 

(Tibellus oblongus part. Sørensen 1904 p. 362; Niel- 
sen 1928 p. 392, fig. 256; Brændegård 1928 p. 693; 
T. oblongus Tullgren 1944 p. 124, fig. 238-241; Locket 
& Millidge 1951 p. 203, fig. 102). 

?: Kroppen c. 7,5 mm lang, carapace c. 2,3 mm bred. 
Kroppens form, farve og tegning er som hos T. mari- 
timus. Det samme gælder øjestillingen og benenes 
tornbevæbning. Den kendes fra T. maritimus på 
epigynet (fig. 21), hvis 2 gruber er adskilt af en kort, 
tungeformet, flad køl, lidt bredere end lang. I gruber- 
nes bund nærmest kølen findes parringsåbningerne. 
Hele epigynet er beklædt med lyse hår. Ofte, men ikke 
altid, kan denne arts voksne individer kendes på, at 



43 



de har en lille, oval, mørkebrun, dorsal-lateral plet på 
grænsen til bagkroppens bageste %. 

c^: Kroppen c. 5,8 mm lang, carapace c. 2,1 mm bred. 
Hannens carapace og ben er mørkere end hunnens; 




Fig. 21. Tibellus oblongus ?: Epigynet. 




Fig. 22. Tibellus oblongus c^: Højre palpe (A) undersiden, (B) 
tibias apicale del med den korte apophyse set fra ydersiden. 



men den er ellers mønstret som ?. Den kendes fra fore- 
gående arts c^ på palperne (fig. 22), hvis tibia har en 
lille, kort, bredere end lang, lamelagtig, ydre, apical 
apophyse (fig. B). Embolus (fig. A) er slank, jævnt til- 
spidset og rettet skråt fremad. I spidsen støttet af en 
bred, kloformet conduktor. 

I modsætning til T. maritimus er denne art især 



44 



fundet inde i landet på fugtige biotoper. Foruden på 
græsser er den også fundet på lyng. Voksne (^c^ er fun- 
det i juni. Den kendes fra Sjælland (ved Furesøen, 
Holmegårds Mose) og Jylland (Hansted Reservatet, 
V. Vanned Sø (S. Toft leg), Madum Sø, Gudenå ved 
Mattrup Åens udløb. Mossø ved Emborg, Addit, Ildal 
PI., Frøslev PL, Bommerlund PL). 



14. Familie Thomisidae 

Krabbespindlere. 

Det falder helt naturligt at kalde denne familie for 
krabbespindlere, idet de i meget minder om krabber, 
især om den almindelige strandkrabbe. Deres ben er 
udpræget laterigrade, og de er derfor tilbøjelige til at 
gå sidelæns. De 2 forreste benpar er meget længere og 
kraftigere end de 2 bageste. Tarserne har kun 2 kløer. 
Under disse sidder 2 knipper af lange, frynsede hæfte- 
hår. Udover disse savnes scopula næsten fuldstændig. 
Både for- og bagkrop er kun svagt hvælvet. 

Carapace's længde og bredde er næsten ens, og bryst- 
delens siderande er stærkt konvekse. Øjnenes 2 tvær- 
rækker sidder nær hinanden og nær fronten. Som regel 
er øjnene små og kun lidt forskellige i størrelse. Gly- 
peus er lodret el. skråner lidt bagud. Mandiblerne er 
korte, spinkle, gerne koniske og klofurerandene uden 
tænder. 

Bagkroppen er afrundet, næsten lige så lang som 
bred, bredest lidt bag midten. Huden er glat el. ujævn. 
Den er besat med enkeltsiddende hår el. børster lige- 
som den øvrige del af legemet. (^^ er gerne betydeligt 
mindre end ??, og tarsen på c^s papler næsten discoid. 

Thomisiderne spinder intet fangnet, og da de bevæ- 



45 



ger sig langsomt, fanger de byttet ved at ligge på lur, 
indtil dette uforvarende kommer nær til dem. Deres 
ægkokon er hvid og bikonveks. Man træffer krabbe- 
spindlerne på jorden, ofte under sten, mos og lav, men 
også oppe i den højere bundvegetations blade og blom- 
ster. Da deres scopula er ubetydelig, klatrer de væ- 
sentlig ved kløernes hjælp. 

Oversigt over slægterne 

1 . Bagkroppens omkreds næsten triangulær med 
afrundede hjørner, bredest bagtil 

1. Pistius (p. 45). 
Bagkroppens omkreds oval, bredest lidt bag 
midten 2. 

2. Midterøjnenes trapez længere end bredt. ... 3. 
Midterøjnenes trapez ikke længere end bredt 4. 

3. 1. tibia har 2 par ventrale torne 

5. Oxyptila (p. 99). 
1. tibia har 3 el. flere par ventrale torne 

2. Diaea (p. 47). 

4. Afstandene mellem øjnene i forreste række 
lige store, få børster på carapace 

3. Misumena (p. 50). 
Afstanden mellem midterøjnene i forreste 
række større end afstandene mellem midter- 
og sideøjne, flere børster på carapace 

4. Xysticus (p. 54). 

1. Pistius Simon, 1875. 

Hos denne slægt er forreste øjerække stærkere re- 

curv end bageste og forreste sideøjne tydeligt større 

end midterøjnene, der har samme størrelse som øjnene 

i bageste række. Sideøjnene sidder parvis på en valk, 



4() 



dannet af 2 sammenflydende knuder. Bagkroppen er, 
set ovenfra, uregelmæssig 5-kantet med afrundede 
hjørner. 

Til denne slægt hører kun 1 dansk art. 

P. truncatus (Pallas, 1772). 

(Pistius truncatus Tullgren 1944 p. 67, fig. 118-120; 
Locket & Millidge 1951 p. 175, fig. 87, 88). 

?: Kroppen c. 7,5 mm lang, carapace c. 3,6 mm bred. 
Habituelt minder denne art meget om Thomisus 
onustus Walck; som ikke kendes her fra landet. De 
kendes dog let fra hinanden på øjestillingen og cara- 
pace's farve, medens de ligner hinanden en del på bag- 
kroppens kantede form. 

Hos P. truncatus er carapace lysebrun, lysest 
langs midten og med en smal, gul randlinie. Den lyse- 
brune farve er overalt marmoreret med lyse pletter og 
streger. Alle øjnene er omgivet af lyse ringe. Afstanden 
mellem alle øjne i bageste række er c. 5 x midterøjne- 
nes diameter. I forreste række er afstanden mellem 
midterøjnene 4 x deres diameter og afstandene til side- 
øjnene lidt mindre. Clypeus er uden børster og c. 4 x så 
høj som forreste midterøjnes diameter. 

Mandibler, kæber, labium, sternum samt 1. & 2. ben- 
par har samme farve som carapace; men benenes tibiæ 
er prydet med brede, lyse, uregelmæssige ringe, og de- 
res metatarser og tarser med lyse, dorsale længdestri- 
ber. 3. & 4. benpar er lysere end de 2 forreste benpar 
og uden særlige prydelser. Tornbevæbningen på 1. & 2. 
tibia består af 2 ventrale rækker med 5-6 korte torne 
i hver række. Metatarse 1 & 2 har 2 lignende rækker 
med 7-10 torne i hver række. 

Bagkroppen er næsten lige så bred som lang. Den 



47 



største bredde findes langt bagtil (fig. 23). Farven oven- 
til er rødbrun, marmoreret med lyse pletter, der er 
tættest ud langs yderkanten. Bugen og siderne er næ- 
sten ensfarvet lys gulbrun. 



2mm 
Fig. 23. Pistius truncatus $: For- og bagkrop. 

Af denne art er der, her i landet, kun fundet 1 ? juv., 
der var lige før sidste hudskifte. Den blev fundet i Al- 
mindingen på Bornholm 4.-6. 1919 (Kryger leg.). 



2. Diaea Thorell, 1869. 

Carapace er forsynet med mange, lange børster. 
Midterøjnenes trapez er lidt længere end bredt og bre- 
dest bagtil. Sideøjnene sidder på lave, koniske, basalt 
sammensmeltede forhøjninger. Forreste sideøjne er 
størst af alle øjnene. Begge øjerækker er lige stærkt 
recurve. Benene er væbnet med talrige, lange torne. 
1. & 2. benpar er, især hos c^, meget længere end 3. & 4. 
Bagkroppen har familiens normale form og er beklædt 
med lange hår. Til denne slægt hører kun 1 dansk art. 



48 



D. dorsata (Fabricius, 1777). 

(Diaea dorsala Tullgren 1944 p. 69, fig. 124-126; 
Locket & Millidge p. 173, fig. 88). 

?: Kroppen c. 5,8 mm lang, carapace c. 2,2 mm bred. 
Forkrop og lemmer er smeragdgrønne og bagkroppen 
gulgrøn; men den grønne farve forsvinder hurtigt ved 
opbevaring i sprit. En del af de spredtsiddende, lange 
børster er ordnet i 3 rækker, der fra rugfuren breder 
sig vifteformet hen mod øjefeltet. Øjnene er omgivet 
af gulgrønne ringe, der om sideøjnene er så brede, at 
de smelter sammen. I bageste øjerække er øjnene små, 
har samme størrelse, og afstanden mellem midterøj- 
nene er lidt mindre end afstanden mellem midter- og 
sideøjne. I forreste række er midterøjnene små, som i 
bageste række; men afstanden mellem dem er større 
end mellem midterøjne og de større sideøjne. Glypeus 
er 3 X så høj som forreste midterøjnes diameter, og 
dens rand er forsynet med en række spredtsiddende, 
krumme børster. 

Kæberne er slanke og så stærkt konvergerende, at 
spidserne næsten mødes foran den slanke underlæbe. 
Sternum er lidt længere end bred. På 1. og lidt svagere 
på 2. benpar er patella og tibia prydet med en dorsal, 
tynd, brun stribe. Tarser og metatarser er brune. Be- 
nenes torne er sorte og på 1. & 2. tibia er der 3-5 par 
ventrale torne, medens 1. & 2. metatarse har 5-6 
par. 

Næsten hele bagkroppens dorsale flade er dækket af 
en rødbrun plet, der minder om et takket blad. Epi- 
gynet (fig. 24) er meget lille, svagt sclerotiseret og far- 
vet. Uden stærk belysning og stor forstørring (c. 100 x 
med vandimmersion) ses som regel kun de 2 par sorte 
pletter, hvoraf de bageste er små prikker. De forreste 



49 



ligger midt i feltet, er store og brede. I dem fmdes par- 
ringsåbningerne. 

(^ : Kroppen c. 3,8 mm lang, carapace c. 1,9 mm bred. 
Garapace er rødbrun med sorte randlinier og fra bage- 




Q25mm 

Fig. 24. Diaea dorsata $: Epigynet, 




QSmm. 
Fig. 25. Diaea dorsata (^: Højre palpes yderside. 



ste sideøjne udgår et par sorte streger, der konvergerer 
bagud i retning mod rygfuren. Nær basis på hver af 
mandiblernes forside fmdes en mørkebrun plet, for- 
synet med en børste. Mandibler og sternum er lyse- 
brune, labium mørkebrun. 

Benenes farve som hos ?, men på lårene, især ven- 
tralt, fmdes mange brune pletter, hver med en børste 
el. spinkel torn. De ventrale tornes antal på tibia og 

4 Jens Brændegård: Edderkopper 



50 



metatarse er færre end hos ?. Bagkroppens dorsale, 
bladlignende, brune tegning er mere fremtrædende end 
hos ?. Her og overalt, hvor den brune farve er svag, 
skinner den grønne igennem. 

Palpens tibia (fig. 25) har 2 ydre, apicallaterale apo- 
physer. Af disse har især den øvre en karakteristisk 
form. Cymbiums yderrand slår en stor bugt, og apicalt 
har cymbium en dusk af fme lyse hår. 

Voksne c^d" er fundet i juni, voksne ?$ i juni og juli. 
De er især fanget ved nedbankning fra løv- og nåle- 
træer. I november og i marts er unge dyr fundet under 
løs bark, hvor de på grund af farverne er vanskelige 
at se. 

Her i landet er den kun fundet på Sjælland (Tisvilde 
Hegn, Grib Skov, Ruderhegn, Tyvekrogen, Fortunens 
Indelukke, Jægerspris Nordskov, Jyderup Skov, 
Jungshoved Skov), Møn (Ulfshale) og i Jylland (Ska- 
gen, Hald, Skovene ved Silkeborg, Bommerlund Plan- 
tage); men arten er sikkert alm. i hele landet. 



3. Misumena Latreille, 1804. 

Garapace har kun få og meget korte børster. 1. øje- 
række er stærkere recurv end bageste, og 1. rækkes 
øjne er lidt større end 2. rækkes. De laterale øjne sid- 
der parvis på lave valke. Midterøjnenes trapez er næ- 
sten kvadratisk. Afstandene mellem øjnene i 2. række 
er lige store, medens afstanden mellem forreste midter- 
øjne er lidt længere end mellem forreste midter- og 
sideøjne. Glypeus er næsten lige så høj som afstanden 
mellem forreste midterøjne. 

Hos 9 er 1. tibia forsynet med 6 el. flere par ventrale 
robuste torne. Hos J savner tibia og metatarse ven- 
trale torne el. disse er reduceret til almindelige hår. 



51 



Medens bagkroppen hos $ har den for fam. karakteri- 
stiske form, er bagkroppen hos (^ slankere, tydeUgt 
længere end bred. Til denne slægt hører kun een dansk 
art. 

M. vatia (Glerck, 1757). 

(Misumena calysina Tullgren 1944 p. 68, fig. 121- 
123; M. vatia Locket & MilUdge 1951 p. 174, fig. 88). 

?: Kroppen c. 7,6 mm lang, carapace c. 3,1 mm bred. 
Arten kan være hvidlig, gullig, grønlig, næsten altid 
med et grønligt skær. Den grønne farve forsvinder hur- 
tigt ved opbevaring i sprit. Carapace har et lyst, me- 
diant længdebånd, der går fra randen af clypeus til be- 
gyndelsen af carapaces caudale skråning. Båndet er 
lige så bredt som øjefeltet. Bag dette ses en mørkere 
tegning som et bredt hjerteformet blad med en tvedelt 
stilk, der når frem mellem bageste midterøjne. De 
brede lateralbånd er brune el. olivengrønne, på inder- 
siden takkede og udadtil begrænset af en smal, lys 
randlinie. Alle øjne er omgivet af lyse ringe. Langs 
randen af clypeus sidder en række korte børster. 

Frontalt er mandiblerne hvidlige med basale, lang- 
agtige, mørke pletter og helt mørke ydersider. Maxil- 
1erne hælder stærkt ind mod labium, der er længere end 
bred og basalt lidt indknebet. Sternum er lidt længere 
end bred, har procurv forrand, og den caudale spids 
er meget lille. Benene er ensfarvet, lyst brunlige, tar- 
serne mørkest. Af ventrale torne har 1. tibia som regel 
6 par; men i bageste række er antallet af torne gerne 
noget reduceret, hvorimod 1. metatarse har 7 el. 8 hele 
par robuste torne. 

Bagkroppen er ensfarvet; men c. ^3 ^^ ?? har en 
bred, karmoisinrød streg, bagtil gerne opløst i pletter. 



langs hver af de dorsale sideraiuie strækkende sig til 
lidt bag midten. Spindevorterne er morkere end bugen. 
Fra disse danner 6 par mørke, selerotiserede punkter 
2 næsten parallelle rækker hen mod petiolus. 




Q25mm 
Fig. 26. Misumena vatia $: Epigynet. 

Epigynet (fig. 26) er kun lidt udformet og meget 
svagt sclerotiseret. Den tynde, selerotiserede bue, der 
fortil afgrænser den brede, flade grube, kan være van- 
skelig at se. De morke, bagud konvergerende, spalte- 
formede parringsåbninger, der udgår fra grubens for- 
reste, laterale hj orner, ses altid tydeligt. 

c^: Kroppen c. 3,3 mm lang, carapace c. 1,6 mm bred. 
S er helt igennem morkere end $, men altid med et 
grønligt skær. Carapace er mørkt rødbrun uden lys 
randlinie, og det mediane bånd er smallere end øje- 
feltet. De lyse ringe om sideojnene og bageste midter- 
øjne er så brede, at de smelter sammen. Mandiblerne 
er ensfarvet brune, lidt ly^sere end carapace. Maxillerne 
er lysebrune med lyse spidser. Labium og sternum 
mørkebrune. Benene brune, 1. & 2. benpar mørkest. 
Den basale halvdel af 1. & 2. benpars tibia og meta- 
tarse er lysere end den apicale. De parvise, ventrale 
torne på 1. & 2. tibia er erstattet af talrige, tynde bor- 
ster. På metatarserne er de tilsvarende børster grovere. 



53 



Bagkroppen er oval, ret slank. Forholdet mellem 
bredde og længde er som 2 til 3. P'ar\en er hvidgul, 
dorsalt pr>^det med 2 parallelle, bugtede, karmoisin- 
røde længdestriber (fig. 27). Langs de dorsale siderande 




Imm. 

Fig. 27. Misumena vatia cJ : 
Bagkroppens dorsale side. 




QSmm. 

Fig. 28. Misumena vatia ^ 
Højre palpes yderside. 



strækker sig en bred streg af samme rode farve. På bu- 
gen foran epigastralfuren ses en rodbrun rektangulær 
plet, hvis hjørner er trukket ud i lange spidser. I denne 
plet ses 2 mindre, lyse, ovale pletter. Lidt bag epiga- 
stralfuren begynder et sortebrunt, rektangulært felt, 
der strækker sig næsten hen til spindevorterne. På 
langs af bugen ses 4 punktrækker. De 2 yderste rækker 
afgrænser feltet til siderne og består hver af mange 
prikker, medens det mediane par dannes af 4-5 par 
prikker. 

Set fra siden er palpens tibia bredere end lang (fig. 
28), og er forsynet med 2 brede, apicale apophyser. 
Den laterale er længere end selve tibia og ender i en 
klolignende, lidt udadbojet spids. Den ventrale er, set 
fra undersiden, kort, bredere end lang, apicalt lige af- 
skåret. Mellem apophyserne ses en lille, trekantet tand. 



54 



Misumena vatia træffes ofte i blomster, hvor den 
er vanskelig at se, da dens farve ofte falder sammen 
med blomstens. Man har heraf draget den slutning, at 
den var i stand til at skifte farve efter omgivelserne. 
Dette trænger dog nok til en nøjere undersøgelse. At 
forskellige individer af samme køn kan have forskellig 
farve (hvidlig, gullig, grønlig) er en kendsgerning; men 
det kan være et aldersfænomen. Om dyrene, som andre 
har ment, opsøger blomster, hvis farve falder sammen 
med deres egen, er en anden hypotese. 

c^cJ ad. er fundet fra maj til juli, $$ ad. fra maj til 
oktober. Her i landet kendes arten fra Bornholm (Gud- 
hjem), Sjælland (Grib Skov, Strødam, Nøddebo, Sten- 
holtsvang, Københavns omegn), Falster (Kortzelitse), 
Lolland (Frejlev Skov), Fyn (Lundeborg), Jylland 
(Hald, Randers omegn. Strandkjær v. Molslaborato- 
riet). Als (Sønderskoven). 



4. Xijsticus G. L. Koch, 1835. 

P'rontalt er carapace ret bred og næsten lige afskå- 
ret, dorsalt prydet med et lyst, mediant længdebånd 
(fig. 29). I dette, lige bag øjefeltet, ses en stor, mørk, 
kile- el. spadeformet plet, hvis spids strækker sig kor- 
tere el. længere bagud. Glypeus er vertikal, væbnet med 
7 el. flere lange, stive, fremadrettede børster. Begge 
øjerækker er recurve. I forreste øjerække er midter- 
øjnene meget mindre end sideøjnene, der er de største 
af alle øjnene. Afstanden mellem midterøjnene er oftest 
større end mellem midter- og sideøjne. Afstandene mel- 
lem bageste rækkes øjne er enten lige store el. mindst 
mellem midterøjnene. Bageste midterøjne er noget 
mindre end bageste sideøjne. Midterøjnenes trapez er 
næsten kvadratisk el. bredere end langt. Sideøjnene 



55 



sidder på ret store forhøjninger, der støder så meget 

sammen basalt, at de danner en valk med 2 lave toppe. 

Bagkroppen er fortil afsmalnet og bagtil afrundet. 

Dorsalt er den prydet med en svagt tandet, bladlig- 




2mm 

Fig. 29. Xysticus cristatus $: P'or- og bagkroppens dorsalside. 

nende tegning. De dorsale mønstre på for- og bagkrop- 
pen er hovedsagelig ens hos alle danske arter. 

Benene er forholdsvis korte, kraftige og rigeligt for- 
synet med torne. På 1. tibia findes således 4 el. flere 
par ventrale torne. Hos d" er palpens tarse næsten dis- 
coid, og bulben er hos de fleste danske arter udstyret 
med 2 stærkt sclerotiserede apophyser, den mediane 
og den basale. Tibia har 2 el. 3 apicale apophyser, og 
hos $ har epigynet som regel en grube med el. uden 
midterkøl. 

Arterne er middelstore og udpræget krabbelignende. 
Hunnernes farve er dæmpet, medens c^c^ gerne er mør- 
kere og mere livligt farvet. De færdes på jorden, i bund- 



56 



vegetationen, under sten, på buske og lave planter. 
Her finder man også deres ægkokoner. 

Fra Danmark kendes 11 arter. Will. Sørensen 1904 
p. 379 nævner også X. acerbus Th. som fundet her 
i landet. Det skyldes en fejl bestemmelse af 2 subad. 
dyr ((^, $), der nu med sikkerhed kan bestemmes til 
X. lanio C. L. K. og X, kochi Thor. 



Oversigt over arterne 

1. c^ 2. 

- ? 12. 

2. Palpens tibia med 3 apicale apophyser. Bul- 
ben har én kort, ventral, median apophyse 

11. X. robustus (p. 96). 

- Palpens tibia med 2 apicale apophyser .... 3. 

3. Bulben med 2 ventrale apophyser 4. 

- Bulben uden ventrale apophyser 11. 

4. Bulbens mediane apophyse er tydeligt T- 
formet 5. 

- Bulbens mediane apophyse er ikke T-formet 8. 

5. Den basale apophyse er rende- el. skeformet 6. 

- Den basale apophyse er anderledes 7. 

6. Den T-formede apophyses skaft er slank, 
2 X længere end bred og fremadkrummet 

1. X. cristatus (p. 58). 

- Den T-formede apophyses skaft er ret og lige 

så langt som bredt 2. X. audax (p. 62). 

7. Den T-formede apophyses indre gren er bred 

og apicalt afrundet 3. X. kochi (p. 65). 

- Begge den T-formede apophyses grene er til- 
spidset og den basale apophyse er knæbøjet 

(fig. 43) 7. X. bifaceiatus (p. 80). 

8. Den mediane apophyse er tvegrenet, ikke 
T-formet (fig. 41) 6. X. luctator (p. 76). 



57 



- Den mediane apophyse ikke tvegrenet .... 9. 
9. Begge apophyser er klolignende, med spid- 
serne rettet mod hinanden . . 5. X. ulmi (p. 72). 

- Begge apophyser ikke klohgnende 10. 

10. Den klolignende, tykke, basale apophyse er 
indadrettet. Den mediane fremadrettet med 
bred, skråt afskåret spids 8. X. erratieus (p. 84). 

- Den basale apophyse er pigformet, den me- 
diane båndformet med krogbøjet spids 

4. X. lanio (p. 68). 

11. Den nedre tibialapophyses spids tvedelt 

10. X. luctuosus (p. 92). 

- Den nedre tibialapophyse bredest apicalt, 
set fra siden (fig. 47), krogformet set fra 
undersiden (fig. 48) ... 9. X. sabulosus (p. 88). 

12. Epigynets grube tydeligt tvedelt af en 
længdekøl 13. 

- Epigynets grube ikke tvedelt 18. 

13. Længdekølen i flugt med epigynets overflade 14. 

- Længdekølen forsænket i forhold til over- 
fladen 17. 

14. Kølen tungeformet, udgår fra grubens for- 
reste rand 15. 

- Kølen ikke tungeformet 16. 

15. Epigynet længere end bredt. Gruberne del- 
vis udfyldte (fig. 36) 4. X. lanio (p. 68). 

- Epigynet bredere end langt. Gruberne åbne 

(fig. 34) 3. X. kochi (p. 65). 

16. Kølens stærkt sclerotiserede rande har form 
som spejlvendte G-er. Den mediane frontal- 
plet når ind på den caudale, skrå flade 

1. X. cristatus (p. 58). 

- Kølens rande rette, oftest parallelle. Fron- 
talpletten når ikke ind på den caudale skrå- 
flade 2. X. audax (p. 62). 



58 



17. Kølen bred, kun lidt forsænket. Gruberne 
bønneformede 6. X. lucator (p. 76). 

- Kølen smal. Epigynet en flad kegle. Gruben 
cirkelrund, åben bagtil (fig. 38) 5. X. ulm i (p. 72). 

18. Epigynet meget længere end bredt. Gruben 
kors- el. kløverbladformet 8. X. erraticus (p. 84). 

- Epigynets grube rund el. afrundet 19. 

19. Epigynets grube oval 20. 

- Epigynets grube næsten cirkelrund 21. 

20. Epigynets grube svagt tværoval (fig. 42) 

7. X. bifasciatus (p. 80). 

- Epigynets grube tydelig langoval (fig. 51) 

11. X. robusfus (p. 96). 

21. Epigynets grube omgivet af en mørk, stærkt 
sclerotiseret, bred, tværrynket krans. Par- 
ringsåbningerne tydelige. Frontalplettens 
spids lang 10. X. luctuosus (p. 92). 

- Epigynets grube omgivet af 2 cirkulære, 
tynde, sclerotiserede rande, der fortil er 
åbne (fig. 46). Frontalpletten afrundet bag- 
til 9. X. sabulosus (p. 88). 

1. X. cristatus (Clerck, 1767). 

(Xysties viaticus Tullgren 1944 p. 87, 159-161; X. 
cristatus Locket & Millidge p. 177, fig. 90, 91). 

?: Kroppen c. 5,4 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred. 
Garapace er brun med smal, hvidgul randlinie. Median- 
båndet har samme lyse farve og strækker sig fra randen 
af clypeus til petiolus. Den frontale plet er kileformet 
og når et stykke ned på den bageste skrå flade. Spidsen 
er mørkebrun og ofte uden tydelig forbindelse med den 
øvrige plet. Denne er fortil bredere end øjefirkanten 
og næsten lige så bred som medianbåndet. Pletten er 



59 



gråbrun og gerne tvedelt af en tynd, lys længdestribe. 
Sideflankerne er sparsomt marmoreret med lyse stri- 
ber. Bagest i hver flanke er der en stor, lys, afrundet 
plet, der ofte står i åben forbindelse med median- 
båndet. 

Hele øjefeltet er hvidgult; men en brun flig fra side- 
flanken strækker sig ind under hver af de forreste side- 
øjne. Afstandene mellem bageste rækkes øjne er ens; 
men afstanden mellem forreste midterøjne er næsten 
dobbelt så stor som afstanden til sideøjnene. Carapace 
og mandibler er besat med spredtsiddende børster. 
Mandiblerne er gulbrune med store, mørkebrune, ba- 
sale pletter. 

Maxillerne er slanke og over 2 x længere end brede, 
lysebrune med lyse spidser. De hælder ret stærkt ind 
mod den mørkebrune underlæbe, der er triangulær og 
længere end bred. Sternum er skjoldformet, lidt læn- 
gere end bredt, og siderandene mødes bagtil i en næsten 
ret vinkel uden at danne en egentlig caudal spids. Far- 
ven er hvidlig brun med svage, brune partier ud for 
hofternes mellemrum. Fladen er ret tæt besat med 
brune prikker, hver med et hår. 

Benenes 5 proximale led er lyst gulbrune, de 2 distale 
ensfarvet brune. De proximale led har dorsalt 2 brune 
streger, adskilt af en tynd, lysende hvid linie. Ventralt 
er der yderligere en lys længdelinie. På siderne er der 
mange brune prikker, hver med et hår el. en børste, og 
på 2.-4. lår en kortere lateral streg. 1. tibia har 4 par 
lange, ventrale torne og 1. metatarse 3 par. På de øv- 
rige tibiæ og metatarser er der færre ventrale torne. 

Bagkroppens dorsale tegning (fig. 29) er gråbrun. 
Fra det lyse midterparti, hvori ses 5 små sclerotiserede 
punkter, strækker sig 3 triangulære, lyse flige ud mod 
randen. På siderne og et stykke ind på'^bugen er bag- 



60 



kroppen zebrastribet. På langs af bugen danner 4 par 
mørke punkter 2 næsten parallelle rækker. En mindre 
del af ?? er så mørkt rødbrune, at de habituelt kan for- 
veksles med $9 af X. audax. Dette gælder især gamle 



i W/4 > 




0,25mm 
Fig. 30. Xysticus cristatus ?: Epigynet. 



??, som findes vogtende deres ægkokon. Det er dog 
ikke alene en alderskarakter; thi man kan også træffe 
yngre dyr med denne farve. 

Epigynet (fig. 30) har 2 ovale gruber, adskilt af en 
bred, flad midterkøl. Grubernes yderrande er utyde- 
lige; men de indre rande er skarpe, mørke, stærkt scle- 
rotiserede og danner en figur som 2 spejlvendte G-er. 
Grubernes længdeakser er enten parallelle el. diverge- 
rende fremad. Afstanden fra gruberne og til epigastral- 
furen er altid længere end en grube. 

c^ : Kroppen c. 4,0 mm lang, carapace c. 2,0 mm bred. 
Dens farver er mere kontrastrige end hunnens. Tegnin- 
gerne er mørkt rødbrune, og den lyse bundfarve er, 
især på bagkroppens dorsalside og i øjefeltet, helt 
hvide. Mønstrene svarer ret nøje til hunnens; men de 
3 forreste, mørke prikker, dorsalt på bagkroppen, er 
meget store. Bagkroppens bugside er brun, og spinde- 



GI 



vorterne er omsluttet af en hvid krans. Undtagelsesvis 
kan der træffes c^d", der er lige så blege som ??. 

Palpens tibia er bredere end lang (fig. 31) og har 2 
apicale apophyser, en ventral og en lateral, der begge 




Q5m/77. 

Fig. 31. Xysticus cristatus c^: Højre palpes tibia og tarse fra 

ventralsiden. 



er brede og næsten lige så lange som tibia. Den laterale 
er lige fremadrettet og set fra siden lige afskåret. Den 
ventrale er, set fra undersiden, krummet mod inder- 
siden og skråt afskåret. Bulbens mediane apophyse er 
T-formet, og minder om en spidshakke. Skaftet er 
krummet fremad og er 2 x længere end bredt. Tvær- 
stykkets ydre arm er kortere end skaftets bredde og 
den indre er mindst 3 x længere end skaftets bredde. 
Den basale apophyse er skeformigt udhulet, tynd og 
gennemskinnelig. I dens bund sidder en lille, skråt ud- 
adrettet spids tand. 

X. cristatus er vidt udbredt i Danmark. Den ken- 
des fra Christiansø i øst til Sig Hede i vest og fra Bom- 
merlund Plantage i syd til V. Vanned Sø i Thy i nord. 



62 



Den er også fundet på Kattegatsøerne Anholt, Læsø 
og Hirtsholmene. At den ikke er fundet på Lolland- 
Falster skyldes sikkert mangelfuld indsamling disse 
steder. 

2. X. audax (Schrank, 1803). 
(Xysticus pini Sørensen 1904 p. 377; Nielsen 1928, 
fig. 30; Brændegård 1928 p. 694; X. audax Tullgren 
1944 p. 89, fig. 162-169; Locket & Millidge 1951 p. 179, 
fig. 90). 

?: Kroppen c. 5,9 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred. 
Hunner af denne art er vanskelige at skelne fra ?? af 
X. cristatus. Størrelsen og formen er ens hos de 2 
arter. Bundfarven er hvidgul som hos X. cristatus 
og tegningerne på for- og bagkrop er næsten ens hos 
begge arter; men tegningerne hos X. audax er altid 
mørkt rødbrune. Undtagelsesvis kan tegningerne hos 
X. cristatus være lige så mørke, men er da af en mere 
grålig tone. Den frontale, mørke plet i carapaces me- 
diane længdebånd er kun undtagelsesvis kileformet. 
Som regel er den bagtil spadeformet afrundet og når 
ikke ned på den bageste skrå flade af carapace. Selv om 
pletten er spadeformet, ses dog ofte et lille, mørkebrunt 
punkt, svarende til kileplettens spids, på den skrå flade. 

De hårbærende, mørke punkter på sternum er større 
end hos X. cristatus, og det gælder også for de til- 
svarende pletter på benene. Apicalt på lårenes dorsal- 
side findes en stor, mørk plet, der distalt er kantet med 
hvidgult. Lignende pletter ses også på patellæ og tibiæ. 
Hos X. cristatus kan disse pletter også forekomme, 
men så er de enten mindre el. utydelige. 

Bagkroppens sider er marmoreret med gråbrunt, og 
det samme gælder bugen. Her skjuler den gråbrune 



63 



farve næsten el. helt de 2 rækker dannet af 4 parvise, 
mørke, sclerotiserende punkter, der forløber næsten 
parallelt fra epigastralfuren hen mod spindevorterne. 
Epigynet (fig. 32) er stærkere sclerotiseret og derfor 
mørkere end hos X. cristatus. Midterkølen kan variere 



^<^nM(!//^^ 




^3^ W 



Q5mm 

Fig. 32. Xysticus audax ?: Epigynet. 

noget i bredde. Dens siderande er som regel rette og 
parallelle, og grubernes forreste og bageste rande dan- 
ner gerne en ret el. stump vinkel med kølens rande. 
Grubernes frontale rand har ofte en større el. mindre 
udbugtning. I meget sjældne tilfælde kan gruberne 
være triangulære med afrundede hjørner; men så er 
kølens sider divergerende fremad og grubernes yder- 
rande stærkt sclerotiserede og tydeligt markeret. Af- 
standen fra grubernes bagrand og til epigastralfuren er 
mindre el. højst lig en grubes længde. 

(^: Kroppen c. 4,1 mm lang, carapace c. 2,2 mm bred. 
Hannerne er helt igennem mørkere end ?$. Garapaces 
lyse randlinier er meget smalle og gerne lyst rødbrune, 
og det lyse medianbånd er stærkt afsmalnende på den 
bageste, skrå flade. Den store, mørke frontale plet er i 
sin caudale, smallere del begrænset af en klar, hvid. 



64 



tangformet plet, der i sin bageste, bredere de] når ind 
på den bageste skrå flade. 

Dorsalsiden på 1. & 2. benpars lår kan være ensfar- 
vet rødbrun, patellæ og tibiæ er da lysere brune; men 




Q5mm. 



Fig 33. Xysticus audax ^: Højre palpes tibia & tarse fra 

ventralsiden. 



som oftest er benene mønstret som hos ??. I bagkrop- 
pens dorsale tegning har de mørke partier bredt sig 
stærkt på de lyses bekostning. Siderne og bugen er lige- 
ledes mørkere end hos ?. 

Hos palpen (fig. 33) er tibia ligesom hos X. cristatus 
bredere end lang og den apicale apophyse er lige frem- 
adrettet. Bulbens mediane, T-f ormede apophyse »spids- 
hakken« har et ret skaft, der er lige så tykt som langt. 
Tværstykkets ydre arm er næsten halv så lang som den 
indre. Denne apophyse er tydelig forskellig fra den til- 
svarende hos X. cristatus, hvorimod den bageste 
apophyse i det væsentlige kun afviger ved, at den 



65 



spidse tand i dens bund er længere, kraftigere og mere 
lige fremadrettet. 

X. audax er oftest nedbanket fra gran og fyr, men 
er også taget ved ketsning i bundvegetationen. Den er 
ofte fundet i Nordsjælland (Tisvilde, Asserbo, Horn- 
bæk, Nøddebo, Grib-, Rude- og Frederiksdal Skov, 
Donse, Holte og Københavns omegn). På Fyn er den 
kun fundet ved Middelfart, og den kendes fra spredte 
forekomster i Jylland (Himmerland, Rebild Bakker, 
Randers omegn. Strandkjær v. Molslaboratoriet, Bom- 
merlund Plantage). 

3. X. kochi Thorell, 1872. 

(Xysticus kochii Sørensen 1904 p. 376; Brændegård 
1928 p. 694; Nielsen 1928 p. 412, fig. 273, 274; Tullgren 
1944 p. 90, fig. 170-172, 178; X. kochi Locket & Mil- 
lidge 1951 p. 180, fig. 90, 91). 

$: Kroppen c. 6,7 mm lang, carapace c. 3,2 mm bred. 
Habituelt har denne art stor lighed med X. cristatus 
(se p. 58), som den let kan forveksles med. Gennem- 
gående er den lidt større end X. christatus; men farven 
er mørkere og mere rødbrun. Carapace's randlinie er 
meget smallere, og den og medianbåndets farve er 
mere rent hvide. Det samme gælder de øvrige lyse par- 
tier. Labium og maxilierne har samme lysebrune farve, 
og labiums spids er afrundet. Sternum er tydeligt læn- 
gere end bredt og beklædt med spredtsiddende hår. 
Mønstre og tegninger er så godt som ens hos begge 
arter. Bagkroppens dorsale tegning er dog noget ud- 
viske hos X. kochi. 

1. tibia har som regel 5 par ventrale torne og 1. me- 
tatarse 4 el. 5 par. Epigynet (fig. 34) er tydeligt for- 
skellig hos de 2 arter. Hos denne art er kølen afkortet 

5 Jens Brændegård: Edderkopper 



66 



og når aldrig helt hen til grubens bageste rand. Kølen 
kan dog variere lidt i længde. 

cJ: Kroppen c. 4,4 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred. 
Mønstrene på carapace og dorsalt på bagkroppen er 










05mm. 

Fig. 34. Xysticus kochi ?: Epigynet. 

mørkt rødbrune og klart tegnede. Garapace's randlinie 
er endnu smallere end hos hunnen og ses kun tydeligt 
i den caudale runding. Alle lyse partier er hvidlige el. 
rent hvide. De 2 forreste benpar er meget mørkere end 
de 2 bageste. 

Palpens tibia er bredere end lang og udstyret med 2 
apicale apophyser (fig. 35). Den ventrale, der er lige så 
lang som selve tibia, er indadkrummet og apicalt skråt 
afskåret. Den ydre er lige fremadrettet og apicalt skråt 
afrundet. 

Bulben er udstyret med 2 apophyser, der basalt næ- 
sten berører hinanden. Den mediane er T-formet, med 
kort, tykt skaft og et tykt tværstykke, hvis udadret- 
tede arm er tilspidset og kort, medens den indadrettede 
er afrundet i spidsen og næsten 2 x længere end skaftet 
er tykt. 



67 



X. kochi's ?$ findes ofte under løse sten. Hvor disse 
og lignende skjul savnes laver de sig en tueformet bal- 
dakin af sammenspundne græsstrå (E. Nielsen 1928 p. 
412-414, fig. 273). Voksne ?9 er fundet fra maj til au- 




0,5 mm. 

Fig, 35. Xysticus kochi c^: Højre palpes tibia & tarse 
fra ventralsiden. 



gust, men voksne SS kun fra maj til sidst i juni. Den 
er oftest fundet nær strand- og søbredder. 

Arten er antagelig almindelig i hele landet. Den ken- 
des fra Bornholm (Melsted, Gudhjem, Salene), Sjæl- 
land (Hornbæk, Bremerholmskæret i Tisvilde Hegn, 
Tibirke Bakker, Frerslev Hegn, Donse, Rådvad, Hare- 
skoven, Vallø, Bolbjerg v. Jyderup Skov), Møn (Ulfs- 
hale), Lolland Maglehøj Strand og Jylland (Svinkløv 
Plantage, Fjellerup Strand på nordkysten af Djurs- 
land, Strandkjær v. Molslaboratoriet, ved Mossø vest 
f. Emborg, Boulstrup Strand v. Odder, Resenbro nord- 
øst f. Silkeborg). 



68 



4. X. lanio G. L. Koch, 1835. 

(Xysticus lateralis Sørensen 1904 p. 376; Brænde- 
gård 1928 p. 694; X. lanio Tullgren 1944 p. 95, fig. 181- 
183; Locket & Millidge 1951 p. 181, fig. 91, 92). 

$: Kroppen c. 7 mm lang, earapace c. 3 mm bred. 
Garapace har en smal, hvid randlinie. Sideflankerne er 
gråbrune, marmoreret med hvidt især ud mod rand- 
linien. Det mediane længdebånd har næsten parallelle 
sider og strækker sig til carapaces caudale rand. Den 
frontale plet er spadeformet, bredere end afstanden 
mellem bageste midterøjne. Bagtil når den ikke den 
caudale skrå flade og fortil ikke hen til øjefeltet; men 
et par hornlignende, mørke linier når ind mellem ba- 
geste midterøjne. Pletten er caudalt og lateralt om- 
sluttet af en hvid, u-formet figur, caudalt bred, lateralt 
smal. En tynd, hvid medianlinie går på langs gennem 
pletten. 

Alle øjnene er cirkelrunde og omgivet af brede, hvid- 
gule ringe. Midterøjnenes trapez er lidt bredere end 
langt og bredest bagtil. Bageste midterøjne er lidt min- 
dre end forreste, og afstanden mellem de bageste er 
5 1/2 X deres diameter og afstanden mellem midter- og 
sideøjne er lidt mindre. I forreste række er afstanden 
mellem midterøjnene 5 x deres diameter og mellem 
midter- og sideøjne 3 x samme mål. Glypeus er 3 1/2 x 
så høj som forreste midterøjnes diameter og nær ran- 
den forsynet med 4 fremadrettede børster. 

Mandiblerne er gråbrune med et lyst, bredt tvær- 
bånd. Maxillerne er slanke, næsten 3 x længere end 
brede og stærkt konvergerende. De er lyse ligesom la- 
bium, der er 2 x længere end bred, indsnævret i den ba- 
sale %, og de yderste 2/3 smalner jævnt af og ender i en 
afrundet spids. Sternum er lidt længere end bred, og 



69 



den caudale spids er kort og når ikke ind mellem 4. 
holtepar. Farven er hvidgul med brede, brune rande 
og mange brune pletter, hver med et hår, og en større, 
brun plet i midten. 

Ledhuden på alle lemmerne er klar hvid. Hofterne 
er ensfarvet brune, hofteringene brun- og hvidbrogede, 
lårene er hvidbrune med mange brune pletter. 1. femur 
har 2 dorsale længdestriber, medens 2.-4. femurs dor- 
sale og ventrale flader er helt brune. 1. og 2. tibia har 
2 brune, dorsale striber, medens 3. og 4. tibia er helt 
brune. Tarser og metatarser er næsten ensfarvet brune. 
1. & 2. tibia har hver 5-6 par ventrale torne, og 2.-4. 
tibia har hver 1 dorsal torn. 1. & 2. metatarse har hver 
5 par lange, robuste, ventrale torne. 

Bagkroppens dorsale tegning er lys gråbrun og af 
næsten samme form som hos X. cristatus (fig. 29), 
men ofte næsten el. helt utydelig, især når bagkroppen 
er opsvulmet af æg. De 5 runde, sclerotiserede pletter 
er store og tydelige. Bugen er lys gråbrun med 2 pa- 
rallelle længdestriber, dannet af 4 par sclerotiserede, 
mørke pletter. Siderne er prydet med tætte striber, 
dannet af mange små, brune prikker. Spindevorterne 
er mørkebrune. 

Epigynet (fig. 36) er lidt længere end bredt. Dets 
grube er tvedelt af en lav, flad køl, hvis næsten paral- 
lelle siderande dannes af 2 stærkt sclerotiserede lister, 
der fortil danner buer, som begrænser gruberne fron- 
talt. Afstanden fra kølens caudale spids til epigastral- 
furen er lige så lang som en af grubernes tværmål. Hver 
af gruberne er dækket af en hinde, der udgår fra gru- 
bens ydre rand, men har frie, indre rande. Der frem- 
kommer derved 2 huler, i hvilke parringsåbningerne 
findes. Hos $?, der lige har overstået sidste hudskifte, 
er hulerne tomme og farveløse; men hos ældre er de 



70 



mørkebrune, fordi de nu, antagelig efter parringen, er 
fyldt med et brunt secret. 

(^: Kroppen c. 4,8 mm lang, carapace c. 2,5 mm bred. 
Hannerne er helt igennem mørkere end ?$. Carapaces 




0,5mm. 

Fig. 36. Xysticus lanio $: Epigynet. 

sideflanker og bagkroppens dorsale tegning er mørkt 
rødbrun. 1. femur er stærkt plettet og har dorsalt 2 
brune længdestriber, 2. femur er kun brunplettet på 
forreste side og ellers ensfarvet brun, men med en 
svag, lys, dorsal længdestribe. 3. og 4. femur er næsten 
helt rødbrune. Patellæ har enkelte hvide pletter, og de 
øvrige led er helt brune. Tornbevæbningen er som hos 
9, og alle tibiæ har 1 el. 2 dorsale torne. 

Bagkroppens bundfarve er hvid, og det rødbrune 
mønster er klart med skarpe konturer. De 5 runde, 
sclerotiserede pletter er større end hos $. Siderne og 
bugen er helt brune el. svagt marmoreret med små, 
lyse pletter. Spindevorterne er omgivet af en tynd, 
hvid krans. 

Palpens tibia har 2 apicale apophyser. Den ventrale 
(fig. 37 A) er halv så lang som selve tibia. Den danner 
en bue nedad-fremad og er apicalt skråt afskåret og 



71 



trukket ud i en udadrettet spids. Den laterale apophyse 
(fig. 37 B) er længere end den ventrale, sammentrykt 
og med svagt konvergerende rande, men nær spidsen 
stærkt indsnævret, så den ender i en kort, lidt opad- 
rettet spids i forlængelse af den øvre rand. 




Q5mm. 



Fig. 37. Xysticus lanio c^: Højre palpes tibia og tarse (A) fra 
ventralsiden og tibia (B) fra ydersiden. 



Bulben har 2 apophyser (fig. 37 A). Den basale er 
pigformet og skråt fremad-indadrettet. Den mediane 
er båndformet, endende i en krog. Den er rettet fremad 
og skråt ud fra bulben. Skønt den er ret lang, er den 
vanskelig at få øje på, fordi den er sortebrun ligesom 
den del af bulben, der udgør dens baggrund. 

X. lanio forekommer gerne i buske og lave træer 
(især ege) i skove, c^c^ ad. er her i landet fundet fra maj 
til juli. 

Will. Sørensen oplyser, at den forekommer ret al- 
mindeligt i alle landsdele. Af sikre lokaliteter kan kun 
opgives Sjælland (Asserbo, Donse, Frederiksdal Skov, 
Tyvekrogen, Lille Esbønderup, Bognæs Skov) og Jyl- 
land (Bistrup Skov ved Lavrbjerg). 



72 



5. X. ulmi (Hahn, 1831). 
(Xysticus ulmi Sørensen 1904 p. 377; Brændegård 
1928 p. 694; Nielsen 1928 p. 411, fTg. 271; Tullgren 
1944 p. 93, fig. 175-177; Locket & Millidge 1951 p. 181, 
fig. 91, 92). 

?: Kroppen c. 6,3 mm lang, carapace c. 2,6 mm bred. 
Hoved- og brystdel går jævnt ud i ét, og carapace har 
form som hos de foregående arter. Alle øjnene er cirkel- 
runde og omkranset af lyse ringe. Alle sideøjnene er 
tydeligt større end midterøjnene. I bageste række er 
øjnene mindre end de tilsvarende i forreste, og afstan- 
den mellem dem er 6 x et midterøjes diameter. Ba- 
geste øjerække er længst. I forreste række er afstanden 
mellem midterøjnene 4 x deres diameter og mellem 
midter- og sideøjne 3 x samme mål. Midterøjnenes 
trapez er bredest bagtil og bredere end langt. Hele øje- 
feltet er hvidt el. hvidbrunt. 

Det lyse, jævnt brede, mediane længdebånd stræk- 
ker sig fra midten af clypeus til carapaces caudale 
rand. Den frontale brune plet er kileformet og så lang, 
at dens caudale spids når ind på den bageste skråning. 
Kilepletten er gråbrun, tvedelt af en smal, hvid mid- 
terlinie og marmoreret med hvide, uregelmæssige 
stænk. Fra kileplettens forrand udgår 2 forlængelser, 
der krummer sig om bageste midterøjnes indersider. 
Kilepletten er caudalt og lateralt omgivet af en klar, 
hvid U-formet ramme. Denne og midterstriben har 
hver en række sorte børster. Den øvrige del af det me- 
diane bånd har en svagt brunlig tone. 

Sideflankernes øvre halvdel er mørkebrune, medens 
den nedre er lysere med en svagt grålig tone. Yderst 
afgrænses flankerne af en smal, sort el. sortebrun linie, 
der fortsætter sig fortil langs clypeus's rand. 



3 



Clypeus er 3 X højere end forreste midterøjnes dia- 
meter. Mandiblerne er lodrette, af samme gråbrune 
farve som clypeus's nedre halvdel, marmoreret med 
hvidt og har et lyst, recurvt seglformet, mediant tvær- 
bælte. Maxilierne er lyse, slanke, hælder stærkt ind 
mod labium og er 2 34 x længere end brede. Labium 
er indsnævret i den basale y^, derpå smalner den jævnt 
af, ender i en afrundet spids og er 1 54 x længere end 
bred ved basis. Den har samme farve som maxillerne. 

Det skjoldformede sternum er lidt længere end bredt 
og ender i en kort spids, der ikke når ind mellem 4. 
hofter. Farven er hvid med gråbrune rande og en bred, 
gråbrun, lancetformet plet mediant. Overfladen er pry- 
det med brune, runde pletter, i hvis midte der sidder 
et sort hår. 

Hofterne er gråbrune med apicale, hvide ringe. Hof- 
teringene er marmoreret med hvidt. Lår, patella og 
tibia på alle ben har samme gråbrune farve, men med 
hvide, dorsale og ventrale længdestriber. Lateralt er de 
hvidmarmoreret og overalt prydet med brune børste- 
bærende pletter. På 3. & 4. benpar er tegningen dog 
utydelig. Metatarserne er brune med dorsal, hvid stribe, 
tarserne helt brune. L & 2. tibia og metatarse her hver 
5 par ventrale torne, der er længere og kraftigere på 
metatarserne. 

I bagkroppens dorsale mønster er det lyse midter- 
parti dominerende, helt hvidt i midten med svagt brun 
tone ud mod den mørkebrune rand og med 5 små scle- 
rotiserede pletter. Af de triangulære, udadrettede flige 
er kun ét par udviklet bagtil. Bagest ses 2 hvide, svagt 
bølgede tværlinier. Det hele er omgivet af en skinnende 
hvid ramme. 

Siderne har tætte, brune længdestriber. Bugen er 
hvid med meget fine prikker. Fra apigastralfuren og til 



74 



spindevorterne strækker sig 2 rækker, dannet af 4 par 
sclerotiserede punkter. Spindevorterne er brune. Epi- 
gynet (fig. 38) er en flad næsten cirkelrund kegle med 
en median grube, frontalt og lateralt omkranset af en 




0,5mm 

P'ig. 38. Xysticus ulmi ?: Epigynet. 



tynd, mørk, sclerotiseret rand. Gruben er tvedelt af en 
lav længdekøl. I bunden af de 2 ovale gruber ses par- 
ringsåbningerne. 

(^: Kroppen c. 4 mm lang, carapace c. 2 mm bred. 
Den er tegnet som ?, men helt igennem meget mørkere. 
Dorsalbåndets kileplet er enten ikke el. kun ufuldstæn- 
digt tvedelt, og marmorering med hvide stænk savnes 
enten næsten el. helt, både i kilepletten og i de mørkt 
rødbrune sideflanker. Den hvide randlinie er tynd. 

Maxilierne er lysere end den brune labium. 1. & 2. 
benpars lår og patella er brune. De 3 yderste led er 
lysebrune, ligesom 3. & 4. benpar. Tibia og metatarse 
på 1. & 2. benpar har kun hver 4 par ventrale torne. 

Det rent hvide midterparti i bagkroppens dorsale 
mønster er smallere end hos ? og omgivet af en bredere, 
mørkebrun indramning og bagtil er der skiftevis 2 
lange og 2 korte, hvide, tværgående bølgelinier. Ran- 



75 



den er skinnende hvid. Siderne og bugen er lidt mør- 
kere end hos ?. 

Palpens tibia (fig. 39) er bredere end lang og har 2 
apicale apophyser. Set fra siden ligner den ventrale en 
skive, bredere end lang og apicalt afrundet. Den late- 




OJSmm 

Fig. 39. Xysticus ulmi c^: Højre palpe fra ydersiden. 



rale er sammentrykt, kort og apicalt lige afskåret. Bul- 
ben har 2 kloformede apophyser, den mediane er størst. 

X. ulmi forekommer især på humide lokaliteter, 
hvor den træffes i græs- og sivbevoksning, d'c^ ad. er 
fundet i maj og juni, ?$ ad. fra sidst i maj til først i 
september. Da unge dyr af begge køn, før sidste hud- 
skifte, er fundet i september, må det antages, at fuld 
kønsmodenhed først indtræffer næste år i maj. 

Arten er aldrig fundet på Bornholm, men talrige 
steder på Sjælland (Asserbo Overdrev, Bremerholm- 
kæret, Tisvilde, Uggerløse Skov, Ruderhegn, Tyve- 
krogen, Hareskoven, Bøllemosen, Lystofte Skov, Råd- 
vad Dam, Jonstrup Vang, Holmegård Mose), men 
færre steder i det øvrige land: Møn (Ulfshale), Fyn 
(Hestehaven v. Bogense), Jylland (Hulsig, Langemo- 
sen og Strandkjær v. Molslaboratoriet, Randers om- 
egn. Funder, søen i Bygholm Skov, Frøslev Mose). 



76 



6. X. luctator L. Koch, 1870. 

(Xysticus luctator Sørensen 1904 p. 375; Brænde- 
gård 1928 p. 694; Xysticus cambridgei Tullgren 1944 
p. 85, fig. 156-158; X. luctator Locket & Millidge 1951 
p. 183, fig. 92. 

?: Kroppen c. 10,2 mm lang, carapace c. 4,9 mm 
bred. Bageste øjerække er stærkere recurv end forreste. 
Alle øjnene er cirkelrunde og omgivet af smalle, hvide 
ringe. Afstanden mellem bageste midterøjne = afstan- 
den mellem midter- og sideøjne = 5 x midterøjedia- 
meteren. Afstanden mellem bageste og forreste midter- 
øjne lidt mindre end dette mål, så øjefirkanten er lidt 
bredere end lang. Forreste midterøjne er mindst af alle 
øjnene og forreste sideøjne dobbelt så store og lidt 
større end bageste sideøjne. Afstanden mellem forreste 
midterøjne er 5 x øjediameteren og afstanden til side- 
øjnene 3 X samme mål. 

Garapaces medianbånd er hvidgult med få mørke- 
brune stænk. Frontalpletten er lige så bred som medi- 
anbåndet, delt på langs af en tynd, lys stribe, frontalt 
forlænget med 2 korte, hornlignende striber, der stræk- 
ker sig ind mellem bageste midterøjne. Bagtil er plet- 
ten, der er rigeligt marmoreret med lyse stænk, spade- 
formet afrundet og når ikke ind på den caudale skrå- 
ning, men er her og op langs siderne indrammet af en 
hvidgul U-formet rand. De brede, brune sideflanker, 
der også er noget marmoreret, har bagest på hver side 
en stor, mørkebrun plet af lignende størrelse. Side- 
flankerne begrænses udadtil af en tynd, brun linie, og 
yderst er der en hvidgul randlinie, der kan variere i 
bredde fra individ til individ. 

Clypeus er 3 l^ x så høj som forreste midterøjnes 
diameter, farvet og marmoreret som de brune side- 



77 



flanker og udstyret med mange, sorte, middellange 
børster langs randen og over denne. Mandiblerne er 
lodrette, farvet og marmoreret som clypeus og på de- 
res indre frontalflade rigeligt forsynet med sorte, ret 
korte børster. 

Maxillerne er rette, undersiden med et tværgående, 
konkavt midterparti. De er brune, lysere mod spidsen, 
hælder lidt ind mod labium og er forsynet med spredt- 
siddende, korte, sorte børster. Labium er mørkebrun, 
1 ^2 X længere end bred og forsynet med få sorte, korte 
børster. Sternums forreste rand er procurv. Den cau- 
dale spids kort, stumpvinklet. Overfladen er brun, mar- 
moreret med hvidgule stænk og forsynet med korte, 
sorte hår. Randen er ensfarvet brun. 

Benenes hofter og hofteringe er brune, lidt marmo- 
reret med hvidt, især langs den apicale rand. Lår, pa- 
tella og tibia hvidgule med talrige brune pletter, der 
dorsalt og ventralt næsten flyder sammen og er dorsalt 
prydet med en hvid længdestribe. En sådan findes også 
på metatarserne, der ellers er ensfarvet brune ligesom 
tarserne. 3. & 4. femur har apical-dorsalt en stor, brun 
plet. 1. & 2. tibia og metatarse har hver 5 par ventrale 
torne. Tarserne har foruden kloduske scopila i den 
yderste halvdel. 

Bagkroppens dorsale mønster er lysebrunt med ud- 
flydende konturer. Fra den lysere midte udgår 2 par 
lyse, triangulære flige. Siderne har skrå længdestriber. 
Bugen er lys gråbrun med talrige hvide stænk. Epigy- 
net (fig. 40) er brunt, lidt bredere end langt. Gruben er 
også bredere end lang og tvedelt af en bred, lav, flad 
længdekøl. Grubernes rande er stærkt sclerotiseret. 
Parringsåbningerne er spalter langs kølens sider. 

c^ : Kroppen c. 5,9 mm lang, carapace c. 3,2 mm bred. 
Den er helt igennem mørkere end $. Clypeus er 3 x høj- 



78 



ere end forreste midterøjnes diameter. Garapaces side- 
flanker er mørkt rødbrune med sparson, hvid marmo- 
rering. Den hvide randhnie er meget smal, medens den 
sortebrune Unie, der yderst afgrænser de mørkebrune 
sideflanker, er bredere end hos ?. 






W/ 




O.Smm 
Fig. 40. Xysticus luctator ?: Epigynet. 



Clypeus maxilier og labium har kun få sorte børster. 
Sternum er uden mørke rande og har få korte, sorte 
hår. Lår og patella er brune, sparsomt marmoreret 
med lyse stænk. Kun tibia, der er lysebrun, har en 
tydelig dorsal, lys længdestribe. Metatarser og tarser 
er mørkere brune. Kloduske og seopula som hos ?, men 
tyndere. 1. & 2. tibia har hver 4 par ventrale torne, 
1. & 2. metatarse 3 par. 

Bagkroppens dorsale tegning ligner et bredt blad, 
er mørke- el. sortebrunt, har ikke noget egentligt lyst 
midterparti, men altid 3 hvide tværlinier, der er helt 
el. delvis afbrudt i midten. Den mørke, dorsale tegning 
er omgivet af en hvid bræmme med brune stænk. Bu- 
gen er mørk gråbrun, ligesom spindevorterne, der sam- 
men med »halen« er omgivet af en tynd, hvid krans. 

Palpen (fig. 41) er mørkebrun med klar, hvid ledhud. 



79 



Dens tibia har 2 apicale apophyser. Den ydre er frem- 
adrettet, sammentrykt, i spidsen skråt afskåret. Den 
ventrale apophyse er tyk og kluntet, set fra ydersiden 
bred, buet og apicalt fremadbøjet. Fig. 41 a viser dens 




Fig. 41. Xysticus luctator (^: Højre palpe ventralt, lidt fra 
ydersiden (a) tibia fra undersiden. 



form set fra undersiden. Bulben har 2 slanke apophyser 
ret nær hinanden. Den basale er vertical, lidt fremad- 
krummet i spidsen. Den mediane er sværere og så me- 
get tilbagebøjet, at apophysernes spidser krydser hin- 
anden. Den er forsynet med en fremadrettet, kort 
sidegren. 

X. lucatorer den største art af denne slægt, fundet 
her i landet. Den er især fundet i skove. Den kendes 
kun fra forholdsvis få lokaliteter: Sjælland (Stenholts- 
vang, Danstrup Hegn, Farum, Jonstrup Vang, Char- 
lottenlund, Vemmetofte), Falster (Resle Skov), Lol- 
land (Frejlev, Roden Skov, Juelinge Dyrehaver nu 
Halsted Kloster), Jylland (Lavrbjerg). 



80 



7. X. bifasciatus G. L. Koch, 1837. 
(Xysticus bifasciatus Sørensen 1904 p. 376; Brænde- 
gård 1928 p. 694; Nielsen 1928 p. 410, fig. 269; Tull- 
gren 1944 p. 82, fig. 150-152; Locket & Millidge 1951 
p. 183, fig. 91, 92). 

$: Kroppen c. 8,2 mm lang, carapace c. 3,5 mm bred. 
Kroppens form er som hos slægtens øvrige arter. Cara- 
pace er forsynet med en klar, hvidgul randlinie. De 
brede, brune sideflanker, marmoreret med lyse stænk, 
er på langs tredelt af en lysere, gråbrun længdestribe, 
der strækker sig fra det store, lyse, caudale felt og 
når frem under øjefeltet. Det lyse medianbånds fron- 
talplet er spadeformet, ensfarvet brun, lige så bred 
som selve båndet. Pletten, der lateralt og caudalt er 
omgivet af en smal, hvid, U-formet rand, når kun lidt 
ned på den caudale, skrå flade. Et gulligt, recurvt 
tværbånd, foran den brune plet forbinder begge siders 
sideøjne indbyrdes og med hinanden. Fra dette bånd 
strækker sig en smal, lys, tilspidset midterstribe bagud. 
Den når dog aldrig længere end til frontalplettens 
midte; men fra plettens caudale rand strækker en 
brun, tilspidset stribe sig bagud og lidt ned over den 
caudale skråflades forreste rand. 

Alle øjnene er cirkelrunde og omgivet af smalle, lyse 
ringe. Fra bageste midterøjnes ringe udgår en kort, lys 
stribe bagud. Øjefirkanten er bredere end lang, bredest 
bagtil. Afstanden mellem bageste midterøjne er 6 x 
bredere end disses diameter, og afstanden tfl side- 
øjnene ubetydeligt større. Afstanden mellem forreste 
midterøjne er tydeligt større end afstanden til side- 
øjnene. 

Clypeus er 6 X højere end forreste midterøjnes dia- 
meter og er marmoreret med lyse stænk. Den er langs 
randen og oven over denne forsynet med sorte børster. 



81 



der basalt er omgivet af lyse ringe. Mandiblerne er 
brune og marmoreret med lyse pletter og stænk. Fron- 
talt er de forsynet med sorte børster. 

Maxillerne er rette, slanke, c. 3 x længere end brede 
og hælder svagt ind mod labium, der er 1 1/2 x længere 
end bred. Både labium og maxiller er brune basalt, 
men bliver lysere ud mod spidserne. De er forsynet 
med spredte, sorte, børsteagtige hår. 

Sternum er skjoldformet. Den forreste rand er svagt 
procurv og caudalt uden forlænget spids. Farven er 
lys, gulbrun, mørkere ud mod randen, og forsynet med 
sorte, børsteagtige hår. Benene er brune, lårene har en 
ventral, hvid længdestribe og er desuden, ligesom pa- 
tella, tibia og metatarse på alle benene, prydet med 
dorsale og laterale, hvide striber. Lårenes frontalsider 
er lysere med små brune pletter. 1. lårs forside har 
foruden de små pletter 3 større og er rigeligt forsynet 
med sorte hår og børster. Tarserne er helt brune. 1. & 
2. tibia har 4-6 par ventrale torne, 1. & 2. metatarse 

5 par. 

Bagkroppens dorsale tegning er gråbrun med lys 
midte og bagest 3-4 lyse tværstriber. Siderne er hvide 
med tynde, mørke længde- og tværstriber. Længdestri- 
berne er øverst og bøjer bagtil opad og går tværs over 
dorsalsiden foran de gråbrune spindevorter, hvis for- 
reste par hver har en basal, sortebrun plet på inder- 
siden. 

Undersiden er hvid med mange små, brune pletter. 
4 par større pletter danner 2 parallelle længderækker. 
Det brune epigyns stærkt sclerotiserede partier er 
mørke- el. sortebrune (fig. 42). Gruben kan variere lidt 
både i størrelse og form. Den kan være cirkelrund, 
tværoval og svagt hjerteformet. Indgangene til par- 
ringskanalerne ses bagest i gruben. Lateral-caudalt for 
gruben ses de mørke, afrundede sædgemmer gennem 

6 Jens Brændegård: Edderkopper 



82 



huden. Afstanden fra gruben til epigastralfuren er c. 
1 % X grubens bredde. 

cJ: Kroppen c. 5,8 mm lang, carapace c. 3,0 mm bred. 
Tegningerne på for- og bagkrop ligner hunnens i form; 




Imm 

Fig. 42. Xysticus bifasciatus $: Epigynet. 

men farven er mørk rødbrun. Garapaces randlinie er 
smal og kan være lys brunlig. Bagest i de mørke side- 
flanker, nær medianbåndet, ses en sortebrun plet uden 
tydelige konturer. Bag rygfuren er medianbåndet brun- 
ligt. Den frontale plet er kileformet, og dens hvide ind- 
ramning er næsten V-formet. De korte, hvide linier i 
plettens frontale del er næppe synlige, men der er en- 
kelte lyse, uregelmæssige stænk i selve pletten. Øjefir- 
kanten er lidt bredere end lang og ubetydeligt bredere 
bagtil. 

Sternum er lysebrun, mørkere ud mod randene. 1. & 
2. tibia og metatarse har hver 5 par ventrale torne, dog 
ofte med en enkelt overtallig torn. På forreste lårs 
frontalside er der 15-16 korte torne. 

Bagkroppens dorsale tegning har et hvidt el. lyse- 
brunt midterparti med brune pletter og bagest 3 hvide, 
let bugtede tværlinier. Hele dorsaltegningen er omgivet 
af en bred, hvid rand. Siderne og bugen er næsten ens- 



83 



farvet brune; men epigastralf urens rande er mørke- 
brune. Spindevorterne er brune, omgivet af en hvid, 
bugtet krans. 

Palpens tibia har 2 apicale apophyser (fig. 43). Den 
ydre er sammentrykt, triangulær, lige fremadrettet og 




OJSmm 



Fig. 43. Xysticus bifasciatus ^: Højre palpes tibia & tarse 

fra undersiden. 



med afrundet spids. Den ventrale har en karakteristisk 
form, og set fra siden meget tyk. Bulben har 2 apophy- 
ser. Den mediane er T-formet med et kort tykt skaft, 
og dens indadrettede tværgren er 2 x længere end den 
udadrettede. Den basale er knæbøjet, danner en næsten 
ret vinkel og hælder fremad, så den indadrettede arm 
dukker frem foran den mediane apophyse. 

Den træffes især i lavt græs og under sten på solrige 
heder, c^c^ ad. er fundet i maj og juni; men ?$ ad. kan 
træffes til ind i august. Will. Sørensen skriver, at den 

6* 



84 



træffes i alle landsdele. Dens forekomst er dog nok 
temmelig spredt, og der kendes kun sikre lokaliteter 
fra Sjælland (Tisvilde, Asserbo, Gurre, Grib Skov, Ru- 
derhegn, Dyrehaven, Jægerspris Nordskov), Fyn (Ko- 
rinth) og Jylland (Silkeborg omegn). 

8. X. erraticus (Black wall, 1834). 

(Xystieus erraticus Sørensen 1904 p. 376; Brænde- 
gård 1928 p. 694; Nielsen 1928 p. 410, fig. 270; Tullgren 
1944 p. 92, fig. 173, 174, 179, 180; Locket & Millidge 
1951 p. 180, fig. 90, 91). 

$: Kroppen c. 6,5 mm lang, carapace c. 3,0 mm bred. 
Kroppen har denne slægts form. Carapace har en smal 
sortebrun randlinie. Det hvidgule medianbånd er bredt 
med parallelle sider. Den frontale, skjoldformede plet 
er som regel ensfarvet rødbrun, men har undertiden 
hvide stænk og streger. Frontalpletten sammen med 
den U-formede, hvide rand udfylder hele medianbån- 
dets bredde. Fortil omslutter den helt de bageste mid- 
terøjne, og bagtil når dens spids ned på den caudale 
skråning. Sideflankerne har 3 længdebånd af forskellig 
farve. På hver side af midterbåndet er der et ensfarvet, 
mørkebrunt bånd, der bagtil ender i en sortebrun plet. 
Udenfor dette er farven lysebrun, men yderst prydet 
med brun marmorering. Dette 3. længdebånd stoder 
tæt op til randlinien. Hos meget mørke individer kan 
de 3 bælter være noget utydelige. 

Alle øjnene er omgivet af hvide ringe. Et hvidt, re- 
curvt bånd forbinder begge siders sideøjne indbyrdes 
og med hinanden. Øjefirkanten er tydeligt bredere end 
lang, lidt bredere bagtil. Afstanden mellem bageste 
midterøjne og mellem disse og sideøjnene er 6 x mid- 
terøjnenes diameter. Forreste midterøjne er lidt min- 



85 



dre end bageste og afstanden mellem dem 6 x øjedia- 
meteren. Afstanden mellem forreste midter- og side- 
øjne er 4 1/2 X samme mål. Alle sideøjne er tydeligt 
større end midterøjnene. 

Glypeus er 2 1/2 x højere end forreste midterøjnes 
diameter. Hele øjefeltet og clypeus er forsynet med 
mange børster, og disse har på clypeus hvide ringe om 
deres basis. Mandiblerne er brune og marmoreret med 
hvidt. 

Maxilierne er slanke og hælder lidt ind mod labium. 
De er 2 1/2 x længere end brede, medens labium er 1 ^2 x 
længere end bred. Både maxilier og labium er lysebrune 
med lysere spidser. Sternum er gulbrun med lidt mør- 
kere rande. Formen er skjoldformet uden caudal spids. 
Benene er lysebrune. Lår, patella og tibia er på alle ben 
forsynet med en dorsal, lys længdestribe. Lårene har 
tillige en ventral stribe. På 3. & 4. benpar er striberne 
ofte lidt utydelige. 1. & 2. tibia har 4 el. 5 par ventrale 
torne, medens 1. & 2. metatarse altid har 5 par. Tar- 
serne er uden striber og mørkere end de øvrige led. 

Bagkroppen er lys gulbrun. Den dorsale tegning er 
ofte utydelig. Når den er tydeligst er den langstrakt 
trapezf ormet med afrundede hjørner, har et stort, lyst 
midterparti i hvilket ses en lys hjerteplet indrammet 
med brunt. Gaudalt i tegningen er der 2 svagt bølgede, 
lyse tværlinier. Siderne er hvide el. hvidlige med mange 
tynde, brune skråstriber, der når et stykke ind på bu- 
gens sider. Denne er i midten ensfarvet med 4 par 
mørke pletter i 2 parallelle længderækker. 

Epigynet (fig. 44) er mørkebrunt. Gruben har næsten 
form som et kløverblad og er omgivet af brede, stærkt 
sclerotiserede rande. En rende med lignende mørke- 
brune rande strækker sig fra gruben bagud. Spinde- 
vorterne er grå- el. lysebrune. 



cSG 



(S: Kroppen c. 4,5 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred. 
De dorsale tegninger på for- og bagkrop er mørkt rød- 
brune, men af lignende form som hos $. Den ensfarvede 
længdestribe på hver side af carapaces medianbånd 




Q25mm 

Fig. 44. Xysticus erraticus ?: Epigynet. 

er mørkt rødbrunt og de caudale pletter sortebrune. 
Sideflankernes midterstribe er lysebrun, marmoreret 
med hvide stænk og korte, bugtede striber. Den yder- 
ste længdestribe er ensfarvet brun og går i ét med den 
sorte randlinie. 

Afstanden mellem bageste midterøjne er 3 ^2 x deres 
diameter og afstanden mellem disse og sideøjnene af 
samme størrelse. Afstanden mellem forreste midter- 
øjne er 3 X deres diameter og afstanden mellem disse 
og sideøjnene 2 x samme mål. Clypeus er 2 x højere 
end forreste midterøjnes diameter. 

Labium er mørkebrun. Sternum gulbrun. 1. & 2. 
benpars lår og patella er mørkebrune. 1. &2. benpars 
tibia og metatarse har hver 4 par ventrale torne. 

Det hvide medianparti i bagkroppens dorsale teg- 
ning er delt på langs af en uregelmæssig, brun midter- 
stribe. Bagest har medianpartiet en hvid, lidt procurv 



87 



tværstribe, og bag denne, men adskilt derfra, en lig- 
nende, lidt kortere tværstribe. Den dorsale tegning er 
helt omgivet af en bred, hvid ramme, der foran spinde- 
vorterne er tvedelt. Bugen er lysebrun. De brune spin- 
devorter er omgivet af en krans af hvide pletter. 




Q5mm 



Fig. 45. Xysticus erraticus (^: Højre palpes tibia & tarse fra 

undersiden. 



Palpen er brun, dens cymbium har en dorsal, lys 
længdestribe. Tibia har 2 apicale apophyser (fig. 45). 
Den laterale er sammentrykt og jævnt tilspidset. Den 
ventrale sidder nær op til den laterale og har en karak- 
teristisk form, idet den hen imod spidsen bliver bre- 
dere og derefter smalner brat af og bøjer ind mod bul- 
ben. Denne har 2 apophyser nær hinanden. Den basale 
er tyk og klolignende, rettet mod indersiden. Den me- 
diane er rettet fremad og har en lidt bredere, skråt af- 
skåret spids. 

Denne art fører en skjult tilværelse under sten el. i 
de øverste, løse jordlag af moragtig karakter, aldrig 
oppe i bundvegetationen. Den hører derfor ikke til de 



88 



dyr, man fanger med ketsjer. Dette er vel forklaringen 
på, at Will. Sørensen 1904 p. 376 skriver: Sjælden. Kun 
2 stykker er taget her i landet, i Ruderhegn, den ene 
en c^ ad., i slutningen af juni. 

Siden er den fundet flere steder. Den kendes fra 
Bornholm (Melsted, Gudhjem), Sjælland (Tibirke Bak- 
ker, Ruderhegn), Møn (Ulfshale), Jylland (Bommer- 
lund Plantage, Ågeshøj ved Molslaboratoriet), Læsø. 

Voksne <^(^ og ?? er fundet fra 25. maj til 31. juli og 
oftest under sten. 

9. X. sabulosus (Hahn, 1831). 

(Xysticus sabulosus Sørensen 1904 p. 378; Brænde- 
gård 1928 p. 694; Tullgren 1944 p. 101, fig. 194-196; 
Locket & Milhdge 1951 p. 185, fig. 93). 

?: Kroppen c. 5,7 mm lang, carapace c. 2,7 mm bred. 
Den fremherskende farve er hvid, prydet med pletter i 
forskellige afskygninger af brunt samt enkelte sorte. 
Kroppen har slægtens almindelige form. Carapace har 
hvide, ret brede randlinier. Det mediane længdebånd 
er fortil så bredt som øjefeltet, men smalner af bagud. 
Den frontale plet er spadeformet og når ikke ind på 
den caudale skråning. Dens laterale sider er svagt kon- 
vekse; bagtil og langs siderne omgivet af en smal, hvid 
rand. Fra dens forreste rand strækker sig 3 ret korte, 
hvide, tilspidsede streger bagud. Frontalpletten er grå- 
brun og oversået med små, hvide pletter og stænk, der 
hver bærer en kort børste. Sideflankerne er mørke- 
brune langs medianbåndet, men bliver lysere ud imod 
randlinien; til denne er grænsen udflydende. Bagest er 
der 2 sorte pletter, der helt el. delvis er adskilt af en 
vandret, hvid stribe. 

Næsten hele øjefeltet er hvidt. Øjefirkanten er bre- 



89 



dere end lang, tydelig bredest bagtil. Forreste midter- 
øjne er lidt større end bageste, og forreste sideøjne er 
tydeligt større end bageste, der vender næsten lige 
bagud. Alle afstandene mellem øjnene i bageste række 
er 6 X midterøjediameteren. Afstanden mellem forre- 
ste midterøjne er c. 5 x øjediameteren og afstanden 
mellem midter- & sideøjne c. 3 x samme mål. 

Glypeus er c. 3 x højere end forreste midterøjnes dia- 
meter. Det er hvidt i midten og svagt brunlig ud til 
siderne. I randen sidder 14-15 lange børster, og i hele 
øjefeltet og langs dets sider er der rigeligere med bør- 
ster end almindeligt hos slægtens øvrige arter. Man- 
diblerne er kraftige og har gråbrune pletter fra basis og 
ud til midten. Ydersiderne, spidserne og giftkrogene er 
sortebrune. Maxillernes yderrande er konvekse og så 
stærkt konvergerende, at spidserne næsten berører hin- 
anden foran labium. 

Sternum er næsten lige så bred som lang, savner 
egentlig caudal spids, er hvid med svag brunlig mar- 
morering og brune rande. Lemmerne er hvide med 
spredte brune pletter. Dorsalt på 1. & 2. patella og 
tibia er pletterne sammenflydende og prydet med en 
hvid længdestribe. På 1. & 2. benpar er metatarserne 
mørkere end de indre led og tarserne helt brune. Af 
ventrale torne har 1. & 2. tibia 3 par + 1 basal-f rontal 
og 1. & 2. metatarse 5 par. 

Bagkroppens dorsale tegning er oftest utydelig; men 
den typiske tegning skimtes dog gerne. Randen er grå- 
brun med takket yderkant. Tegningens midte er hvid 
med 3 par udadrettede flige, adskilt af 2 par mørke, 
indadrettede flige. Disse har hver en langagtig, sort 
plet i fligens retning. Bagtil ender midterpartiet med 
3 ovale, hvide, lidt procurve pletter, indrammet med 
mørkebrunt. Udenom den dorsale tegning går en hvid 



di) 



ramme, der er svagt stribet i rammens retning. Bugen 

er hvidlig med brunlig midte. Spindevorterne er brune. 

Epigynet (fig. 46) har en lav, flad grube, omsluttet 

af en cirkulær, smal, sort, sclerotiseret rand, der er åben 



X 



\ 




Q5mm 

Fig. 46. Xysticus sabulasus $: Epigynet. 

fortil. Parringsåbningerne findes bagtil i grubens sider. 
Bag gruben ses 2 små, sclerotiserede fordybninger, og 
fra hver af disse udgår en anden cirkulær, svagt sclero- 
tiseret rand, der ligeledes er åben frontalt. Hele det 
svagt sclerotiserede epigyn er en del bredere end langt. 
Afstanden fra gruben til epigastralfuren er lidt mindre 
end grubens bredde. 

(^: Kroppen c. 4,1 mm lang, carapace c. 2,1 mm bred. 
Dens dorsale tegning på for- og bagkrop er omtrent 
som hos $, men mørkere. Garapaces lyse randlinie er 
smal med en svag brun tone. Sideflankerne er svagt 
marmoreret med hvidt. Frontalpletten er skjoldformet 
og forsynet med hvide stænk og mørkebrune skygger. 
Den hvide, V-formede rand om frontalpletten har flere 
mørkebrune, børstebærende pletter og en del ganske 
små brune stænk. På den caudale, hvide del af median- 
båndet er der nogle brune skygger. Øjefirkanten er lige 



Dl 



så bred som lang, bredest bagtil, og hoveddelen har 
færre børster end hos ?. Clypeus er 3 x højere end for- 
reste midterøjnes diameter. 

De brune pletter på benene er især på 1. & 2. benpar 
større og mere sammenflydende end hos ?. Metatar- 




0,5mm 

Fig. 47. Xysticus sabulosus (^ : Højre palpes tibia fra ydersiden. 

serne på 1. & 2. benpar er helt brune, ligesom alle tar- 
serne. 1. & 2. tibia og metatarse har hver 4 par ven- 
trale torne. 

Den nederste del af bagkroppens sider er brune med 
hvide stænk. Lungedækkene er mørkebrune, og bugens 
midterparti er gråbrunt med mange små, hvide stænk. 
Spindevorterne er brune og sidder i et lille, mørke- 
brunt felt. 

Palpernes tibia har 2 laterale apophyser (fig. 47). 
Den øvre er sammentrykt, jævnt af smalnet og ender i 
en afrundet spids. Den nedre er, set fra siden, svagt 
krummet, bliver bredere ud mod spidsen, der er næsten 
lige afskåret. Set fra undersiden (fig. 48) er den stærkt 
indadkrummet i spidsen, der ender i en krog. Gymbium 
er brunt på dorsalsiden. Bulben er uden apophyser og 
fra dens apicale del udgår en basalt robust embolus, der 
ender i en tynd, svagt S-formet udadrettet spids. 

Arten træffes på strand- og søbredder og skal også 
forekomme på gruset jordbund f. eks. på heder. Den 



92 



er næppe så sjælden hos os, som de få fund kunne tyde 
på. På grund af sin hvide, let brogede farve, og fordi 
den gerne ligger stille og lurer på bytte, er det meget 
svært at få øje på den. Den er så godt kamoufleret på 




0,5mm 

Fig. 48. Xysticus sabulosus c^: Højre palpes tibia & tarse fra 

undersiden. 



lys sand- og grusbund, at den let overses selv af øvede 
samlere. På mørk bund inde i landet skal der forekomme 
en næsten sort varietet. Kønsmodne dyr er fundet i 
september-oktober. 

Her i landet kendes den fra Bornholm (syd f. Hasle), 
Sjælland (Tisvilde Strand), Jylland (v. Grenå, Blegsø 
i Hanstedreservatet). 



10. X. luctuosus (Blackwall, 1831). 

(Xysticus luctuosus + lineatus Sørensen 1904 p.379; 
Nielsen 1929 p. 411; Brændegård 1928 p. 694; X. luc- 
tuosus Tullgren 1944 p. 100, fig. 190-193; Locket & 
Millidge 1951 p. 185, fig. 93, 94). 



93 



?: Kroppen c. 6,5 mm lang, carapace c. 2,6 mm bred. 
Kroppen har slægtens almindelige form. Garapaces si- 
der har en tydelig, hvid randlinie. Den mediane længde- 
stribe smalner stærkt af bagtil. Dens frontale plet er 
skjoldformet med en sortebrun spids, der når et stykke 
ned på den caudale skråning. Frontalplettens sider er 
tydeligt konvekse og dens spids lang. Fra det hvidlige 
øjefelt strækker en smal, hvid midterstribe sig bagud 
indtil plettens spids. På begge sider af denne stribe er 
der en brun stribe, der frontalt krummer sig indenom 
og foran bageste midterøje. Frontalpletten er gråbrun 
og rigeligt forsynet med hvide stænk og pletter. Den 
er omgivet af en smal, hvid, V-formet rand, hvori der 
er flere børstebærende, brune pletter. Især hoveddelen 
er rigeligt udstyret med børster. Sideflankerne er mør- 
kebrune og marmoreret med hvide pletter og stænk. 
Bagest er der en stor, sortebrun plet, der er helt el. del- 
vis tvedelt af en hvid længdestribe. 

Øjefeltet har brune, børstebærende pletter og skyg- 
ger. Øjefirkanten har samme bredde for og bag og er 
kun lidt bredere end lang. Forreste og bageste midter- 
øjne er næsten lige store og forreste sideøjne størst af 
alle øjnene. Glypeus er c. 3 x højere end forreste mid- 
terøjnes diameter og har en brun rand. Mandiblerne er 
forholdsvis kraftige. Deres basale del er hvid- og brun- 
marmoreret og mediant er der en hvid, bred, seglfor- 
met, recurv tværlinie. Spidserne og giftkrogen er mør- 
kebrune. 

Maxillerne er lysebrune med lysere spidser, og i den 
apicale halvdel er ydersiderne konvekse. De konver- 
gerer ind mod labium, der er mørkere end maxillerne 
og kun lidt længere end bred. 

Sternum er lidt længere end bred og uden egentlig 
caudal spids. Farven er hvid, rigeligt spættet med 
brunt. Randen mere ensfarvet brun. 



94 



Benene er hvidgule, spættet med brune pletter, rige- 
ligst på 1. & 2. benpar. Dorsalt er brune pletter sam- 
menflydende, og på lår, patella og tibia ses en utydelig, 
dorsal, lys længdestribe. 3. & 4. lår har apicalt en bred, 




Ofimm 

rig. 49. Xysticus luctuosus $: Epigynet. 

brun ring. Metatarserne er lysebrune el. brune, tar- 
serne mørkere. Foruden klodusk er tarserne forsynet 
med scopula, hvis hæftehår aftager i længde og tæthed 
i proximal retning. 1. & 2. tibia og metatarse har hver 
3 par + 1 ventrale torne. 

Bagkroppens tegning utydelig. Randen er opløst i 
pletter og det lyse midterparti utydeligt. Undertiden 
ses en svag mørk midterstribe og nogle lyse og mørke 
tværlinier ses el. skimtes. Bugsiden er ensfarvet lys el. 
lys gråbrun. Spindevorterne farvet som bugen. 

Epigynet (fig. 49) har en stor grube, der kan variere 
fra svagt til stærkt tværoval. Den er omgivet af en 
stærkt sclerotiseret, mørke- el. sortebrun, tværrynket 
krans. Parringsåbningerne ses tydeligt bagtil i den 
flade grube, hvis bund er tvedelt på langs. De laterale 
partier er lidt mørkere og ganske lidt hævet over mid- 
terpartiet. Bagest i grubens rand findes 2 små scleroti- 



95 



serede fordybninger. Mellem disse går gruben over i en 
smal, flad, bagudrettet rende. (Tullgren hævder, at jo 
ældre dyret er, desto mere tværoval er epigyngruben). 

(^: Kroppen c. 4,5 mm lang, carapace c. 2,3 mm bred. 
Kroppens tegninger er omtrent som hos ?; men farven 
er mørkere, brun el. sortebrun. Uden for brystdelens 
hvide randlinie ses ofte en meget smal, sort linie. Side- 
flankerne er sortebrune med få hvide stænk. Det lyse 
mediane længdebånd smalner så meget af bagtil, at 
bredden bagest kun udgør % af bredden fortil. Øjefir- 
kanten er lige så lang som bred og lige bred for og bag. 

Labium er mørkebrun, maxillerne lysebrune, meta- 
tarserne lysebrune; tarserne er brune og har scopula 
som hos ?. Tibia og patella har en kort, dorsal, hvid 
længdestribe. 1. & 2. tibia og metatarse har hver 4 par 
kraftige, ventrale torne. 

Bagkroppens dorsale, mørkebrune tegning er omgi- 
vet af en skinnende hvid indramning. Midterpartiet er 
brunt, og fra den hvide ramme strækker sig fra hver 
side 3 hvide tunger ind mod midten. Den forreste er 
bred og uregelmæssig, de 2 næste lige og smalle. Bagest 
er der 5-6 korte, hvide, mediane tværbånd. Det bage- 
ste af disse er lige foran »halen«. 3 hvide striber går fra 
hver side ind mod de forreste tværbånd. Spindevor- 
terne er sortebrune, omgivet af en krans af hvide plet- 
ter og striber. Bugen er brun med enkelte, utydelige 
tværpletter. 

Palpernes tibia har 2 apophyser (fig. 50). Den late- 
rale er lige så lang som selve leddet, sammentrykt, 
jævnt tilspidset og dens spids når frem foran cymbi- 
ums udbugtede kant. Den anden apophyse udgår ven- 
tral-lateralt fra tibia, er robust og apicalt delt i 2 tykke, 
indadkrummede grene. Bulben er uden apophyse, men 
fra midten og ud mod indersiden ses en sclerotiseret. 



96 



svagt hvælvet flade, der apicalt har en procurv, mørk 
rand, der ender i en spids. 

Arten er kun fundet i få eksemplarer her i landet; 
men lokaliteterne er spredt over alle landsdele. Den 




Q5mm 

Fig. 50. Xysticus luctuosus ^: Højre palpes tibia & tarse fra 

undersiden. 



skal især forekomme i lave buske og i bundvegetatio- 
nen i skove. 1 ? ad. er 8/7 1920 fundet med ægkokon i 
et sammenspundet blad i Tisvilde (E. Nielsen leg.). 
Dette er den eneste omtalte biotop. Arten er fundet på 
følgende lokaliteter: Sjælland (Tisvilde, Hornbæk 
Plantage, Ulkerup Skov v. Nykøbing), Lolland (Ma- 
ribo), Fyn (Brænderup), Jylland (Horsens, Skander- 
borg, Randers omegn). 

11. X. robustus (Hahn, 1831). 

(Xysticus robustus Sørensen 1904 p.377; Brænde- 
gård 1928 p, 694; Tullgren 1944 p. 96, fig. 184-186, 
1946 p. 131, fig. 275; Locket & Millidge 1951 p. 186, 
fig. 93, 94). 



97 



?: Kroppen c. 10 mm lang, carapace c. 4 mm J3red. 
Hele kroppen gør et tungt og robust indtryk. X. r. er 
næsten lige så stor som X. luctuosus, men har en mere 
afrundet og firskåret form. Carapace er sortebrun el. 
mørkt rødbrun, og har en tydelig, lys randlinie, ellers 
er den almindelige tegning udvisket og udflydende. 
Det gælder den skjoldformede frontalplet, som har 
konvekse sider og en sortebrun, median længdelinie, 
der bagtil ender i den caudale spids. Både frontalplet 
og sideflanker har spredte lyse stænk. Bagtil smalner 
medianbåndet af; men bagest på den skrå flade breder 
det sig pludselig ud til et lyst, gulligt, bredt tværbånd, 
der yderst er afrundet og omsluttes af en sortebrun plet. 

Alle øjnene er små. Forreste og bageste midterøjne 
er lige store. Forreste sideøjne større end de øvrige. 
Øjefirkanten er bredere end lang, bredest bagtil. Gly- 
peus er 4 X højere end forreste midterøjnes diameter. 
Både clypeus og mandibler er brune med lysere mar- 
morering. På mandiblernes indre forflade er der mange 
indadrettede, korte, kraftige børster. 

Maxiller og labium er farvet som mandiblerne, men 
har store, lyse spidser. Sternum er brunplettet, lysere 
end carapace og lidt længere end bredt. Benene er 
stærkt brunplettet, flere af pletterne er store, og dor- 
salt på 1. & 2. benpars patella og tibia er der en fin, lys 
længdestribe, som også ses på 3. & 4. benpars tibia. 
Ventralt på 1. & 2. benpars tibia og metatarse er der 
et længdebælte, dannet af mange korte torne. 

Bagkroppen har ingen tydelig, dorsal tegning, men 
flere mørkebrune pletter på lysere bund. Nogle af disse 
er placeret i en krans. Bugen er lysere end rygsiden, 
men også med mange mørke pletter. 

De af Tullgren (1944 fig. 184) og British Spiders 
(1951 fig. 94 B) afbildede epigyner må være tegnet 

7 Jens Brændegård : Edderkopper 



98 



efter subad. dyr. De er derfor ikke velegnet til at be- 
stemme efter. Fig. 51 er tegnet efter Zoologisk Muse- 
ums eneste eksemplar, et dyr der lige havde skiftet 
hud, hvorfor epigynet var helt lyst. De mørke toner 




Imm 
Fig. 51. Xysticus robustus $: Epigynet. 

er gengivet efter Tullgrens fig. 275 (1946), der fore- 
stiller epigynet af en ad. ? så længe efter hudskiftet, at 
dyret har fået sin varige mørkebrune farve. 

Epigynet er bredere end langt, og delt i en forreste 
og bageste del, der er omsluttet af en sortebrun, bred 
ramme, der er åben både for og bag. Foran midten ses 
den ovale grube, i hvis bund skimtes en svag længde- 
køl. Ud mod siderne i den forreste del består epigynets 
overflade af buede rynker. På den sorte del af ram- 
mens indre rand sidder mange, grove, sorte, indadret- 
tede hår, der delvis skjuler folderne. 

c^ : der ikke er fundet her i landet, skal være c. 7 mm 
lang og carapace c. 3,5 mm bred. Både Tullgren (1944) 
og Locket & Millidge (1951) har afbildet en voksen 
hans palpe og beskrevet c^ som endnu mørkere end ?. 
Palpens tibia har 3 apicale apophyser. Den ventrale er 
nedadkrummet og ender apiealt i en krog. Den nedre 



99 



laterale apophyse er lamelagtig, bred og let krummet, 
medens den øverste, der er næsten lige så lang som 
tibia, er lige, fremadrettet, mod spidsen sammentrykt 
og til sidst skråt afskåret, endende med en kort, dorsal 
spids. Bulben har en kort, median apophyse. 

I Danmark er der kun fundet 2 ?? ad. af denne art, 
begge fra Møn. Kun den med det blege epigyn findes 
på Zoologisk Museum. Den anden, der ifølge Will. Sø- 
rensen (1904 p. 378) var fuldt udfarvet og havde et 
mørkt epigyn, er sporløst forsvundet. 



5. Oxyptila E. Simon, 1864. 

Garapace er afrundet frontalt. Begge øjerækker er 
recurve. Midterøjnenes firkant er længere end bred og 
helt el. næsten rektangulær. Midterøjnene er mindre 
end de tilsvarende sideøjne. Forreste sideøjne størst af 
alle øjnene. Afstanden mellem forreste midterøjne 
mindre end afstanden mellem midter- og sideøjne. Alle 
øjnene er cirkelrunde. 

Garapace har hos alle danske arter en hvid rand- 
linie. Sideflankerne er brune. Det mediane længdebånd 
er lysere end sideflankerne, aldrig helt hvidt. Dets 
grænser mod sideflankerne er udvisket, og den frontale 
skjoldformede plet er utydelig el. savnes helt. 

Maxillerne er slanke og hælder stærkt ind mod la- 
bium, der er triangulær med afrundet spids. Sternum 
er skjoldformet med kort, afrundet, caudal spids og er 
ikke el. kun lidt længere end bred. 1. & 2. tibia har 2 
par ventrale torne, 1. & 2. metatarse 3 par, det apicale 
par er små. 

Bagkroppen er afrundet, lige så bred som lang el. 
lidt bredere end lang. Det klare regelmæssige, dorsale 
mønster, som findes hos Xysticus (fig. 29) savnes, og 



100 



er erstattet af uregelmæssige, udviskede, mørke pletter, 
der ikke danner noget klart mønster, på den lyse bund. 

Det er karakteristisk for denne slægt, at arterne er 
forsynet med spatel- el. kølleformede børster, der let 
brækker af. På randen af clypeus findes de altid, i al- 
mindelighed også på palper og ben, sjældnere på den 
øvrige del af kroppen. Hårbeklædningen, benene und- 
taget, består af korte, tykke hår, der ligner små korn. 
Huden på bagkroppen er rynket, og i rynkerne og mel- 
lem hårene er der gerne fyldt med detritus fra den løse 
jord, de oftest færdes i. Dette bidrager til at kamuflere 
dyrene. Det er derfor vanskeligt at få øje på dem, især 
da de altid trækker benene ind til kroppen og forholder 
sig roligt, hvis de forstyrres. Deres mørke farve og 
mangel på mønster bevirker, at man let opfatter dyret 
som en lille jordklump. Alle arterne er små dyr. 

Hunnernes epigyn er ofte både svagt pigmenteret 
og sclerotiseret, hvilket kan gøre artsbestemmelsen 
vanskelig. Derimod er hannernes palper meget karak- 
teristiske. 

Af denne slægt kendes 7 danske arter. 

Oversigt over arterne 

1. S: 2. 

- ?: 8. 

2. Palpens patella har en skeformet, dorsal- 
lateral apophyse 5. O. nigrita (p. 114). 

- Palpens patella uden apophyse 3. 

3. Palpens tibia har 2 apicale apophyser 

7. O. blackwalli (p. 119). 

- Palpens tibia har flere end 2 apicale apo- 
physer 4. 

4. Palpens tibia har 4 apicale apophyser, 3 la- 
terale & 1 ventral .... 1. O. atomaria (p. 102). 



101 



4. Palpens tibia har 3 apicale apophyser 5. 

5. Palpens tibia har 1 lateral & 2 ventrale apo- 
physer. Den laterale er lang, slank og skrue- 
formet 2. O. praticola (p. 105). 

- Palpens tibia har 2 laterale & 1 ventral apo- 
physe 6. 

6. Den øvre laterale apophyse er lille og næb- 
formet. Den nedre flad, udadrettet og næ- 
sten triangulær set fra undersiden 

6. O. scabricola (p. 116). 

- Den øvre laterale apophyse er længere end 
den nedre 7. 

7. Den øvre, laterale apophyse er slank og føl- 
ger i en svag krumning cymbiums rand 

3. O. brevipes (p. 108). 

- Den øvre, laterale apophyse har en bred, 
basal del, fra hvis øvre rand den længere, 
slanke, svagt krummede, apicale del udgår. 
Den nedre laterale og den ventrale er sam- 
menvokset basalt 4. O. trux (p. 111). 

8. Epigynets frontale del består af en fremad- 
rettet tungeformet forlængelse 

5. O. nigrita (p. 114). 

- Epigynet uden fremadrettet, tungeformet 
forlængelse 9. 

9. Epigynet er så svagt pigmenteret og sclero- 
tiseret, at det ikke frembyder nogen karak- 
teristisk udformning. I præpareret tilstand 
skrumper epigynets hud ind og derved frem- 
kommer ofte 4 symmetrisk anbragte fordyb- 
ninger el. helt andre former 

6. O. scabricola (p. 116). 

' - Epigynet har en karakteristisk form 10. 

10. Epigynets grube delt af en kort midterkøl . 11. 



102 



10. Epigynets grube uden midterkøl 12. 

11. Epigynets grube bredere end lang 

2. O. praticola (p. 105). 

- Epigynets grube længere end bred 

1. O. atomaria (p. 102). 

12. Epigynet uden egentlig grube, men med en 
længdefure mellem 2 bønneformede, brune, 
stærkt sclerotiserede dækker 

7. O. blackwalli (p. 119). 

- Epigynet med egentlig grube 13. 

13. Epigynets form som fig. 56.3. O.brevipes (p. 108). 

- Epigynets form som fig. 58 . . 4. O. trux (p. 111). 

1. O. atomaria (Panzer, 1801). 

(Oxyptila horticola Sørensen 1904 p. 383; Nielsen 
1928 p. 417, fig. 277; Brændegård 1928 p. 695; O. ato- 
maria Tullgren 1944 p. 73, fig. 130-132; Locket & Mil- 
lidge 1951 p. 193, fig. 96, 97). 

?: Kroppen c. 4,9 mm lang, carapace c. 2,2 mm bred. 
Garapaces brede, lyse, mediane længdebånd strækker 
sig hos lyse eksemplarer fra carapaces forreste til ba- 
geste rand, hos mørkere eksp. kun fra bageste øje- 
række. Den frontale, skjoldformede plet er brun, men 
lysere end sideflankerne, og forsynet med ingen el. få 
sma, lyse pletter. Dens laterale sider er svagt konvekse 
og uden skarp grænse til de mørkebrune sideflanker. 
Gaudalt begrænses pletten af en uregelmæssig, hvid, 
seglformet tværstribe med enkelte små, brune pletter. 
Denne hvide tværstribe kan helt savnes hos mørke 
eksp. Hos sådanne mørke individer har frontalpletten 
næsten samme farve som sideflankerne. På den caudale 
skråflade breder det lyse bånd sig ankerformet ud til 
siderne, og fra ankerarmenes ender strækker et lysere 



103 



bånd sig fremad og tvedeler de mørkebrune sideflanker 
i næsten hele deres længde. Forrest fra frontalpletten 
skyder 2 mørke, hornlignende striber sig ind mellem 
bageste midterøjne. Sideflankerne er marmoreret med 
lysebrune pletter. 

Alle øjnene er omgivet af hvide ringe. Øjefeltet og 
clypeus er hvid- og brunspraglet. Forreste og bageste 
midterøjne er lige store og tydeligt mindre end side- 
øjnene. 

Langs randen af clypeus og på mandiblernes forside 
sidder en del børster med afbrudte spidser. Mandib- 
1erne er hvid- og brunbrogede. Blandt de brune pletter 
bemærkes en rund, frontal plet på hver mandibel. 
Disse er spinkle og lidt bagudrettede. Maxillerne er 
lysebrune. Labium er mørkebrun og lige så bred som 
lang, sternum skjoldformet, lidt længere end bred, 
uden egentlig caudal spids. Farven er hvidgul med 
mørkere, brunlige rande. Ofte er der 5-7 brune pletter 
langs randen, undertiden tillige en mørkebrun, stjerne- 
formet medianplet. 

Benene er hvide el. lysebrune med mørkebrune plet- 
ter. 1. & 2. benpar er mørkest og har en hvid, dorsal 
længdestribe på femur, patella, tibia og metatarse. På 
3. & 4. benpar ses denne ofte kun på tibia. Tarserne er 
ensfarvet brune el. lysebrune, forsynet med svage klo- 
duske og en tynd scopula på tarsens yderste halvdel. 
3. & 4. benpars tibia og metatarse uden ventrale torne 

Bagkroppen er frontalt lige afskåret, omkredsen 
ellers afrundet og bredest lidt bag midten. Den dorsale 
tegning består af uregelmæssige pletter, dog danner 4 
mørke pletter en recurv bue lidt bag midten. Langs 
randen af den dorsale overflade danner c. 12 mørke- 
brune pletter en mere el. mindre tydelig kreds. Bagest 
er bagkroppen tværrynket, og langs siderne er der 



104 



rynker med mellemliggende hvide striber. Bugen bag 
epigastralfuren er også tværrynket med svage, hvide 
og brune tværstriber. Spindevorterne er lysebrune. 

Epigynets grube (fig. 52) er en longitudional rende, 
fra hvis forreste rand der udgår en kol, næsten lige så 




Q5mm 

Fig. 52. Oxyptila atomaria 
?: Epigynet. 



0,5mm 

Fig. 53. Oxyptila atomaria c^: 

Hojre palpes tibia & tarse fra 

undersiden. 



lang som gruben. På hver side af gruben ses en vinkel- 
formet rand, i hvilken parringsåbningerne fmdes. Bag 
disse og gruben er der et bredt, lyst tværbælte og bag 
dette 2 store, mørke pletter, hver af form som 34 cir- 
keludsnit. Under disse pletter fmdes sædgemmerne. 
Gruben, tværbæltet og mellemrummet mellem plet- 
terne danner tilsammen et lyst kors. 

(S : Kroppen c. 3,9 mm lang, carapace c. 1,8 mm bred. 
Den er tegnet som hos 9, men farven er mørkere. Torn- 
bevæbning, kloduske og scopula er også som hos ?. 

Palpens tibia har 4 apophyser, 3 laterale og 1 ven- 
tral (fig. 53). Af disse kan den ene laterale ikke med 
rette betegnes som apical, da den har sit udspring nær 
tibias midte (ses tydeligst fra siden). Denne, der på 
indersiden er svagt udhulet, er skråt udad- og fremad- 
rettet. De to andre er sammentrykte og lamelagtige. 
Den øvre er skråt afrundet, den nedre har en bredt af- 



105 



rundet spids. Den ventrale apophyse er nedadkruni- 
met, udadrettet og ender i en krog. 

Gymbium er brun el. mørkebrun og apicalt bredt 
afrundet. Embolus er, set fra undersiden, lang og 
krummer sig S-formet hen over bulben. Basalt er em- 
bolus tyk, bliver efterhånden tyndere og ender i en 
trådfm spids på bulbens yderside. Bulben har en slank, 
kegleformet, apicalt lidt krummet apophyse, der ud- 
går fra bulbens midte. Den svarer til den mediane hos 
Xysticus. 

Denne art er især fundet på jorden i klitter, heder 
og skove under lyng, græs og lav vegetation, hvor den 
skjuler sig i detritus og under lav. 

Her i landet er den fundet på Bornholm (Hammeren, 
Hammershus, Gudhjem, Melsted, Randkleve), Sjæl- 
land (Hornbæk PL, Egebæk Vang, Tegelstrup Hegn, 
stengærdet syd for Hareskoven, Geel Skov, Lyngby 
Mose), Møn (Ulfshale), Jylland (Onsild, Fjellerup 
Strand, Bækkelund, Lund Hede v. Herning). 

2. O. pratieola (G. L. Koch, 1837). 
(Oxyptila pratieola Sørensen 384; Brændegårs 1928 
p. 695; Nielsen 1928 p. 415, fig. 275, 276; Tullgren 
1944 p. 78, fig. 144-146; Locket & Millidge 1951 p. 
190, fig. 96, 97). 

?: Kroppen c. 4,7 mm lang, carapace c. 1,9 mm bred. 
Garapaces dorsale medianbånd når fra for- til bagrand. 
Fortil er det lige så bredt som øjefeltet, men smalner 
af hen mod den caudale, skrå flade. Her breder det sig 
pludseligt ud, og bagtil udfylder det hele carapaces 
bredde. Den frontale, skjoldformede plets grænser er 
udflydende og er ikke skrapt adskilt fra sideflankerne. 
Frontalpletten er stærkt marmoreret med hvide stre- 



106 



ger. Fortil strækker et par korte, mørkebrune linier 
sig frem mellem bageste midterøjne. Sideflankerne er 
mørkebrune, men med et lysere, marmoreret længde- 
bånd, der bagest ender i en lys, rund plet. 

I bageste række er afstanden mellem midterøjnene 
3 X længere end øjediameteren og mellem midter- og 
sideøjnene 4 x samme mål. I forreste række er afstan- 
den mellem midter- og sideøjne kun 2 x så lang som 
midterøjnenes diameter. 

Clypeus er mindst 2 x højere end forreste midter- 
øjnes diameter, og langs dets rand er der en række 
børster med afstumpet spids. Mandiblerne er mørke- 
brune med en recurv, seglformet, lys tværstribe og 
frontalt beklædt med mange, lyse børster med afstum- 
pet spids. Maxillerne er lysebrune med konkav yder- 
rand og er 2 X længere end brede. Labium er mørke- 
brun, lige så lang som bred og let indknebet basalt. 

Sternum kan være hvid, el. lysebrun med hvide stænk 
og prydet med en brun medianplet og 7 brune rand- 
pletter. Disse kan være forbundet med brune streger. 

Benene er stærkt brogede, lårenes basale halvdel er 
lysebrune og derfra indtil tarserne prydet med hvide 
og brune pletter, de brune danner ofte ringe. De brune 
tarser har scopula og svagt udviklet kloduske. 1. & 2. 
tibia har 3 par ventrale torne; men det apicale par er 
korte og spinkle. 

Bagkroppens dorsalside er lysebrun og prydet med 
mange mørkebrune og en del små, hvide pletter. De 
hvide er talrigst langs randen. Bagest danner de mør- 
kebrune pletter uregelmæssige tværrækker. Siderne er 
forsynet med skrå rynker og hvide skrålinier. Partiet 
om epigynet er gulbrunt og bag apigastralfuren mør- 
kebrun med tværrækker af lyse pletter. Spindevorterne 
og »halen« er gulbrune. 



107 



Epigynet (fig. 54) er bredere end langt og har en 
stor, afrundet, tværoval grube, delvis tvedelt af en 
tungeformet køl. Parringsåbningerne er store og har 
plads på hver sin side af kølen. 

cJ: Kroppen c. 3,4 mm lang, carapace c. 1,7 mm bred. 





Q5mm 0,25mm 

Fig. 54. Oxyptila praticola Fig. 55. Oxyptila praticola 

$: Epigynet. (^: Højre palpes tibia & 

tarse fra undersiden. 



Form, farve og tegning som hos ?. I bageste øjerække 
er afstanden mellem midterøjnene 2 ^4 x øjediameteren. 
Palpens tibia er bredere end lang og har 3 apicale 
apophyser: 1 lateral og 2 ventrale (fig. 55). Den late- 
rale er lang og slank, nær basis bøjet nedad i en næsten 
ret vinkel, og vrider sig derpå i en langstrakt skrue ned 
langs cymbiums yderside. Den ydre ventrale er flad- 
trykt, bredt afrundet apicalt og rettet skråt udad mod 
ydersiden. Den median-ventrale er slankere, først 
krummet nedad, derpå op mod bulbens midte, hvor 
den ender i en karakteristisk, bred spids. Foruden den 
G-formede, brede, mørke, stærkt sclerotiserede hste, 
der krummer sig omkring bulbens midte, er der en let 
krummet, jævnt tilspidset, indadrettet apophyse, der 



108 



udgår fra bulbens midte. Den rager frem under den 
ventral-mediane tibialapophyse. Gymbium er lige så 
bred som lang med afrundet spids. 

Arten træffes ofte i detritus og i bundvegetationen; 
men er også nedbanket fra nåle- og lovtræer, ligesom 
den er fundet med sin ægkokon i mandshøjde på et 
bøgeblad i en gruppe vanris (Nielsen 1928 p. 415, fig. 
275). (^(^ ad. er fundet fra maj til august og ?$ ad. fra 
juni til september. 

Den er aldrig fundet på Bornholm, men kendes fra 
Sjælland (Springforbi, Rudersdal, Farum, Bognæs, 
Tystofte, Kobæk Strand), Fyn (Stengærde v. Broholm) 
og Jylland (Randers omegn, Hald). Arten er sikkert 
almindelig i alle landsdele. 

3. O. brevipes (Hahn, 1831). 

(Oxyptila brevipes Sørensen 1904 p. 384; Brænde- 
gård 1928 p. 695; Tullgren 1944 p. 79, fig. 147-149; 
Locket & Millidge 1951 p. 193, fig. 97). 

?: Kroppen c. 3,4 mm lang, carapace c. 1,7 mm bred. 
Det lyse medianbånd har en mørkmarmoreret, ret 
tydeligt afgrænset, skjoldformet frontalplet. Forrest 
fra denne udgår 2 korte, mørke linier, der strækker sig 
frem mellem de bageste midterøjne. Sideflankerne er 
mørkebrune, prydet med lyse pletter og radiære linier. 

Alle øjnene i forreste række er større end de tilsva- 
rende i bageste. Afstanden mellem bageste midterøjne 
er 3 X større end midterøjediameteren, og afstanden 
mellem midter- og sideøjne tydeligt større. I forreste 
række er afstanden mellem midterøjnene større end 
afstanden mellem midter- og vSideøjne. 

Clypeus er 2 X højere end forreste midterøjnes dia- 
meter. Mandiblerne er mørkebrune med en frontal. 



109 



hvid, seglformet, skråtstillet tværplet. Mandiblerne 
skråner lidt bagud. Maxilier og labium er brune med 
lyse spidser. 

Sternum er glinsende gulbrunt, prydet med 8 brune 
randpletter og en oftest stjerneformet midterplet, hvis 




Q25mm 

Fig. 56. Oxyptila brevipes ?: Epigynet. 

stråler gerne når ud til randpletterne. Benene er lyse- 
brune, stærkt brogede med hvide og mørkebrune plet- 
ter, der ofte danner brune ringbælter og hvide smalle 
ringe. Tarser og metatarser er lysebrune. Tarserne er 
uden scopula, og kloduskene er små, bestående af korte 
hæftehår. 

Bagkroppens dorsalside er hvid med brune skygger 
og brune vinkelformede tværbånd, ofte med afbrudt 
midte. Siderne er prydet med brune og hvide skråstri- 
ber, dannet af punkter. Bugen er næsten helt lys. 

Epigynet (fig. 56) er svagt sclerotiseret. Forrest ses 
en tværoval, flad grube, hvis smalle, brune, scleroti- 
serede rand fortil er meget svag. Bag denne er der en 
karakteristisk formet, stærkt sclerotiseret brun flade, 
der nærmest kan betegnes som et rektangel med kon- 
kave sider. Den bageste side er den mest konkave. 
Parringsåbningerne findes ved rektanglets endesider. 
Længst tilbage nær epigastralfuren er der 2 brune, 
stærkt sclerotiserede pletter. 



110 



(S: Kroppen c. 2,8 mm lang, carapace c. 1,3 mm bred. 
Dens form og tegning som hos ?, farven lidt mørkere. 
1. lårpar er næsten helt mørkebrune, de øvrige kun 
brune distalt. 

Palpen (fig. 57) har 3 apicale tibialapophyser, 2 la- 




0,25rnm 

Fig. 57. Oxyptila brevipes <^: Højre palpes tibia & tarse 
(A) fra undersiden (B) fra ydersiden. 



terale og 1 ventral. Den øvre laterale er lang, slank og 
mørkebrun. Den følger i en svag krumning cymbiums 
basale yderrand (fig. 37 B). Den nedre laterale apo- 
physe er lys, lamelagtigt sammentrykt og fremad- 
rettet. Den ventrale apophyse er fremadrettet med en 
køllelignende spids. 

Bulben har en bred, mørk, sclerotiseret liste, der 
krummer sig om bulbens midte, hvorfra der udgår en 
tyk, skråt indadrettet apophyse. 

O. brevipes træffes især på fugtige lokaliteter. 
Voksne ?? kan findes i marts efter overvintring, me- 
dens (S^ ad. først er fundet i april. 

Ifølge Will. Sørensen (1904 p. 384), er den ikke sjæl- 
den på Sjælland og er taget en enkelt gang på Møn 
og i Roden Skov på Lolland. Af andre lokaliteter bør 



111 



nævnes Lyngby Mose (Sjælland), hvor O. brevipes er 
fundet 2 gange i marts (Lundbeck leg.) og Jylland 
(Esbjerg, hvor 1 c^ ad. er fundet 25/7 1897 af Løvendal, 
ved Molslaboratoriet). Arten er ukendt fra de øvrige 
landsdele. 

4. O. trux (Blackwall, 1846). 

(Oxyptila trux Sørensen 1904 p. 383, Brændegård 
1928 p. 695; Nielsen 1928 p. 416, fig. 277; Tullgren 
1944 p. 74, fig. 133-135; Looket & Millidge 1951 p. 190, 
fig. 96, 97). 

?: Kroppen c. 4,1 mm lang, carapace c. 1,8 mm bred. 
Kroppen er bred og noget fladtrykt. Sideflankerne er 
gulbrune; men lige inden for den hvide randlinie er der 
en rødbrun stribe. En anden stribe af samme farve ud- 
går fra bageste sideøjne. tiltager i bredde bagtil, men 
når kun til den caudale skråflade. Det lyse, mediane 
længdebånd har en lysebrun, skjoldformet frontalplet 
prydet med få hvide streger og stænk. Caudalt er fron- 
talpletten begrænset af en stor, hvid V-formet plet. 

Alle øjnene er omgivet af brede, hvide ringe. Om 
forreste midterøjne er ringene sammensmeltet. Øjefir- 
kanten er næsten rektangulær. Forreste og bageste 
midterøjne er lige store og halvt så store som forreste 
sideøjne. I bageste række er afstanden mellem midter- 
og sideøjne næsten dobbelt så store som mellem mid- 
terøjnene. I forreste række er afstanden mellem mid- 
ter- og sideøjne mindst. 

Clypeus er 2 1/2 x højere end forreste midterøjnes 
diameter. Mandiblerne er lysebrune, lidt mørkere mod 
basis. Maxiller og labium er lysebrune. Labium er lidt 
længere end bred med indsnævret basis. 

Sternum er gulbrun med lidt mørkere rande. Benene 



112 



er lysebrune, men tarser og metatarser er mørkest. 
Lårene, især frontalt på 1. & 2. benpar, er prydet med 
mange små sorte prikker. Patella og tibia har få små, 
hvide pletter. Kloduskene er små og består af korte 
hæftehår. Scopula savnes helt. 

Bagkroppen er dorsalt lysebrun, fortil og langs si- 
derne prydet med hvidt og forsynet med en svag, lys 
hjertestribe, indrammet af brune pletter. På hver side 
af hjertestriben ses nærmest randen en brun, delvis 
tvedelt længdestribe. Bag midten er der flere brune 
tværstriber og på hver side af disse en bredere brun, 
uregelmæssig stribe. Siderne er forsynet med skrå- 
striber, der øverst er hvide, nederst brune. Bugen er 
marmoreret med brunt. 

Epigynet (fig. 58) er ofte så svagt sclerotiseret og 
pigmenteret at de 2 runde, mørke pletter lidt bag mid- 
ten er det eneste, der ses tydeligt. Fra midten og frem- 
ad strækker sig en bred, flad rende, hvis sider bagest 
er begrænset af bugtede, sclerotiserede snoninger. De- 
res pigmentering er ofte ubetydelig, så de er vanskelige 
at se. Det gælder også den hjelmformede, klare hætte, 
der hvælver sig over renden fortil. 

cJ: Kroppen c. 3,4 mm lang, carapace c. 1,6 mm bred. 
Kroppens tegning er som hunnens, men farven mør- 
kere. Carapaces sideflanker er næsten helt ensfarvet 
mørkebrune. Det samme er tilfældet med den caudale 
skråflade. De lyse ringe om forreste midterøjne flyder 
ikke sammen. 

1. & 2. lårpar er brune, 3. & 4. par er kun brune i 
den distale halvdel. Bagkroppens dorsalside har en 
tydeligere hjertestribe end 9, og de forreste sidelinier 
er helt tvedelte. Foran epigastralfuren ses en kvadra- 
tisk, brun flade. Den bageste del af bugen er også brun, 
og har 2 længderækker af lyse pletter. 



113 



Palpen (fig. 59) har 3 apicale tibialapophyser, 2 la- 
terale og 1 ventral. Den øvre laterale apophyse består 
af en bred, basal del, fra hvis øvre rand der udgår en 
slank, svagt krummet forlængelse. Den nedre laterale 







0,5mm 

Fig. 58. Oxyptila trux $ 
Hpigynet. 




0,5mm. 

Fig. 59. Oxyptila trux (^: 

Højre palpes tibia & tarse 

fra undersiden. 



apophyse er flad og apicalt afrundet. Basalt er den 
sammenvokset med den ventrale apophyses basale del. 
Den ventrale apophyse er også flad, men ret smal og 
krummet fremad-opad mod bulben, hvor den ender i 
en krum, bred krog. Fra bulbens yderside udgår en 
bred processus med afrundet spids. F'orbi dens basis 
går en krum, mørk liste, på hvis indre rand der findes 
3 takker. 

Voksne c^c^ af denne art træffes fra juni til august. 
Sørensen (1904 p. 383) skriver, at O. trux forekommer 
nogenlunde spredt i alle landsdele. I nyere tid er den 
kun fundet på Bornholm (Sandkås, Melsted, Bølshavn, 
Spellinge Mose) og Sjælland (Grib Skov). 

8 .Ton«i BræiidPiiArrl : Kdderkopper 



114 



5. O. nigrita (Thoreli, 1875). 

(Oxyptila nigrita Sørensen 1904 p. 382; Brændegård 
1928 p. 694; Nielsen 1928 p. 416, fig. 277; Tullgren 
1944 p. 77, fig. 140-143; Locket & Millidge 1951 p. 189, 
fig. 94, 95). 

?: Kroppen c. 3,3 mm lang, carapace c. 1,5 mm bred. 
Hele kroppen er bred og noget fladtrykt. Sideflankerne 
er mørkebrune med svage, lysere radiære linier. Forre- 
ste halvdel af det mediane længdebånd er næsten lige 
så mørkt som sideflankerne. Den bageste del er lys gul- 
brun, smalner bagtil af og ender i en stump spids, der 
kun når lidt ned på den caudale skråflade. 

Øjefeltet er gråbrunt med hvide, tiltrykte hår. Af- 
standen mellem bageste midterøjne er lidt mindre end 
mellem midter- og sideøjne. I forreste række er afstan- 
dene mellem øjnene ens. Forreste midterøjne er min- 
dre end bageste. 

Clypeus er 5 X så høj som forreste midterøjnes dia- 
meter, og randen er forsynet med en række køllefor- 
mede børster. Mandiblerne er brune med små, lyse 
condyler og basalt tydeligt konvekse. Maxillerne er 
gulbrune, labium lysebrun og 1 ^2 x længere end bred. 

Sternum er skjoldformet, skinnende gulbrun, men 
mørkere ud mod randen. Benene er gulbrune (1. par 
mørkest) uden scopula og med svagt udviklede klo- 
duske. De ventrale torne på tibiæ og metatarser er 
lange og kraftige. 

Bagkroppen er lysegrå, dorsalt med talrige uregel- 
mæssige, sortegrå pletter. Nogle af pletterne danner 
indramningen om en smal, lys hjertestribe. På hver 
side af denne er der en konveks række af pletter, og 
bag midten er der 4 mørke tværlinier. 



115 



Epigynet (fig. 60) har fortil en hvælvet, fremadret- 
tet, lys tunge, og bag denne er der på hver side en tvær- 
gående opsvidmning. Efter æglægningen skrumper epi- 
gynets bageste, mørke parti stærkt ind, sa de tvær- 





0,5 mm (X25mm 



Fig. 60. Oxyptila nigrita $ : Fig. 61. Oxyptila nigrita (^ : 
Epig>'net. Hojre palpes patella, tibia 

og tarse fra undersiden. 



gående opsvuhnninger kommer til syne i hele deres 
udstrækning. 

cJ: Kroppen c. 3,0 mm lang, carapace c. 1,5 mm bred. 
Form og tegning som hos $; men farven er meget mør- 
kere. Kun carapaces randlinier er lysende hvide. Den 
mediane længdestribe er lige så mork som sideflan- 
kerne, men mere rodlig. Bagest på brystdelen har 
længdestriben en hvidlig plet. Benene er brune, men 
1. & 2. lårpar er sortebrune, 3. & 4. par mørkebrune. 

Palpen (fig. 61) har på patellas dorsal-apicale yder- 
side en skeformet, kort, bred apophyse. Palpens tibia 
har 3 apicale apophyser. Den ventrale er T-f ormet. 



116 



Den nedre ydre er lys, bred og sammentrykt, medens 
den øvre er mørk, slank og ender i en spids, der rager 
op over den nedre apophyse. 

Gymbium er jævnt tilspidset, tydeligt længere end 
bred. Embolus udspringer nær bulbens midte, krum- 
mer sig udad omkring en perpendikulær, median apo- 
physe, lober langs el. under cymbiums rand hele bul- 
ben rundt, og ender i en fm spids på ydersiden. Em- 
bolus omkredser således bulben lidt over én gang. 

Her i landet er kun fundet 2 eksemplarer af denne 
art: En (^ ad. på Møn og en ? ad. under sten ved Am- 
ager på Bornholm. 

6. O. scabricula (Westring, 1851). 

(Oxyptila scabricula Sørensen 1904 p. 382; Brænde- 
gård 1928 p. 695; Nielsen 1928 p. 415; Tullgren 1944 
p. 76, fig. 32, 139; Locket & Millidge 1951 p. 188, fig. 
94, 95). 

?: Kroppen c. 3,3 mm lang, carapace c. 1,7 mm bred. 
Glypeus, palper og ben har mange spatelformede bør- 
ster. Carapace har en smal, lys randlinie. Sideflankerne 
er mørkt rødbrune. Det dorsale længdebånd er forrest 
lidt lysere end sideflankerne. Kun på den caudale skrå- 
flade er båndet helt lyst, har klare konturer og breder 
sig ud til begge sider, hvor det yderst forener sig med 
de lyse randlinier. 

Alle øjnene er omgivet af sorte ringe. I bageste række 
er afstanden mellem midterøjnene mindre end afstan- 
den mellem midter- og sideøjne. I forreste række er af- 
standen mellem midterøjnene lidt større end mellem 
midter- og sideøjne. Glypeus er c. 4 x højere end forre- 
ste midterøjnes diameter. Både øjefeltet og clypeus er 
lysebrune. 



117 



Mandiblerne er brune med lysebrune pletter. Maxil- 
ierne er lysebrune med mørke længdestriber, labium 
sortebrun. Sternum er lidt længere end bredt, lyse- 
brunt med mørkere rand, og fra denne strækker der 
sig mørke skyggestriber ind mod midten. Benene er 
brune med lyse og mørke pletter. Kloduskene er kraf- 
tige, den øvrige scopula svag og når kun halvvejs ind 
på tarserne. 

Bagkroppen er afrundet triangulær og bredest bag 
midten. Farven er lysebrun med antydning af en lysere 
hjertestribe. Bag midten findes en sortebrun tværlinie 
og bag den 4 svagt bølgede tværrynker. Siderne er 
mørkebrune, bugen lysebrun med brune pletter og 
streger. Spindevorterne er lysebrune og omgivet af en 
lysere ring. 

Epigynet er upigmenteret og så tyndhudet, at det 
skrumper ind, når dyret præpareres. I indskrumpet til- 
stand kan det have et helt forskelligt udseende. Deraf 
kommer det formodentlig, at de tegninger, der findes 
hos TuUgren, Looket & Millidge, Chyzer & Kulczynski 
(1891 p. 100, tab. IV fig. 6 b) og Simon (tom. VI p. 807, 
fig. 1203) er så forskellige, at man ikke skulle tro, det 
forestillede epigynet af samme art. Fig. 62 er en 5. fig. 
af denne arts epigyn, som har størst lighed med Simons 
fig. Epigynet er for denne arts ?$ ikke noget sikkert 
karaktertræk. 

c^: Kroppen c. 3,2 mm lang, carapace c. 1,7 mm bred. 
Farven er helt igennem mørkere og mere kontrastrig 
end hunnens. Det mediane længdebånd er tydeligt ly- 
sere end sideflankerne og forsynet med en mørkere 
midtstribe. 

Mandiblerne har frontalt en stor, hvid plet. Sternum 
er hvid med en brun medianplet og en bred, mørke- 
brun rand med takker på indersiden. Benene er stærkt 



118 



spraglede med hvide, lyse- og mørkebrune pletter. Led- 
huden er lysende hvid. 

Bagkroppens omkreds er afrundet, og den mørke 
farve bevirker, at hjertestriben træder tydeligere frem. 




Q25mm 

Fig. 62. Oxyptila scabricola $: Epigynet. 




Q5mm 



Fig. 63. Oxyptila scabricola <^: Højre palpes tibia & tarse 
(a) fra undersiden og (b) tibia fra ydersiden. 



Siderne har hvide pletter, ordnet i striber, der har ret- 
ning ind mod bugens midte. 

Palperne er farvet som benene, og tibia har 3 apicale 
apophyser, 2 laterale og 1 ventral (fig. 63). Den øvre, 
laterale er kort, næblignende og krummet bagud (fig. 
b). Den nedre er fladtrykt, lige udstående og, set fra 
undersiden, triangulær med afrundede hjørner. Den 
ventrale apophyse udgår fra tibias indre side, er rettet 
skråt udad og krummet op mod bulbens basale del, 
hvor den apicalt ender med en bred, krum spids. Bulben 



119 



har en bred, mørk, sclerotiseret liste, der udgår fra bul- 
bens midte og krummer sig fremad, udad, bagud. Fra 
dennes bageste ende udgår en affladet, indadkrummet 
apophyse, der apicalt er bredest og tvedelt. 

Arten lever især på sandede og grusede biotoper, 
f . eks. grå klitter, heder og i grusgrave, hver de er van- 
skelige at få øje på. Af denne art er der her i landet 
fundet 6 (^<^ men kun 1 ?. Hunnen blev fundet med sit 
ægspind (13.-7.) og 1 d' ad. er fundet (25.-5.). 

Den er kendt fra følgende lokaliteter: Amager, Sjæl- 
land (Ravnholt, Københavns omegn), Møn (Gråryg) 
og Jylland (Svinkløv Plantage, Molslaboratoriet) og 
P'anø. 

7. O. blackwalli Simon, 1875. 

(Oxyptila Blackwalli Sørensen 1904 p. 382; Brænde- 
gård 1928 p. 695; Ghyzer & Kulczynski 1891 p. 100, 
tab. IV, fig. 7 a, b; O. blackwalh Locket & MilHdge 
1951 p. 187, fig. 94, 95). 

?: Kroppen c. 3,1 mm lang, carapace c. 1,6 mm bred. 
Sideflankerne er rødbrune og det utydelige, mediane 
længdebånd gråbrunt. Forreste og bageste midterøjne 
er lige store. 

Glypeus er 2 x højere end midterøjnenes diameter 
og randen er besat med kølleformede børster. Mandib- 
1erne har samme farve som sideflankerne, maxilierne 
er blegbrune og labium lysebrun. Maxillerne er lidt 
længere end labium, der er lige så lang som bred. 

Sternums frontale rand er konkav og den caudale 
spids kort og afrundet, farven lysebrun med en stor, 
median, blegbrun plet. Benene er ensfarvet lysebrune 
med hvid ledhud. Palperne og benene, især tarserne, 
er udstyret med mange, slanke kølleformede børster. 



120 



Bagkroppen er afrundet, lidt bredere end lang, far- 
ven gråbrun med mørkebrun tegning. Fortil ses en lys, 
afrundet plet, i hvis midte der er en hjertestribe, af- 
grænset af svage, brune pletter. Udenom findes flere 




Q25mm 

Fig. 64. Oxyptila blackwalli ?: Epigynet. 

mørke, buede skråstriber, der bagtil krummer sig ind 
over ryggen, hvor de forenes i 2 vinkelbånd. Bag disse 
ses flere recurve tværbånd, der er kortest bagtil. Si- 
derne er brunplettede med få hvide pletter imellem. 
Bugen er lys gråbrun med svage, lysebrune tværstriber. 

Epigynet (fig. 64) er tyndhudet undtagen fortil, hvor 
der er et mørkt, rødbrunt, stærkt sclerotiseret parti, 
der består af 2 hvælvede, bønneformede plader, adskilt 
af en smal, median længdefure. Bag denne figur ses 
gennem den tynde hud de 2 parringskanaler, der fører 
hen til hver sit kugleformede sædgemme. 

<^: Hanner af denne art adskiller sig fra de øvrige 
danske arter ved kun at have 2 apicale tibialapophyser. 
Den ventrale er fremadrettet, kort og bred med en api- 
cal indbugtning. Den laterale apophyse er udadrettet, 
basalt bred, smalner hurtigt af, bliver slank, lang og 
ender i en krog. Gymbium er eliptisk og bulben uden 
apophyser. 

Af denne art er der kun fundet 1 eksemplar ($ ad.) 
her i landet, på Mon. 



121 

15. Familie Salticidae 

Springspindlere. 

Springedderkopperne har en så karakteristisk le- 
gemsform, at de vanskeligt kan forveksles med arter 
fra andre af spindlernes familier. Forkroppen er mas- 




Imm 

Fig. 65. Salticus scenicus 5: For- og bagkroppens dorsalside. 

siv, firskåren. Fronten er næsten lige afskåret, cara- 
paces siderande omtrent rette og parallelle, kun bagtil 
er carapace lidt smallere og caudalt afrundet. Dorsal- 
siden er flad, og hoved-brystdelen går i ét uden grænse- 
furer. En kort rygfure eller tværgrube ses dog altid på 
grænsen mellem hoved- og brystdelen. 

Øjnene sidder i 3 rækker (fig. 65). 1. række er frontal 
og består af 4 meget store, fremadrettede øjne. 2. og 3. 
række sidder længere tilbage og er placeret på dorsal- 
sidens yderrande. Øjnene i 2. række er små og svarer 
til bageste rækkes midterøjne hos andre spindlere, hvor 
øjnene sidder i 2 rækker. 3. rækkes øjne er større end 
2. rækkes og har plads lidt foran carapaces midte, og 
2. rækkes øjne sidder næsten midtvejs mellem forreste 
sideøjne og bageste række. Øjnene danner en firkant, 
bredere end lang. Den benævnes gerne øjefirkanten, 
men må ikke forveksles med den øjefirkant (trapez), 
der hos andre familier dannes af de 4 midterøjne. 



122 



Clypeus er næsten lodret og som regel lavere end 
forreste midterøjnes diameter. Mandiblerne er ofte af 
noget forskellig form hos de 2 køn. c^c^-nes er da længst 
og tillige fremadrettet. Tænderne på klofurerandene 
kan variere meget fra art til art. 

Sternum er længere end bred. Benene forholdsvis 
korte og kraftige, men 1. benpar de kraftigste. Tarserne 
har 2 kløer og veludviklede kloduske. Scopula savnes 
ofte el. strækker sig højst halvvejs ind på tarserne. 
Hannernes palper har gerne en el. 2 tibiale apophyser 
og undertiden også en femoral. Bulben er primitiv sæk- 
formet. Bagkroppen er oval el. ægformet og ofte ud- 
styret med smukke, karakteristiske tegninger. 

Hårbeklædningen består foruden af de almindelige 
hår, af flere el. færre skælagtige hår, der reflekterer sol- 
lyset og gør dem strålende at se i klart solskin. De er 
alle dagdyr, der ofte ses på solbeskinnede biotoper, 
f. eks. i den lavere vegetation, på vægge, sten, klippe- 
sider og lign. 

Det er lynhurtige dyr, der både kan undgå deres 
fjender samt fange byttet i sikre spring. De trækker 
altid en sikringstråd efter sig, både når de løber, hvil- 
ket sker i små, hurtige ryk, og når de springer. Sik- 
ringstråden er vist især uundværlig for dem under 
spring. Dens træk vil f. eks. modvirke tyngdekraften 
og derved forhindre, at de falder til jorden under et 
spring. 

De, der har beskæftiget sig med salticidernes adfærd 
har især interesseret sig for de frierdanse c^c^ opfører 
for $? før parringen. Derimod er springernes teknik 
kun i ringe grad taget op til undersøgelse. 

De danner aldrig fangnet, men forfærdiger altid en 
retræte, hvor de opholder sig, når de ikke jager. Her 
parrer de sig, lægger æg og overvintrer. Under et løst 



123 



stykke bark el. lignende kan man ofte finde en hel 
samling retræter, hver med sin el. sine beboere. 



Oversigt over slægterne. 

1. Øjeflrkanten lidt længere end bred, sternum 
2 X længere end bred, petiolus synlig fra 
oven, myrelignende spindlere. 

17. Synageles (p. 221). 

- (Øjefirkanten ubetydeligt bredere end lang. 
Sternum c. 3 x længere end bred. 2. hofte 
tydeligt adskilt fra 3. hofte. Myrelignende 

18. Myrmarachne (p. 224). 

- Øjefirkanten betydeligt bredere end lang. 
Ikke myrelignende spindlere 2. 

2. 1. tibia og metatarse uden kraftige ventrale 
torne; men med lange tynde hår 

1. Salticus (p. 125). 
~ 1. tibia og metatarse med kraftige ventrale 
torne 3. 

3. 1. og 2. tarse har scopula i den yderste halve 
længde 4. 

- 1. og 2. tarse har kun kloduske 5. 

4. 4. benpar kortere end 3.. . 16. Phlegra (p. 218). 

- 4. benpar længere end 3. 15. Aelurillus (p. 215). 

5. Øjefirkanten bredest bagtil 6. 

- Øjefirkanten ikke bredest bagtil 9. 

6. Ingen torne på 3. og 4. benpar. 6. Ballus (p. 160). 

- I det mindste nogle få kraftige torne på 3. 

og 4. benpar 7. 

7. Bageste øjne anbragt midtvejs på carapace. 
Abdomen uden dorsalt længdebånd. 

5. Bianor (p. 157). 

- Bageste øjne anbragt nærmere carapaces 



124 



front (i en afstand af 0,3-0,4 af carapaces 
længde). Abdomen med dorsalt længdebånd 8. 

8. Abdomens dorsale længdebånd mørkere end 
det tilgrænsende område 

14. Dendryphantes (p. 210). 

- Abdomens dorsale længdebånd lysere end 

til tilgrænsende område. . 12. Pellenes (p. 204). 

9. Sternum meget indsnævret fortil (1. hofte- 
par er så nær hinanden som deres egen 
bredde) 10. 

- Sternum kun lidt indsnævret fortil 11. 

10. 1. patella omtrent sa lang som 1. tibia. 

3. Marpissa (p. 142). 

- 1. patella betydeligt kortere end 1. tibia. 

4. Hyctia (p. 154). 

11. 4. metatarse har ikke egentlige torne; men 

kun kraftige hår. 4. tibia uden torne 12. 

12. 3. benpars patella + tibia omtrent så lang 

som 4. benpars patella + tibia 13. 

- 3. benpars patella + tibia væsentlig kortere 

end 4. benpars patella + tibia 14. 

13. Bageste øjne lige så store som forreste side- 
øjne. Bageste klofurerand med en tvespidset 
tand 13. Hasarius (p. 207). 

- Bageste øjne tydeligt mindre end forreste 
sideøjne. Bageste klofurerand med en udelt 
tand 11. Evarcha (p. 196). 

14. 4. tibia ca. 2-3 x så lang som 3. tibia. Ydre 
klofurerand med en gruppe på 2-4 tænder 

på en lille forhøjning 15. 

- 4. tibia c. 1,5 x så lang som 3. tibia. Ydre 
klofurerand med 1 stor og 1 lille tand (ikke 

på fælles forhøjning) 16. 

15. 4. tibia c. 2,5-3 x længere end 3. tibia. Ca- 
rapace kort og bred 10. Attulus (p. 191). 



125 



15. 4. tibia c. 2 x længere end 3. tibia. Garapace 

ret slank 9. Sitticus (p. 181). 

16. Metatarserne har mange, lange og kraftige 
torne. 1.-3. tarse med 1 lang trichobothrie. 
4. tarse med 2 lange trichobothrier. 

8. Evophrys (p. 167). 
- Metatarserne liar kun få, korte og tynde 
torne. 1.-4. tarse med 2 lange trichobothrier. 

2. Heliophanus (p. 134). 

1. Salticus Latreille, 1804. 

Til denne slægt hører de så almindeligt kendte, sort- 
og hvidstribede »Zebraspringere«, der oftest træffes på 
solvarme vægge og lignende steder. Deres iøjnefal- 
dende, stribede tegninger dannes af hvide skælhår på 
brun el. sort bund. Det er små, langstrakte spindlere 
med en oval bagkrop. 

Forreste midterøjne er dobbelt så store som forreste 
sideøjne, og øjefirkanten er 1 1/3 x bredere end lang. 
Mandiblerne har 2 mindre tænder på forreste og 1 stor 
tand på bageste klofurerand. c^'s mandibler er stærkt 
forlænget og fremadrettede. Sternum er fortil afsmal- 
net og 1. benpars tibia og metatarse uden ventrale 
torne. 

Her i landet fmdes 3 arter, der let kendes på den 
dorsale tegning og genitalierne. 

Oversigt over arterne 

1. ? 2. 

- ^ 4. 

2. Bagkroppens zebrastriber utydelige, da hår- 
beklædningen gør bagkroppen grålig. Epigy- 
net tydeligt længere end bredt (fig. 70) 

3. S. zebraneus (p. 132). 



126 



- Bagkroppens zebrastriber tydelige 3. 

3. Zebrastriberne er jævnt brede (fig. 65). Epi- 
gynet hjerteformet med tvedelt spids (fig. 66) 

1. S. scenicus (p. 125). 

- Zebrastriberne tiltager i bredde ud mod si- 
derne. Epigynet omvenst hjerteformet (fig. 

68) 2. S. cingulatus (p. 126). 

4. Tibialapophysen er basalt bred, krum og til- 
spidset (fig. 67) 1. S. scenicus (p. 126). 

- Tibialapophysen ret el. næsten ret med af- 
rundet spids 5. 

5. Tibialapophysen er skråt fremadrettet, slank 
og jævnt bred i hele sin længde (fig. 69) 

2. S. cingulatus (p. 129). 

- Tibialapophysen er fremadrettet, bred, lamel- 
agtig og svagt krummet (fig. 71) 

3. S. zebraneus (p. 132). 

1. S. scenicus (Clerck, 1757). 
(Epiblemum scenicum Sørensen 1904 p. 351 ; Nielsen 
1928 p. 377, fig. 243, 244; Brændegård 1928 p. 691; 
Salticus scenicus Tullgren 1944 p. 19, fig. 4-7; Locket 
& Millidge 1951 p. 209, fig. 104, 105). 

$: Kroppen c. 5,8 mm lang, carapace c. 1,9 mm bred. 
Kroppens form og tegning (se fig. 65). Garapaces yder- 
rande er svagt konvekse og caudalt afrundet. Forreste 
øjerække er recurv og midterøjnenes diameter 2 x læn- 
gere end sideøjnenes. Hoveddelen er sort, brystdelen 
mørkebrun, men brunsort ud mod randen. Den hvide 
randstribe er bred, og de 2 hvide, triangulære pletter 
bag ved bageste øjepar flyder ofte sammen i en pro- 
curv bue. Lige bag fronten er der en hvid svagt recurv 
tværstribe. 



127 



Glypeus er meget smal. Mandiblerne er mørkebrune, 
maxiller og labium brune med afrundede lyse spidser. 
Sternum er oval, næsten 2 x længere end bred, og be- 
klædt med hvide skælhår. Palperne er gulbrune og be- 
klædt med hvide hår. Benene er også gulbrune, hvert 
lår har en bred, dorsal-apical, brun plet, medens tibiæ 
og metatarser har en basal, brun ring. På 1. & 2. ben- 
par har tarserne en tynd scopula i hele tarsens længde. 
Kloduskene er sorte på alle tarser. Alle ben er beklædt 
med lange, lyse hår; men dorsalt på 1. & 2. par er hå- 
rene mørke. 

Dorsalt er bagkroppen brun, ventralt lysere. Den 
frontale, hvide tværstribe er seglformet, medens de 
øvrige tværstriber er afbrudt i midten. Disse striber er 
jævnt brede med lidt tilspidsede ender. 

Epigynet er omgivet af et lysere hudparti. Selve epi- 
gynet (fig. 66) er mørkebrunt, stærkt sclerotiseret og 
har fortil en kort indbugtning, hvorved det får en 
hjertelignende form, der caudalt er forlænget med 2 
afrundede spidser, der når ud over epigastralfuren. 
I epigynets midte er der en flad fordybning, og foran 
denne ses 2 runde gruber i hvis bund parringsåbnin- 
gerne findes. 

(^: Kroppen c. 4,8 mm lang, carapace c. 1,7 mm bred. 
Den er farvet og tegnet som ?, men benene er lidt mor- 
kere. De lysebrune mandibler er slanke, fremadrettede 
og næsten lige så lange som carapace. Giftkløerne er 
kun lidt kortere end grundleddet. Benenes hår er læn- 
gere end hos ?. 

Palperne er gulbrune, deres femur er opadkrummet 
og lidt længere end patella -f tibia. Den apicale tibial- 
apophyse har en bred basis, er udadkrummet og ender 
i en indadrettet spids, der ikke når ind til cymbium 
(fig. 67). Apophysens inderflade er udhulet og dorso- 



128 



basalt forsynet med en lille tand. Bulben er pæreformet 
og har apicalt en kort krum embolus. 

S. scenicus fmdes gerne på solvarme biotoper: 
Vægge, plankeværker, træstammer, klippevægge og 



-'.iSMimk^^^^-'t^^^^i&Uiti 







Q5mm 

Fig. 66. Salticus scenicus ? 
Epigynet. 




Imm 



Fig. 67. Salticus scenicus c^ : 

Højre palpes tibia og tarse 

fra dorsalsiden. 



stengærder. Fra ydervægge forvilder den sig ofte ind 
på huses indvendige vindueskarme. 

På en solbeskinnet væg kan man let få lejlighed til 
at se dem løbe omkring for at søge bytte samt iagttage 
deres spring. Får spindleren øje på en flue el. et andet 
mindre insekt, standser den, gør front imod byttet, og 
det ser ud, som om den fikserer det. Derpå sniger den 
sig ligesom en kat ind på byttet til en afstand på 3-4 
cm. Nu bevæger den sig sidelæns i en bue uden om 
byttet til den er lige oven over det. Så springer den. 
Det ser ud som om en stramning af den fastgjorte sik- 



129 



ringstråd brat standser dens fald lige ud for byttet, og 
som et pendul svinger spindleren nu ind mod byttet, 
der aldrig undgår sin skæbne. 

At tyngdekraften og sikringstråden er vigtige fakto- 
rer for springets forløb er uomtvisteligt. E. Nielsen 
(1928 p. 377) hævder, at S. scenicus aldrig springer 
opad el. til siden, kun nedad, og det stemmer helt med 
foran omtalte iagttagelse. 

J(^ ad. er kun fundet fra maj til juli, ?? ad. fra maj 
til august. Et enkelt eksemplar er dog fundet i hver af 
månederne sept. og okt. Det kunne tyde på, at arten 
overvintrer som ad. 

Her i landet er S. scenicus måske alm. overalt. Den 
er fundet på Christiansø og talrige fund på Bornholm 
og Sjælland tyder pa, at den er almindelig her; men på 
Lolland er den kun fundet ét sted (Maglehøj s. f. Nak- 
skov) og ligeså på Fyn (stengærde ved Broholm). I Øst- 
jylland er den almindelig fra Bov i syd til Aalborg i 
nord; men i hele Vestjylland fra Skagen til Tønder er 
den aldrig fundet, skønt der her er samlet ret omhygge- 
ligt på flere lokaliteter (Tranum Klit, Svinkløv Plan- 
tage, Bulbjerg, Hansted Reservat, Sig Hede). Det vest- 
ligste sted, den er fundet, er Lund i Gjellerup øst for 
Herning. 

2. S. cingulatus (Panzer, 1797). 

(Epiblemum cingulatum Sørensen 1904 p. 351 ; Niel- 
sen 1928 p. 378; Brændegård 1928 p. 691 ; Salticus cin- 
gulatus Tullgren 1944 p. 19, fig. 8-10; Locket & Mil- 
lidge 1951 p. 210, fig. 104, 105). 

$: Kroppen c. 5,3 mm lang, carapace c. 1,5 mm bred. 
S. cingulatus ligner meget foregående art, men er 
mindre, og har et svagt gråligt udseende på grund af 

9 Jens Brændegård : Edderkopper 



130 



isprængte hvide skælhår på bagkroppens mørke par- 
tier. De dorsale tegninger på for- og bagkrop er næsten 
ens hos begge arter. Bag øjefirkanten har denne art dog 
et kryds af hvide skælhår; men da disse let brækker af, 
kan krydset være ufuldstændigt el. savnes helt. 

Af bagkroppens hvide tværstriber er den frontale 
indsnævret mediant. De øvrige, der er helt afbrudt 
mediant, snævrer af ind mod midten, men bliver jævnt 
bredere ud mod siderne, så de minder om spidsvink- 
lede trekanter. 

Garapaces hoveddel er sortebrun, brystdelen mørke- 
brun. Mandiblerne er også mørkebrune; men maxil- 
1erne er lysebrune med brede, afrundede, hvide spidser. 
Labium er mørkebrun med bredt afrundet, lys spids. 
Sternum oval, sortebrun og beklædt med hvide skæl- 
hår. Lårene er hvide med en smal, brun, basal halv- 
ring og en bred, brun, apical ring. De øvrige led er gul- 
brune med brune ringe. Tarserne uden scopula, men 
med sorte, tæthårede kloduske. 

Bugen er gråbrun. Epigynet (fig. 68) mørkebrunt 
med en omvendt hjerteformet, lys grube, omgivet af 
en bred, stærkt sclerotiseret, hjerteformet liste, hvis 
indre, skarpe rande rager lidt ind over grubens kanter. 
Frontalt er denne rand bredest og skjuler parrings- 
åbningerne. De forreste og bageste spindevorter er 
mørkebrune, de midterste hvide. 

(^ : Kroppen c. 4,3 mm lang, carapace c. 1,6 mm bred. 
Den er farvet og tegnet som ?, dog er benene mørkere 
og de brune ringe ikke så tydelige. På langs af bugen 
er der et bredt, mørkt længdebælte, fortil bredest. I 
dette er der 2 længderækker af små lyse punkter. 

Mandiblernes form og farve er som hos foregående 
art; men knap så lige fremadrettet. Palperne (fig. 69) 
adskiller sig fra foregående arts ved, at den ydre tibial- 



131 



apophyse er ret og skråt fremadrettet. Gymbium er 
apicalt beklædt med korte, hvide hår. Bulben er blære- 
formet og apicalt trukket ud i en smal, tynd forlæn- 
gelse, der ender i 2 spidser, den ydre er embolus og den 
indre konduktoren. 




0i25mm 

Fig. 68. Salticus cingu- 
latus 9: Epigynet. 




Imm 

Fig. 69. Salticus cingulatus c^: 

Højre palpes tibia og tarse fra 

dorsalsiden. 



c^c^ ad. er fundet fra maj til juli, ?? ad. fra marts til 
oktb. Antagelig overvintrer $$ som ad. medens <$S 
overvintrer som jun. der gennemgår sidste hudskifte i 
maj. 

I modsætning til foregående art træffes denne art 
ikke på husvægge og lign. steder, men især i skove, hvor 
man kan finde den mellem lav på træer, under løs bark, 
f . eks. på hegnspæle og lignende biotoper i det fri. 

Arten er nok nogenlunde alm. i hele landet. På Born- 
holm er den dog kun fundet ét sted (Dueodde); men 
flere steder på Sjælland (Asserbo, Tisvilde, Rudersdal 



132 



Skov, Hareskoven, Farum, eneste sted i Kbh. Rosen- 
borg, Kongelunden, Skibby, Vallø, Jungshoved Skov, 
Næstved, Tystofte); endnu ikke på Møn, Falster, Lol- 
land og Fyn; men spredt i Jylland (Svinkløv Plantage, 
Rold Skov, Jeksen-dalen, Haverdal PL, ved Mossø nær 
Emborg, Svejbæk, Løndal, Silkeborg, Bommerlund 
Plantage). 

3. S. zebraneus (G. L. Koch, 1837). 

(Epiblemum tenerum Sørensen 1904 p. 352; Nielsen 
1928 p. 378; Brændegård 1928 p. 691; Salticus alearii 
Tullgren 1944 p. 20, fig. 13, 14; S. zebraneus Locket & 
Millidge 1951 p. 212, fig. 104, 105). 

?: Kroppen c. 4,6 mm lang, carapace c. 1,3 mm bred. 
Det er den mindste af vore 3 Salticus-arter. Kroppens 
form er som hos de 2 forannævnte arter; men de hvide 
iriserende skælhår optræder så spredt, at kroppens teg- 
ninger flyder ud og giver dyret et gråligt udseende, så 
bagkroppens karakteristiske, dorsale zebrastriber kun 
fremtræder svagt. Garapaces hoveddel er sortebrun, 
brystdelen mørkebrun. Randstriben er bred og be- 
klædt med lange, hvide skælhår, der giver randen et 
frynset udseende. Glypeus er smal og beklædt med 
samme slags hår. 

Mandiblerne er mørkebrune, maxillerne lysebrune 
og labium mørkebrun. Sternum er gråbrun, palperne 
gule og benene lyst gulbrune med svage brune ringe. 
Kloduskene er sorte. 

Epigynet (fig. 70) er længere end bredt og forrest 
forsynet med en flad grube, der fortil er åben, men 
langs siderne begrænset af 2 mørkebrune, let krum- 
mede, stærkt sclerotiserede rande. Bagest i gruben er 
der 2 ovale, svage fordybninger. Epigynets caudalc 



133 



rand har en median indbugtning, og fra denne udgår 
der en bred, trugformet rende, der strækker sig fremad. 
Lateralt og frontalt er renden begrænset af en mørk, 
stærkt sclerotiseret rand, der fortil er bred og hvælvet. 
På hver side af renden skimtes de ovale sædgemmer. 



,/v>,y, 





0,25 mm 

Fig. 70. Salticus zebraneus 
?: Epigynet. 



Q5mm 



Fig. 71. Salticus zebraneus (^: 

Højre palpes tibia og tarse fra 

dorsalsiden. 



(^: Kroppen c. 3,3 mm lang, carapace c. 1,3 mm bred. 
Farven er meget mørkere end hos ?. Carapaces hoved- 
del er helt sort og brystdelen sortebrun med et lidt 
lysere brunt midterparti. Bagkroppen er mørkebrun; 
men hårene giver den et gråbrunt udseende. 

De stærkt divergerende mandibler er forholdsvis 
kortere og ikke så stærkt fremadrettet som hos vore 
2 andre Salticus-arter. Sternum er mørkebrunt. De 2 
forreste benpars lår og tibia er mørkebrune, de øvrige 
led lysebrune, 3. og 4. benpar gråbrune. 

Palperne er mørkebrune med lysebrun patclla, og 



134 



dorsalt har femur en lysebrun længdestribe. Gymbium 
har apicalt en stor, lys plet, beklædt med hvide hår. 
Tibialapophysen (fig. 71) er lamelagtig, bred, hvælvet 
og afrundet apicalt. 

Arten er tilsyneladende sjælden her i landet. Af 
voksne dyr er der kun fundet 7 <^^ & 8 ??. Den er en- 
gang fundet mellem grenlav på en bøgestamme, og 
derudover haves ingen oplysninger om biotoper. Den 
kendes fra nogle lokaliteter på Bornholm (Jons Kapel) 
og Sjælland (ved Gribsø, Springforbi, Tystofte, Vor- 
dingborg). 

2. Heliophanus G. L. Koch, 1833. 

Hele kroppen, især dorsalsiden, er beklædt med me- 
talglinsende kobber- el. bronzefarvede hår. Mønstre 
dannet af skinnende hvide skælhår forekommer både 
på for- og bagkroppen; men de hvide skælhår sidder 
løst og falder let af, hvorfor mønstret oftest er ufuld- 
stændigt og kan især hos <^c^ helt savnes. 

De forreste % af carapaces siderande er næsten helt 
rette og let konvergerende. Hoveddelens sideflanker er 
næsten lodrette. Øjefirkanten c. 2 x bredere end lang 
og 1. øjerække er recurv. Mandiblerne er lodrette og af 
samme form hos ? & d". Sternum er lidt længere end 
bredt, frontalt lige afskåret, lateralt og caudalt skjold- 
formet afrundet, uden caudal spids. 

Hunnens epigyn er svagt sclerotiseret, og det kan 
gøre bestemmelsen usikker. Hos S6 volder artsbestem- 
melsen mindre besvær. Palpens femur er sammentrykt 
(fig. 72) og udstyret med en karakteristisk ventral pro- 
cessus. Palpens tibia har 2 ydre apophyser. Bulben 
primitiv, sækformet, uden apophyser. Gymbium slank 
og dens spids rager langt frem foran bulben. 

Fra Danmark kendes kun 3 arter. 



135 



Oversigt over arterne 

$ 1. 

S 3. 

1. Epigynets grube længere end bred, udelt, tri- 
angulær med af rundede hjørner H. cup reu s (p. 135). 

- Epigynets grube delt af en midterkøl 2. 




Q5mm 



Fig. 72. Højre palpes femur hos ^ af Heliophanus cupreus (A) 
og H. flavipes (B) set fra ydersiden. 

2. Epigynet bredere end langt. Midterkølen lige 

så bred som en af sidegruberne. H. dubius (p. 141). 

- Midterkølen kort, højst halv så lang som gru- 
bens frontale rand og er tungeformet 

H. flavipes (p. 138). 

3. Femoralapophysen svagt krogformet og med 
afrundet spids H. cupreus (p. 135). 

- Femoralapophysen er tvespidset 

H. flavipes (p. 138). 

- Femoralapophysen er krogformet som et rov- 
fuglenæb H. dubius (p. 141). 



1. H. cupreus (Walckenaer, 1802). 

(Heliophanes c. Sørensen 1904 p. 356; Nielsen 1928 
p. 379; Brændegård 1928 p. 692; Heliophanus c. Tull- 
gren 1944 p. 52, fig. 89-92; Locket & Milhdge 1951 p. 
212, fig. 106). 



I :U) 



^: Kroppen c. (),2 mm lang, cara])ace c. 1,0 mm hred. 
CJypeus er lige så hoj som forresle midlerojnes radius. 
Hoveddelen er sorl el. morkebrun med lidt lysere 
midte, ojeomgivelserne altid sorte. Brystdelen er ly- 
sest, men hos meget morke dyr kan hele carapace være 
sort. Når det hvide monster er fuldstændigt, hvad det 
sjældent er, består det af en triangulær plet bag hvert 
af 3. rækkes ojne forbundet med en tynd tvæM'linie. På 
hver af brystdelens sidellanker er der en skrålinie og 
])å den caudale skråflade 2 lignende lidt buede linier. 

De morkebrune mandibler er spinkle og har en lille 
tand på hver klofurerand. Maxillerne er nu)rkebrune 
med hvide afrundede spidser. Palperne kan væ^e helt 
gule, men oftest brun- og gulbrogede. Labium er mor- 
kebrun med bredt afrundet, hvid spids. vSternum er 
nu)rkebrun, bekhedt med hvide skæ^lhår. Benene kan 
være gule, kun med brune stænk på 1. & 2. låri)ar; 
men herfra kan der være alle overgange til brune ben 
med gule partier. Kloduskene er lyse, og ventral sco- 
pula savnes. 1. & 2. tibia har 1 -h 1 el. 1 + 2 ventrale 
torne, 1. & 2. metatarse altid 2 -h 2. 

Bagkroppen er morkebrun el. morkt gråbrun, bugen 
lysest. Dorsalt er den prydet med et hvidt, buet fron- 
talbånd, der fortsætter langs siderne indtil lidt forbi 
midten. IJdt ud til siderne foran spindevorterne er der 
et par hvide pletter og på bugen et lignende ])ar, lucr- 
mere hinanden og lidt næ^inere s])indev()rterne. Disse 
prydelser ses næsten altid; men desuden ses af og til 
et par skrålinier, der begynder nær ryggens midte og 
lober sammen med frontalliniens sidespidser samt et 
par pletter nærmere hinanden og noget foran de mere 
konstante pletter nær spindevorterne. 

I^pigynet (fig. 73) er meget svagt sclerotiseret og har 
en hvngere end bred, udelt grube, der kun caudalt er 



\'M 



lorsynel med en tynd scleroLisereL rand. I grubens 
bund ses de 2 parrinf^såbninger. Da epigynets hud er 
meget blød, kan grubens form veksle fra al være tri- 
angulær til at have parallelle siderande. Hos de aller- 




0,5mm 

l\^. l'.\. Mclioplianus cupreus V: f'pi^yiH'l. 

fleste ?V er gruben helt el. delvis lyldt al et rodbrunt, 
størknet sekret, der ofte ligner små, tynde pølser. 

(S: Kroppen c. 4,1 mm lang, carapaee c. 1,4 mm bred. 
(^^ er meget mørkere end VV. (.arapaces hoveddel er 
ofte helt sort, mens brystdelen partielt er sorte- el. 
mørkebrun, og disse mørke farver går igen hos man- 
dibler, maxiller, labium og sternum. Maxillerne har 
lyse spidser, mens labium er ensfarvet. Hofter og lår 
er sorte- el. mørkebrune, benenes øvrige led gulbrune. 
Bagkroppen er sort el. sortegrå. 

Palperne er helt sorte- el. mørkebrune, og den femo- 
rale processus ender i en stump krog (fig. 72 A). Tibia 
er bredere end lang (fig. 75 A). Den øvre apophyse er 
skråt udadrettet, slank og let krummet, den nedre tyk, 
fremadrettet og ender i en krog. Hulben vælder delvis 
ud over cymbiums rand og ender i den apicale yder- 
side med en slank. S-krummet embolus. Cymbium er 
apicalt tæt besat med fine, hvide hår. 

H. cupreus findes i bundvegetationen og anden lav 
vegetation i skove, på åbne pladser (f. eks. ryddeplad- 



138 



ser), enge og ved stranden, hvor $? er fundet med æg- 
spind i en lille retræte. 

Arten er måske almindelig i hele landet, men er dog 
ikke fundet i Midt- og Vestjylland. Den kendes fra 
Bornholm (Melsted), Sjælland (Tisvilde, Krogeberg, 
Uggeløse Skov, Ermelunden, Alindelille Fredskov, 
stranden v. Korsør, Stigsnæs Skov), Falster (Pomle- 
nakke Strand) og Jylland (Rold Skov, Randers omegn, 
Molslaboratoriet). 

2. H. flavipes (Hahn, 1831). 

(Hehophanes f. Sørensen 1904 p. 356; Nielsen 1928 
p. 379; Brændegård 1928 p. 692; Hehophanus ritteri 
Tullgren 1944 p. 54, fig. 27, 28, 97, 98; H. flavipes 
Locket & Millidge 1951 p. 214, fig. 106). 

$: Kroppen c. 4,5 mm lang, carapace c. 1,5 mm bred. 
Arten er lidt mindre end foregående, som den habituelt 
ligner meget. Glypeus er knap så høj som forreste mid- 
terøjnes radius. Hoveddelens dorsale flade er sort, 
brystdelen sortebrun. Undertiden kan hele carapace 
være sort. 

De sortebrune mandibler har 2 tænder på forreste 
og én på bageste klofurerand. Maxiller og labium er 
apicalt afrundet og mørkebrune med hvide spidser. 
Sternum er mørkebrun og beklædt med hvide skælhår. 
Palperne er gule med brunlige tarser. Alle benene er 
gule el. gulbrune; men 4. lårpar er gerne delvis brune. 
Mønstret, der dannes af hvide skælhår, er højst ufuld- 
stændigt. En lille, hvid plet bag hvert af de bageste 
øjne er gerne alt. 

Bagkroppen er tenformet, brun el. gråbrun, prydet 
med en meget svag, hvid, buet frontallinie, der følger 
siderne indtil midten. Dorsalt kan der være en hvid 



139 



tværlinie og et par pletter; men de savnes som regel. 
På bugen nær spindevorterne ses som regel et par små, 
hvide pletter. Disse og frontallinien er gerne bagkrop- 
pens eneste prydelser. 

Epigynet (fig. 74) har en tværoval grube, afgrænset 
af en tydelig, tynd, sclerotiseret rand. Gruben er delvis 



^^t%^ 




O^Smm 

Fig. 74. Heliophanus flavipes ?: Epigynet. 



tvedelt af en frontal, tungeformet, kort køl, der kan 
være meget smal og undertiden kun er en ubetydelig 
spids. Parringsåbningerne, lateralt i gruben, er store. 
Under huden skimtes de mørke parringskanaler, der 
først strækker sig lige fremad, bøjer bagud i en bue og 
følger kølens sider, indtil de bag denne ender i et par 
ægformede opsvulmninger. 

(^ : Kroppen c. 3,6 mm lang, carapace c. 1,4 mm bred. 
c^c^ er meget mørkere end ??. Carapace kan være helt 
sort, brystdelen er dog gerne sorte- eller mørkebrun. 
Hofter og lår er mørkebrune, de øvrige led med gul- 
brune partier. Palperne er helt sorte el. mørkebrune. 
Den femorale processus er tvespidset (fig. 72 B). Pal- 
pens tibia er kort, og den øvre apophyse klolignende, 
fremadrettet, medens den nedre er slank, fremadrettet 
med stump, let bøjet spids (fig. 75 B). Den slanke S- 
formede embolus udgår fra bulbens indre, apicale side. 



1 1( 



Bagkroppen er sorte- el. gråbrun. Kroppen savner næ- 
sten helt hvide prydelser. 

Arten er sikkert lige så alm. som foregående. Det 
skyldes en del fejlbestemmelser af $?, at man før har 




0, 5 mm 

Fig. 75. Højre palpes tibia og tarse af Heliophanus cupreus 
(A) og H. flavipes (B) set fra undersiden. 



ment, at H. cupreus var den almindeligste af de 2 
arter (Sørensen 1904). H. flavipes træffes på lignende 
lokaliteter som H. cypreus. Voksne c^c^ er fundet fra 
maj til juli, ?? fra juni til august. 

Her i landet kendes den fra Bornholm (Slotslyngen, 
Gudhjem, Hasle Strand), Sjælland (Asserbo, Ruders- 
dal, Røsnæs Fyr, Holmegårds Mose, Munkeskov, Tys- 
tofte, Vordingborg), Møn (Jydelejet, Ulfshale), Fyn 
(ryddeplads i Lundeborg Skov, Korinth), Jylland 
(Blokhus Klit, Janun i 0. Han Herr., Marbjerg, Løg- 
stør, krattet v. Madum Sø, omegnen af Randers, 
Bommerlund PI.) og Hirsholm. 



141 



3. H. dubius (C. L. Koch, 1835). 
(Heliophanus dubius Tullgren 1944 p. 55, fig. 27, 28, 
99, 100). 

?: Kroppen c. 5,7 mm lang, carapace c. 1,5 mm bred. 
Carapace er morkebrun, kantet med hvide hår. Øjefir- 




QSmm 

Fig. 76. Heliophanus dubius 9: 
Kpigynet. 




Fig. 77. Hehophanus du 
biuS(^: Palpens femur. 
(Efter Tullgren 1944). 



kanten er sort. Palperne lysegule, benene gule og noget 
sortplettede. 

Bagkroppen er sort med bronzefarvede hår og dor- 
salt prydet med et hvidt, buet frontalbånd, der lateralt 
breder sig skråt ned mod spindevorterne. Dorsalt bag 
midten kan der være 3-4 par små, hvide pletter, og 
på bugen lige foran spindevorterne ses 2 lignende 
pletter. 

1. og 2. tibia har gerne 2 par ventrale torne, men den 
frontale række kan savnes helt el. kun bestå af 1 torn. 
1. og 2. metatarse har altid 2 par ventrale torne. 

Epigynet (fig. 76) er mørkt, bredere end langt og 
gruben er tvedelt af en midterkøl, der er lige så bred 
som en af gruberne. Disses rande er kun stærkt sclero- 
tiseret i den bageste del. Parringsåbningerne ses i gru- 
bernes ydre sider, og parringskanalen skimtes gennem 
grubens bund som en fremadrettet bue. Sædgemmerne 
ligger delvis skjult inde under kolen. 



142 



c^: Kroppen c. 4 mm lang, carapace c. 1,3 mm bred. 
Farven er mørkere end hos $. Bagkroppens dorsalside 
uden mønster. Palpens femur (fig. 77) har en kloformet, 
ventral apophyse, der ender i en skarp spids. Tibia har 
2 apophyser og bulben ender apicalt i en skråt udad- 
rettet embolus. 

Af denne art er der kun fundet en ung ?, lige før 
sidste hudskifte, hvor man ret tydeligt ser epigynets 
form gennem den løsnede hud. Arten er ny for vor 
fauna og blev ketset i klitterne ved Marielyst Strand 
på Falster 16/7/1927 (Brgd. leg.). Senere er fundet 2 ? 
ad. og en ? jun. på Molslaboratoriets område (Nør- 
gaard leg.). 



3. Marpissa G. L. Koch, 1846. 

Til denne slægt hører vore største springspindlere. 
Deres krop er noget fladtrykt. Forkroppens omkreds 
er omvendt ægformet og bagkroppen er tenformet. 
Dorsalt er hoveddelen plan, og rygfuren en svag tvær- 
grube. Den sorte el. sortebrune farve er fremtrædende 
især omkring øjefeltet, og carapace har en sort rand- 
linie. Øjefirkanten er c. 1 % x bredere end lang. For- 
reste øjerække er svagt recurv, og midterøjnenes dia- 
meter c. 2 X længere end sideøjnenes. Vore 3 arter har 
alle karkateristiske, dorsale tegninger (fig. 78, 81). 

Glypeus er lavere end midterøjnenes halve diameter. 
Mandiblerne er lodrette hos begge køn og forsynet med 
2 tænder på forreste og 1 tand på bageste klofurerand. 
Maxiller og labium er bredt afrundede apicalt. Ster- 
num er tydeligt længere end bred, afsmalnende mod 
fronten og der kort afskåret, så afstanden mellem de 
forreste hofter er kortere end hofternes halve bredde. 
Gaudalt er sternum afrundet, og bageste hofter berører 
næsten hinanden. 



143 



Det første par ben er kraftigere end de øvrige, og 
dets patella og tibia er af næsten samme længde. De 2 
forreste benpar er som regel mørkest. 1. tibia har 2 + 
2 + 2 ventrale torne, og 2. tibia kyn 1+2 + 2 ventrale 
torne. Af disse er de 2 frontal-ventrale torne kortere 
og spinklere end de caudale. 1. og 2. metatarse har hver 
2 + 2 ventrale torne. Tarserne er uden scopula og klo- 
duskene især på 3. & 4. tarse, er kraftige. 

Hunnernes epigyn er simpelt bygget. Det består af 
en sclerotiseret, glat, sfærisk forhøjning i hvis caudale 
del der fmdes en lille, lav grube (fig. 79, 82, 84). Han- 
nernes palper er forsynet med en karakteristisk tibial- 
apophyse. Gymbium har en ejendommelig form. Set 
fra siden er den krogformet, fordi den apicale del er 
bøjet skråt nedad og lidt bagud. Set fra undersiden 
viser det sig desuden, at cymbiums ydre og distale 
rande er bøjet brat indad og forlænget så langt indad, 
at de dækker mindst y^ af undersiden. Bulbens om- 
kreds er lille, men rager til gengæld langt neden for 
cymbiums rande. Den lange, slanke embolus udgår fra 
bulbens frontale parti, krummer udad og forløber et 
kort stykke skjult under symbiums ydre rand (ses tyde- 
ligt på fig. 80), går bag om bulben og følger derpå den 
indre rand, for til sidst som en hårfin tråd at ende in- 
den for cymbiums bøjede spids. Cymbiums rande gør 
således nytte son konduktor. 

Her i landet er der fundet 3 arter af denne slægt. 

Oversigt over arterne 

1. Sternum er ensfarvet brun. 1. M. muscosa (p. 144). 
- Sternum er gulbrun med en bred, sortebrun 

rand 2. 

2. 4. benpars metatarser har på ydersiden en 
stor torn i den basale halvdel 

2. M. pomatia (p.l48). 



144 



~ 4. benpars metatarser har ingen torn på yder- 
sidens basale halvdel, men kun apicale torne 

3. M. radiata (p. 150). 

1. M. muscosa (Clerck, 1757). 

(Marptusa muscosa Sørensen 1904 p. 345; Nielsen 
1928 p. 369, fig. 75, 232, 235-238; Brændegård 1928 p. 
691; Marpissa rumpfii Tullgren 1944 p. 45, fig. 77-79; 
Marpissa muscosa Locket & Millidge 1951 p. 215, fig. 
107). 

$: Kroppen c. 9 mm lang, carapace c. 2,9 mm bred. 
Den let fladtrykte krops form og tegning ses af fig. 78. 
Hoveddelens dorsale flade er sort el. sortebrun, øjeom- 
givelserne helt sorte. Brystdelen har en bred, brun 
randlinie, midtpartiet er lysere brunt. Hele carapace 
er dækket af korte, tætsiddende, tiltrykte, sorte el. 
brune metalglinsende hår. Op over disse hår rager 
spredtsiddende, lange, sorte, børsteagtige hår op. Ba- 
gest på carapaces sider er der en del lyse uldagtige hår. 
Øjefirkanten er næsten dobbelt så bred som lang og 
lige bred for og bag. 

Glypeus er tæt beklædt med lange, hvide, tjavsede 
skæghår. Mandiblerne er kraftige og mørkebrune. Max- 
illerne er mørkebrune med hvide tyggerande. Labium 
er længere end bred, mørkebrun med afrundet, hvid 
spids. Sternum er næsten 2 x længere end bred og ens- 
farvet brun. 

De gulbrune palper har mørkebrune ringe og er late- 
ralt udstyret med lange, hvide, udstående hår. 1. ben- 
pars femur, patella og tibia er mørke- eller sortebrune, 
medens metatarse og tarse er gulbrune med brune 
ringe. 2.-4. benpar er gulbrune. Lårene har tydelige, 
mørkebrune, dorsale længdestriber, og de øvrige led er 



145 



prydet med mindre tydelige længdestriber samt med 
ringe og pletter. Kloduskene er sorte. 

Bagkroppen (fig. 78) er langstrakt tenformet og no- 
get fladtrykt. Mønstret er brunt på hvidlig bund. Den 




2mm 

Fig. 78. Marpissa muscosa, kroppens dorsalside. 



mørke hjertestribe har 3 par spidse, skråt bagudrettede 
flige. Det hvide dorsale længdebånd er bagtil udvidet 
og danner en spydspidslignende figur. De brune late- 
rale partier er dannet af brune længdestriber og delt i 
3-4 afsnit af lyse, bagudrettede skrålinier. Bagkrop- 
pens sider er mørkebrune med tynde, svagt bølgede, 

10 .Tens BrændegiVrd : Edderkopper 



146 



lysebrune længdestriber. Bugen er hvid med spredte, 
brune pletter, spindevorterne brune. 

Epigynet (fig. 79) er lidt bredere end langt, gulbrunt 
og med en oval grube, omgivet af en bred, sort, næsten 




Imm 

Fig. 79. Marpissa muscosa 
$: Epigynet. 




Imm 

Fig. 80. Marpissa muscosa 

(^: Højre palpes tibia og 

tarse set fra undersiden. 



cirkelrund, stærkt sclerotiseret, bred rand. I grubens 
bund ses de 2 ægformede parringsåbninger. Gennem 
den svagt sclerotiserede, glatte overflade uden for gru- 
ben skimtes de rør- og skrueformede sædgemmer, hvis 
forbindelse med gruben er usynlig set fra overfladen. 
Gaudalt har epigynet en indbugtning, og hele epigynet 
er dækket af lyse, tætsiddende hår, der også delvis 
skjuler gruben. 

c^: Kroppen c. 7 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred. 
Det dorsale mønster er som hos $, men farven helt 
igennem mørkere. Behåringen som hos ?; men clypeus 
har en tværrække af lange, skråt fremadrettede, lyse 
børster. Mandiblerne er spinklere end hos $. 



147 



Palpens femur c. 1 34 x længere end patella + tibia, 
lidt sammentrykt udadkrummet og dorsalt forsynet 
med en række lange børster, hvoraf 3 er meget grove. 
Set fra ydersiden er tibialapophysen basalt bred og 
hvælvet, apicalt trukket ud i en kroget spids. Set fra 
undersiden (fig. 80) er tibialapophysen klolignende og 
griber om en triangulær, pyramideformet processus, 
der udgår fra cymbiums indbøjede yderrand. I sin 
længderetning er cymbium apicalt så krummet, at 
spidsen er nedadrettet. Cymbiums indadbøjede rand 
dækker c. halvdelen af cymbiums underside. 

Bulbens centralparti er hvid og blæreformet op- 
svulmet. Embolus udgår fra bulbens apicale ydre rand 
forløber bag om bulben og ender ved cymbiums spids. 

M. muscosa er vor største springedderkop. Den 
træffes hyppigt under løs bark f.eks. på hegnspæle og 
under sten på tørre områder. Den ynder at overvintre 
selskabeligt. Under løs bark kan man ved vintertid 
fmde en hel koloni af større og mindre retræter, hvoraf 
de mindste indeholder unge, de større voksne dyr af 
begge køn. ?$ ad. er fundet fra marts til november og 
(^(^ ad. fra april til oktober. Artens livscyklus er an- 
tagelig toårig. 

Den er sikkert almindelig i hele landet, hvad fundene 
også tyder på. Den kendes fra Bornholm (Allinge, Yp- 
nastad s. 0. f. Randkløv), Sjælland (Tinkerup v. Gille- 
leje, Frederiksværk, Tisvilde, Nødebo, Teglstrup Hegn, 
Jægersborg Hegn, Fortunen, Dyrehaven, Vallø, Sten- 
strup n. f. Jungshoved, Vordingborg), Møn (Ulfshale), 
Falster (Donnemose), Lolland (Maglehøj Strand), Jyl- 
land (Svinkløv Plantage, Hansted Reservat, Tørvekær 
V. V. Vanned Sø i Thy, Løgstør, Randers omegn. Tyve- 
bjergskoven V. Års, Fuglsø p. Mors), Læsø (Byrum, 
Østerby). 
10* 



148 



2. M. p ornat ia (Walckenaer, 1802). 

(Marptusa radiata (part.) Sørensen 1904 p. 346; 
Brændegård 1928 p. 691; Marpissa pomatia Locket & 
Millidge 1951 p. 216, fig. 103, 107; Simon VI 1914-37 
p. 1208, fig. 1926, 1927). 

9: Kroppen c. 8,8 mm lang, carapace c. 2,6 mm bred. 
Kroppens form som typisk for slægten (fig. 78). Øje- 
flrkanten er lige bred for og bag. Hoveddelen er metal- 
glinsende sort el. sort med en svag, rød plet foran de 
bageste øjne. Brystdelen er lys rødbrun med en bred, 
sortebrun, median længdestribe, flankeret af sorte- 
brune stråstriber. Sideflankerne har øverst en bred, 
uregelmæssig, mørkebrun stribe, under denne en lys, 
rødbrun længdestribe og yderst en smal, sort rand- 
linie. Forrest på flankerne ses flere lange, sorte børster. 

Clypeus er smal, beklædt med lange, tjavsede, hvide 
hår. Mandiblerne er lyst rødbrune med laterale og api- 
cale brune el. mørkebrune skygger. Maxilier og labium 
er mørkebrune med afrundede, lysebrune spidser. Ster- 
num c. 1 % X længere end bred, farven gulbrun med 
brede, brune rande. Hos meget mørke dyr kan hele 
sternum være brun. 

Palperne er lysebrune med brune pletter og lange, 
lyse, udstående hår. Benene er gulbrune med mørke- 
brune prikker og længdestriber. 1. benpar er mørkest, 
og dets lår har på forsiden 3-4 sorte torne. 4. metatarse 
har på den udvendige (frontale) side 1 kraftig, tiltrykt 
torn i den basale halvdel. 

Dorsalt er bagkroppen mørkebrun el. gråbrun med 
en hvidgul medianstribe (fig. 81), tilspidset for og bag 
og i randen forsynet med bagudrettede tænder og pry- 
det med spredte, brune pletter. Siderne er lyst grå- 
brune med mange, lyse pletter og streger. Bugen er 



149 



grå- el. sortebrun med 2 længderækker af små, lyse 
prikker. 

Epigynet (fig. 82) er lateralt og frontalt omgivet af 
en sortpigmenteret ramme. Gennem det lyse, tynd- 



S 



1 




2 mm Imm 

Fig. 81. Marpissa pomatia Fig. 82. Marpissa pomatia 
$: Bagkroppens dorsalside. $: Epigynet. 



hudede parti inden for rammen skimtes enkelte partier 
af de rørformede, bugtede sædgemmer. Det caudale, 
sfæriske parti har en cirkelrund grube, nær epigastral- 
furen. Gruben er delvis udfyldt af en kugleformet for- 
højning. Hele epigynet er tæt dækket af lange, lyse hår. 
c^: Kroppen c. 7,1 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred. 
Dens tegning og farve er som hunnens, men mørkere. 
Bagkroppen er næsten ensartet sortegrå. Der skimtes 
en svag, lys hjertestribe og 2 svage, dorsale rækker af 
små, rødbrune pletter. Den frontale del af den dorsale 
flade har en rødlig farvetone. 1. benpars lår har en 
gruppe af lange, sorte, tætsiddende, tiltrykte hår på 
den indre flade. S har ligesom ? en torn på den basale 
halvdel af 4. metatarses ydre side. 



150 



Den apicale tibialapophyse er slank og krummet i 
hele sin længde (fig. 83a). Gymbiums form såvel som 
embolus's form og forløb svarer til, hvad der er karak- 
teristisk for slægten. På cymbiums basale, indadret- 
tede rand sidder en kort, spids processus. 




Imm 

Fig. 83. Marpissa pomatia (^: Højre palpes tibia og tarse set 
fra undersiden, (a) tibialapophysen set fra ydersiden. 



Der er fundet 1 <^ & 8 9? af denne art her i landet; 
men af sikre lokaliteter kan kun opgives det sydlige 
Sahng, hvor 1 9 ad. blev fundet (4/8/62) i et egekrat 
ned mod Kås Bredningen (Nørgaars leg.). Will. Søren- 
sen har fejlagtigt bestemt de øvrige dyr til M. radiata, 
så de af ham på Langeland og i Jylland nævnte lokali- 
teter kan lige så godt gælde den følgende art. 



3. M. radiata (Grube, 1859). 
(Marptuse r. (part.) Sørensen 1904 p. 346; Brænde- 
gård 1928 p. 691; Marpissa r. Tullgren 1944 p. 46, fig. 
80-83; Simon 1914-37 VI p. 1208, fig. 1928). 



151 



?: Kroppen c. 8,4 mm lang, carapace c. 2,1 mm bred. 
Kroppens form er typisk for slægten (fig. 78). Hoved- 
delens dorsale flade er sort, og samme farve fortsætter 
omkring øjnene og noget udover selve øjefeltet. Gara- 
paces flanker og den caudale skråflade er lys gulbrun 
og omgives af en sort randlinie. Fra rygfuren udgår 
flere (c. 7) sorte, radiære linier, der breder sig vifte- 
formet imod randen. De 3 midterste linier flyder under- 
tiden sammen til en trekant. Hårbeklædningen er kort, 
sort og metalglinsende; men frontalt og på hoveddelens 
flanker, foran 2. øjerække, er der mange, lange, sorte, 
oprette børster. På det øvrige carapace er børsterne 
mere spredte og kan imellem være lyse. Øjefirkanten 
er bredere end lang (3:2) og lige bred for og bag. P^or- 
reste midterøjne er mindst dobbelt så store som forre- 
ste sideøjne. Glypeus er smal og beklædt med lange, 
hvide, tjavsede hår. 

Mandiblerne er gulbrune med brune skygger, og gift- 
kløerne er lysebrune. Maxillerne er brune med store, 
hvide spidser, og labium sortebrun med afrundet, hvid 
spids. Sternum er næsten 1 ^ x længere end bred. Far- 
ven er lys gulbrun med meget brede, sortebrune rande. 

Palperne er lys gulbrune med få, små, mørkebrune 
pletter. Benene er også lys gulbrune med sortebrune, 
dorsale længdestriber på lår, påtella og tibia. På 1. ben- 
par har disse led desuden mørkebrune sider. De øvrige 
ben er på siderne kun prydet med spredte, brune plet- 
ter. 4. metatarse har, bortset fra de apicale torne, ingen 
frontal torn på sin basale halvdel. 

Bagkroppen er lys gulbrun, prydet med mange sorte 
pletter. Disse smelter dorsalt sammen til 2 brede læng- 
destriber, der indrammer den lyse, mediane længde- 
stribe, der har lighed med foregående arts (fig. 78), men 
er tættere prydet med pletter. Tegningen breder sig 



152 



ikke ud over hele den dorsale flade som hos M. pomatia. 
Dorsolaleralt for den, på siderne og et stykke ind på 
bugen, er der spredte, sorte stænk. Langs bugen, fra 
epigastralfuren til spindevorterne, går en bred, fortil 




0,5mm 

Fig. 84. Marpissa radiata ?: Epigynet. 

bredest, sortegrå længdestribe med 2 lyse, tynde, næ- 
sten parallelle linier. 

Epigynet (fig. 84) er simpelt udformet. Det er om- 
givet af en sortpigmenteret indramning. Bagest har 
epigynet en lidt stærkere sclerotiseret, sfærisk, glat for- 
højning, der i toppen er svagt fordybet. I dennes midte 
ses 2 mørke skæl, der dækker over parringsåbningerne. 
Selve vaginalsystemet består af 2 bugtede og slyngede 
rør, men de skimtes ikke gennem overfladen som hos 
de 2 andre arter. 

(^: Kroppen c. 7,1 mm lang, carapace c. 2,3 mm bred. 
c^ er gennemgående meget mørkere end ?. Hoveddelens 
dorsale flade og øjnenes omgivelser er helt sorte. Bryst- 
delen er lys rødbrun med sorte radiære striber, af hvilke 
de 3 midterste flyder sammen og danner en spidsvinklet 
trekant med fremadrettet topvinkel. Den sorte rand- 
linie adskiller sig tydeligt fra den øvrige tegning, d" er 
rigeligere forsynet med opstående, sorte børster end $ 
og 1. lårpar savner de store, mørke, laterale pletter. 

Bagkroppen er lys gulbrun; men den dorsale teg- 



153 



ning er sortebrun med en ret tydelig, lysere hjerte- 
plet og lateralt for denne 2 rækker af lyse pletter. Af 
disse er de bageste skråstriber, der dog aldrig når sam- 
men og danner vinkler. Siderne og bugen er tegnet og 
farvet som hos $. 




Q5mm 



Fig. 85. Marpissa radiata c^: Højre palpes tibia og tarse set fra 
undersiden, (a) tibialapophysen set fra ydersiden. 



Palperne (fig. 85) er gulbrune med få sortebrune 
pletter. Tibialapophysens apicale del er, set fra bug- 
siden, rettet lige fremad og danner en stump vinkel 
med den lidt bredere basale del. Set fra siden er apo- 
physen tilspidset og næsten ret (fig. 85a). Bagest på 
cymbiums indadrettede rand sidder en kort, spids pro- 
cessus. Embolus's form og forløb er som hos de fore- 
gående arter. 

Da der her i landet er fundet 8 ?? og 6 c^cJ samt nogle 
unge dyr af denne art, er den måske almindelig, når 
man lærer dens rette biotoper at kende; men da Will. 
Sørensen har betragtet denne og M. pomatia for sy- 
nonyme, er de af ham nævnte lokaliteter uden betyd- 



154 



ning. Som eneste sikker lokalitet kan kun nævnes 
Gaunø, hvor 5 $9, 3 d^c^ samt 4 unge dyr (23/7 1967) 
blev fundet i blomsterstande af tagrør (Thragmites) i 
skovens ostende (Bøggild leg.). 

4. Hyctia Simon, 1876. 

Arter af denne slægt har en lang, slank krop (fig. 86) 
og mandiblerne er vertikale hos begge køn. 1. benpar 
er meget længere og kraftigere end de øvrige, og dets 
patella er meget kortere end tibia. 

Hos c^ er palpens cymbiums ydre og apicale rande, 
ligesom hos Marpissa, bøjet skarpt indad og dækker en 
betydelig del af undersiden. 

Her i landet kendes kun 1 art af denne slægt. 

H. nivoyi (Lucas, 1846). 

(Marptusa Nivoyi Sørensen 1904 p. 346; Brændegård 
1928 p. 691; Hyctia n. Locket & MilUdge 1951 p. 218, 
fig. 108; Simon VI 1914-1937 p. 1210, fig. 1937, 1938). 

$: Kroppen c. 5,1 mm lang, carapace c. 1,3 mm bred. 

Kroppen er lidt fladtrykt, carapace c. 2 x længere 
end bred og brystdelen kun ubetydeligt bredere end 
fronten. 1. øjerække er svagt recurv og midterøjnene 
over dobbelt så store som sideøjnene. Øjefirkanten er 
lidt over 1 % x bredere end lang og næsten lige bred 
for og bag. Alle 8 øjne er omsluttet af en sammenhæn- 
gende, sort bræmme. Carapaces sideflanker er mørke- 
brune med en smal, sort randlinie og dorsalpartiet lyse- 
brunt med svage, mørke, langstrakte skygger. 

Glypeus er meget smalt og beklædt med lange, hvide 
hår, der er rettet skråt fremad-indad. De mørkebrune 
mandibler har 2 tænder på forreste og 1 på bageste 



155 



klofurerand. Maxillerne er lysebrune med mørkebrune 
ydersider. Labium mørkebrun med en lysere, svagt af- 
rundet spids. 

Sternum, der er tilspidset for og bag, er næsten 2 x 



Jmm. 

Fig. 86. Hyctia nivoyi ?: Kroppens dorsalside. 

længere end bred. Farven er brun med en lys, eliptisk 
medianplet, der kan variere i størrelse. Palperne er gul- 
brune og forsynet med lange, lyse, laterale hår. 1. ben- 
pars lår er let sammentrykte, medens de øvrige led er 
cylindriske. 1. patella + tibia er næsten lige så lang 
som carapace. Lår, patella og tibia er brune, men me- 
tatarser og tarser er gulbrune. De øvrige ben er gul- 
brune, men 3. og 4. par har en mørk, apical ring på 
tibia, patella og metatarse, medens lårene dorsalt og 
lateralt er prydet med mørke striber og pletter. 2. ben- 
par savner ringe. 1. benpars tibia har 4 par robuste, 
ventrale torne og metatarsen 2 par. Alle tarser er uden 
scopula og kun 3. og 4. tarse har tæthårede kloduske. 
Bagkroppen er mindst 2 x længere end bred. Farven 



156 



er lys gulbrun med en karakteristisk dorsal tegning 
(fig. 86) af sortebrune streger og pletter. På friskfan- 
gede dyr har de lyse partier et svagt grønligt skær, der 
forsvinder ved konserveringen. Bagkroppens sider er 





0,5mm 

Fig. 87. Hyctia nivoyi ?: 
Epigynet. 



0,5mm 

Fig. 88. Hyctia nivoyi (^: 

Højre palpes tibia og tarse set 

fra undersiden. 



dækket af sortebrune skråstriber. Den lyse bug har 2 
længdestriber af sortebrune pletter og mediant, lidt 
foran spindevorterne, en større, sortebrun plet. 

Epigynet (fig. 87) er meget lille. Gruben er bredere 
end lang og delt i 2 ovale gruber af en smal længdekøl. 
Epigynets forreste del er upigmenteret og svagt scle- 
rotiseret, hvorimod den bageste del er stærkt pigmen- 
teret og sclerotiseret. Bagranden har en median ind- 
bugtning. 

c^: Kroppen c. 4,5 mm lang, carapace c. 1,3 mm bred. 
Kroppen er helt igennem farvet og tegnet som $. 1. 
benpars patella -f tibia er lige så lang som carapace. De 
ventrale torne på 1. tibia og metatarse er spinklere end 
hos 9. 1. metatarse har en bred, brun, apical ring, og 
sternum er næsten ensfarvet brun. 

Palpens tibia er meget kort og dens ydre apophyse 
næsten ret og 2 x længere end selve tibia (fig. 88). Bul- 



157 



bens bageste, kegleformede parti rager langt neden for 
cymbiiuns rand. 

På grund af de lange, kraftige forben, kan den ikke 
forveksles med nogen anden Salticid-art. 

Voksne $? er fundet fra maj til august, d^c^ ad. fra 
juni til august og jun. indenfor samme tidsrum. Arten 
er kun fundet nær kysten i klitter og andre sandede 
biotoper, hvor man kan træffe den under revlingeris 
(Empetrum nigrum) og i tuer af marehahii og hjælme 
(Elymus arenarius, Pasamma arenaria). 

Den springer vist nok aldrig, men løber op og ned 
ad de nævnte græssers strå. Under parringsdansen be- 
væger (^ forbenene ud og ind mod hinanden og løfter 
og sænker dem, så man skulle tro, det var et par lange 
mandibler. P^orskrækkes den, bevæger den sig baglæns 
med fremadstrakte forben. 

Her i landet er den fundet på Falster (stranden v. 
Donnemose, klitterne v. Marielyst), Jylland (Skagens 
Plantage, Ålbæk, Svinkløv, Bulbjerg, Klitmøller, Han- 
sted Reservat, Holmslands Klit) og Læsø (Danzig- 
mand, stranden v. Vester Kirke). 



5. Bianor Peckham, 1885. 

Hele kroppen er kort, bred og lidt fladtrykt. Cara- 
pace er lidt længere end bred. Øjefirkanten er bagtil c. 
1 1/3 X bredere end fortil og c. 2 x bredere end lang. 
Bageste øjepar sidder næsten midtvejs på carapace. 
Regnet efter øjnenes øvre tangentiale linie er den fron- 
tale række ret. Forreste rækkes midterøjne er mindst 
dobbelt så store som sideøjnene. Mandiblerne har 2 
tænder på forreste klofurerand og 1 på bageste. 1. og 2. 
tarse savner scopula og har kun svage kloduske, der 



158 



består af almindelige hår. Alle 4 benpar er udstyret 
med torne, omend få. 

Til denne slægt hører kun 1 dansk art. 

Bianor aenescens (Simon, 1868). 

(Ballus aenescens Sørensen 1904 p. 344; Brændegård 
1928 p. 690; Bianor aurocinctus Tullgren 1944 p. 33, 
fig. 22, 42-44; Bianor aenescens Locket & Millidge 1951 
p. 217, fig. 108). 

$: Kroppen c. 3,4 mm lang, carapace c. 1,4 mm bred. 
Garapace er næsten ensfarvet mørkebrunt, kun øjeom- 
givelserne er sortebrune. Hårbeklædningen består både 
på for- og bagkrop af skælformede metalglinsende hår. 
Glypeus, der næppe er så høj som midterøjnenes ra- 
dius, er beklædt med hvide hår. 

Mandiblerne er sortebrune og verticale. Maxillerne 
brune med lyse, bredt afrundede apicale bræmmer. 
Labium mørkebrun med en smal, bredt afrundet, lysere, 
apical rand. Det brune sternum er skjoldformet med 
lige afskåret forrand og c. 2 x længere end bred. Pal- 
pernes femur brune, de ydre led lysere. Deres tarser er 
beklædt med hvide, laterale hår. 

1. benpar er kraftige, især lår og tibia der er mørke- 
brune, medens patella, metatarse og tarse er lysebrune. 
I form minder de om 1. benpar hos (^ (fig. 90), men er 
spinklere. 1. tibia har 2 + 1 ventrale torne, 1. meta- 
tarse 2 par. 2. benpars lår, patella og tibia er mørke- 
brune, medens metatarser og tarser er lysebrune. Torn- 
bevæbningen som 1. benpars. 3. og 4. benpar har få, 
men spinkle torne. 

Bagkroppen er ægformet med brun dorsalside. Foran 
midten ses 3 par svage, lysere fordybninger og bag 
midten 4 tynde, lyse vinkelbånd. Siderne er brune med 



159 



skråstriber dannet af lyse prikker. Bugen er brun med 
4 striber af lyse punkter, hvoraf det mediane par er 
meget svage. 

Epigynets grube er bredere end lang (fig. 89) og næ- 





0,25mm Imm 

Fig. 89. Bianor aenescens Fig. 90. Bianor aenescens ^: 
$: Epigynet. Højre forben set fra ydersiden. 



sten tvedelt af en tungeformet midterkøl, der udgår 
fra grubens bageste rand. Bag kølen ses en omvendt 
hjerteformet, svag fordybning. 

c^: Kroppen c. 2,8 mm lang, carapace c. 1,1 mm bred. 
Kroppens form og farve som hunnens. Farven kan være 
lige så mørk, men er ofte lidt lysere brun. Øjeomgivel- 
serne er altid sortebrune. Bagkroppens dorsale vinkel- 
bånd er meget utydelige. Bugen er ubetydeligt lysere 
end ryggen. 

1. benpar (fig. 90) er meget kraftige, det gælder især 
lår og tibia, der er noget sammentrykte, medens pa- 
tella, metatarser og tarser er slankere og trinde. På 
lårenes underside er der mange, lange, børstelignende 
hår, og ventralt på patellas spids og i hele tibias længde 
er der en scopulalignende bræmme af tætsiddende, 
lange, krumme, tynde hår. 

Palpens femur er længere end patella + tibia og har 



160 



en lignende form som 1. femur. Patella (fig. 91) har en 
kort, ydre apophyse, og tibialapophysen er 2 x læn- 
gere end selve tibia. Set fra siden er apophysen opad- 
bøjet. Bulbens omkreds er næsten cirkelrund, og fra 




Q25mm 



Fig. 91. Bianor aenescens c^: Højre palpe set fra undersiden 
og nederst tibialapophysen og bulben set fra ydersiden. 

dens indre rands midte udgår embolus, der krummer 
sig langs bulbens rand. Bulben rager en del neden for 
cymbiums rand og har, set fra siden, en karakteristisk 
silhuet. 

Der er ialt fundet 10 d'c^ ad. men kun 1 ? ad. og nogle 
få unge dyr her i landet. De er fundet i detritus, grus 
el. sand under lav vegetation. 

Arten er især kendt fra Sjælland (Tisvilde, Anneberg 
V. Nykøbing S., Store Dyrehave, Dyrehaven, Holme- 
gårds Mose), men er også fundet på Lolland (Roden 
Skov). 

6. Ballus (Walckenaer, 1802). 

Kroppen er kort, bred og noget fladtrykt. Huden er 
læderagtig, skinnende blank, især på forkroppen. Hår- 
beklædningen er ikke skælagtig, men består af korte, 



161 



spinkle, noget spredtsiddende hår. Øjefirkanten er ty- 
deligt bredest bagtil. 3. øjerække sidder midtvejs på 
carapace, og forreste række er næsten ret. 

Mandiblernes bageste klofurerand har 2-3 tænder. 
Alle tarser er uden scopula, og kun 3. og 4. tarse har 
kloduske, der består af hæftehår. De 2 bageste benpar 
er uden torne. 

Her i landet er kun fundet 1 art af denne slægt. 

B. depressus (Walckenaer, 1802). 

(Ballus depressus Sørensen 1904 p. 344; B. aenescens 
Brændegård 1928 p. 690; B. depressus Tullgren 1944 
p. 32, fig. 39-41 ; Locket & MiUidge 1951 p. 220, fig. 
108). 

$: Kroppen c. 3,8 mm lang, carapace c. 1,3 mm bred. 
Carapace er c. 1,3 x længere end bred og beklædt med 
lyse hår. Øjefirkanten er bagtil c. 1,4 x bredere end 
fortil, og afstanden fra 3. rækkes øjne til 2. rækkes er 
c. 2 X længere end fra 2. rækkes til forreste sideøjne. 
Forreste rækkes midterøjne er dobbelt så store som 
sideøjnene. Regnet efter den tangentielle øvre linie er 
forreste øjerække ret; men efter øjnenes centerlinier 
tydeligt recurv. Carapace er rødbrun, hoveddelen mør- 
kest, og øjeomgivelserne sortebrune ligesom den brede 
randlinie. 

Clypeus er lavere end forreste midterøjnes radius. 
Mandiblerne er brune, lodrette og har 2 tænder på for- 
reste og 1 på bageste klofurerand. Maxillernes apicale 
halvdel er gulbrun, den basale brun. Labium, der er 
c. 1 ^2 X bredere end lang, er brun med en smal, lys, 
apical rand. Sternum er brun, skjoldformet og c. 2 x 
længere end bred. 

Palperne er gulbrune. 1. benpar er mere robuste end 

11 Jens Brændegård: Edderkopper 



162 



de øvrige ben. Især er lår, patella og tibia tykke samt 
noget sammentrykte. Lår og tibia er mørkebrune og 
skinnende blanke, medens de øvrige led er gulbrune. 
1. tibia har 3 ventrale torne, hvoraf de to er caudale, 





Q5mm 

Fig. 92. Ballus depressus $: Epigynet. 



1. metatarse har 2 par ventrale torne, ligesom 2. meta- 
tarse, medens 2. tibia kun har 2 ventral-caudale torne. 

Bagkroppen er gråbrun. Fra fronten til lidt bag mid- 
ten strækker sig en svag, tynd, rødbrun medianlinie 
med 2 par skråt bagudrettede sideflige. Midtvejs på 
dorsalsiden er der et svagt lysere tværbælte og bag 
midten 4 svage, lyse vinkelbånd. Siderne har samme 
farve som dorsalsiden, men med mange, fine, lyse, 
prikkede skråstriber. Bugen er ensfarvet gråbrun med 
2 par længdestriber af lyse prikker. 

Epigynet (fig. 92) er længere end bredt, men så svagt 
sclerotiseret og pigmenteret, at det er vanskeligt at se 
dets udformning tydeligt. Ved en passende forstørrelse 
og god belysning kan det ses, at det består af en hud- 
valk, der omgiver en flad grube med svagt hvælvet 
bund. Gruben er tvedelt af en lav, smal, flad midter- 
køl, der udgår fra den bageste rand. Fortil bliver den 
lavere og forsvinder til sidst helt. Allerbagest, lidt 
foran epigastralfuren, skimtes de brune sædgemmer. 



163 



(^: Kroppen c. 3,4 mm lang, carapace c. 1,3 mm bred. 
Øjeomgivelserne er sortebrune, hele det øvrige cara- 
pace er mørkt rødbrun. Hårklædningen er gullig og 
sidder ret spredt på den skinnende blanke hud. 




Q5mm 

Fig. 93. Ballus depressus c^: Højre palpe set fra ydersiden. 

1. benpar er meget kraftige og er af lignende form 
som hos foregående art (fig. 90), men knap så kraftige. 
Lårene er brune, patella lysere brun, tibia mørkebrun. 
De ventrale hår på lår, patella og tibia er ikke så lange 
el. scopulaagtige som hos Bianor aenescens. Metatarse 
og tarse er gulbrune med apicale ringe. De øvrige ben 
er gulbrune med brune skygger på lårene og mørke ba- 
sale og apicale ringe på tibia og metatarse. Der er tætte 
kloduske og en kort apical scopula på alle tarser. 

Den ovale bagkrop er 2 mm lang og 1,5 mm bred og 
dorsalt dækket af et rødbrunt, stærkt sclerotiseret 
skjold, der strækker sig lidt ned på siderne. På den 
forreste halvdel af skjoldet ses de dorsi- ventrale musk- 
lers fæste som 3 par runde fordybninger. 

Palpens femur er længere end patella + tibia og pa- 
tella længere end tibia (fig. 93), der har en spinkel, lidt 
opadbøjet ydre apophyse af næsten samme længde 
som tibia. Gymbium er langstrakt og har apicalt en 
stor plet af fine, hvide, tætsiddende hår. Embolus ses 
oprullet i en spiral om bulbens spids. 

Af denne art er der kun fundet 2 eksemplarer her i 
11* 



164 



landet. 1 S ad. er fundet 17/6 1906 i skovbunden ved 
Rytterknægten på Bornholm (With leg.) og en $ ad. 
13/7 1925 i detritus under revlingeris (Empetrum ni- 
grum) i randen af skoven ud mod havet ved Fjellerup 
Strand på nordkysten af Djursland. Efter de 2 fjernt- 
liggende lokaliteter at dømme, må arten antages at 
forekomme på lignende biotoper, spredt ud over landet. 

7. Neon E. Simon, 1876. 

Hos denne slægt er carapaces hoveddel tydeligt læn- 
gere end brystdelen. Rygliniens profil er højest lidt bag 
3. øjerække, og herfra skråner hoveddelen svagt hen 
mod fronten. Rygfuren er en svag tværgrube. 

Øjefirkanten har parallelle sider og er tydeligt bre- 
dere end lang. Forreste øjerække er ret el. svagt recurv 
og dens øjne er næsten sammenstødende. Forreste side- 
øjne er lidt større end 3. rækkes øjne og tydeligt større 
end midterøjnenes radius. 

Clypeus er lav, næppe højere end forreste midter- 
øjnes halve radius. Benene er korte, og de 2 bageste 
benpar har kun svage el. ingen torne. 

Her i landet er kun fundet 1 art af denne slægt. 

N. reticulatus (Blackwall, 1853). 
(Neon reticulatus Sørensen 1904 p. 345; Brændegård 
1928 p. 691; Tullgren 1944 p. 40, fig. 60-63; Locket & 
Millidge 1951 p. 221, fig. 109). 

$: Kroppen c. 2,7 mm lang, carapace c. 0,9 mm bred. 
Hoveddelens dorsale flade er hvidgul, lateralt og fron- 
talt afgrænset af et sort, recurvt bælte, der indeslutter 
øjnene. Sideflankerne og brystdelens caudale, skrå 
flade er lysebrune. Den smalle randlinie er sort. Hele 



165 



cephalothorax er beklædt med spredtsiddende, fine, 
lyse hår. 

Forreste øjerække er svagt recurv, og hver af dens 
næsten sammenstødende øjne omgivet af en krans af 
hvide hår. Afstanden mellem 3. og 2. rækkes øjne er 
lidt større end afstanden mellem 2. rækkes øjne og for- 
reste sideøjne. 

Mandiblerne er verticale og gulbrune. Samme farve 
har maxillerne. Labium, der er næsten dobbelt så bred 
som lang, er brun med lyse rande. Sternum er skjold- 
formet, lidt længere end bred og farven lys gulbrun 
med mørkere rande. 

Palper og alle ben er gulbrune, uden mørke ringe; 
men 1. benpar mørkest. 1. tibia har 3 par ventrale 
torne, 2. tibia 2 ventrale torne i én række. 1. og 2. me- 
tatarse har hver 2 par ventrale torne, 4. benpar er uden 
ventrale torne. Alle tarser har kloduske. 

Bagkroppen, ligesom carapace, beklædt med spredt- 
siddende, lyse hår. Farven er hvidgrå med gråbrune 
tegninger, der forrest på dorsalsiden danner et netfor- 
met mønster med runde pletter og bag midten 4 mørke 
vinkelbånd. Siderne er prydet med gråbrune, uregel- 
mæssige, netformigt anastomerende skrålinier. Bugen 
er ensfarvet gråbrun med 2 par lyse, prikkede længde- 
striber. 

Epigynet (fig. 94) er lidt bredere end langt. Fortil er 
der 2 næsten cirkelrunde gruber, adskilt af en trugfor- 
met længderende. Grubernes rande er mørkebrune og 
stærkt sclerotiseret. Bagest i hver grube åbner par- 
ringskanalen sig. Den bageste og største del af epigynet 
optages af de 2 store sædgemmer, hvis omrids skimtes 
gennem huden. 

c? : Kroppen c. 2,2 mm lang, carapace c. 0,9 mm bred. 
Den er nærmest lidt mørkere end ?, ellers er farve og 



166 



tegning ens hos de 2 køn. Hannens cephalothorax og 
lemmer er dog mere skinnende blanke end hunnens. 
Hoveddelens lyse dorsale flade har en brun median 
skygge, der sjældent ses hos ?. 1. benpar er tydeligt 




0.5 mm 

Fig. 94. Neon reticula- 
tus ? : Epigynet. 




0,5mm 



Fig. 95. Neon reticulatus c? : Højre 
palpe set fra indersiden. (A) Pal- 
pens tibia set fra ydersiden. 



mørkere end de øvrige lemmer og alle led har svage, 
sortebrune ringe. Tornbevæbningen som hos ?. 

Palperne (fig. 95) er brune, og deres femur og patella 
har sorte, apicale ringe. Set fra ydersiden er palpens 
tibia (fig. 95A) tydeligt kortere end set fra indsiden. 
Den ydre tibialapophyse er sammentrykt, jævn bred, 
apicalt afrundet og lidt skråt fremad-nedadrettet. 

Bulben er stærkt opsvulmet og set i profil har den 
midtvejs en ventral pukkel. Den sorte el. sortebrune, 
slanke embolus udgår fra bulbens apicale inderside og 
slynger sig som en bred udvækst på bulbens apicale 
ende. Dens terminale parti er harfin og bøjer sig S-for- 
met op under symbiums ventrale, rendeformede spids. 

N. reticulatus findes især i skovbundens detritus 
samt under mos og lav på træer og stengærder. ?? ad. 
er fundet fra februar til oktober, ^(^ ad. fra maj til juli, 
så det må antages, at i det mindste $? ad. kan træfies 
hele året rundt. 



167 



Denne art er fundet på Bornholm (ved Ankermyre i 
Slotslyngen), Sjælland (Grib Skov, Tokkekøb Hegn, 
Ravnsholt Skov, Rude Hegn), Møn (v. Maglefaldet), 
Lolland, Jylland (Silkeborg, Skoven v. Treide Næs). 

8. Evophrys C. L. Koch, 1834. 

Hos denne slægt er earapaces brystdel tydeligt læn- 
gere end hoveddelen. Øjefirkanten er c. dobbelt så bred 
som lang og dens laterale sider er parallelle. Mandib- 
1erne er vertikale hos begge køn og har 1 større tand 
på den bageste klofurerand og 2 mindre på forreste. 

4. benpar er det længste, og deres tibiæ er c. 1,5 x 
længere end 3. tibia. Alle metatarser og tibiæ har lange, 
kraftige, ventrale torne, især på 1. og 2. benpar. På 
hver af de 3 første benpars tarser er der 1 lang, dorsal 
trichobothrie, men på 4. tarse 2. 

Her i landet er der fundet 5 arter. 

Oversigt over arterne 

1. Bagkroppen hvidgul m. brune pletter, der 
dorsalt danner 3 længderækker 

1. E. frontalis (p. 168). 
Bagkroppens dorsalside brun 2. 

2. Sternum gult med bred, sortebrun rand 

4. E. aequipes (p. 176). 
Sternum ensfarvet brunt el. sortebrunt 3. 

3. Hoveddelens dorsale flade beklædt med skin- 
nende snehvide hår .... 2. E. lanigera (p. 171). 
Hoveddelens dorsale flade ikke beklædt m. 
sådanne hår 4. 

4. Bagkroppens dorsalside brun m. tydeligt 
hvidt mønster (fig. 100). . 3. E. erratica (p. 173). 
Bagkroppens dorsalside sortebrun uden tyde- 
ligt hvidt mønster .... 5. E. petren sis (p. 179). 



168 



1. E. frontalis (Walckenaer, 1802). 
(Euophrys f. Sørensen 1904 p. 355; Nielsen 1928 p. 
378; Brændegård 1928 p. 692; E. maculata Tullgren 
1944 p. 35, fig. 45, 46; E. frontalis Looket & Millidge 
1951 p. 223, fig. 110, 111). 

?: Kroppen c. 3,3 mm lang, carapace c. 1,2 mm bred. 
Set i profil er ryglinien højest lidt bagved 3. øjerække. 
Herfra skråner ryggen svagt hen mod fronten og stær- 
kere i caudal retning. Carapace er 3 x længere end øje- 
firkanten. Brystdelen er gulbrun med sort randlinie, 
hoveddelen sortebrun og lateralt og frontalt afgrænset 
af et sort bælte, der omgiver øjnene. Fra brystdelen 
skyder en gulbrun tunge frem mellem 3. rækkes øjne. 
På den caudale skråning ses ofte en udvisket mørk 
skygge. En lignende, men svagere skygge, ses også på 
sideflankerne. Huden er glinsende og beklædt med 
spredtsiddende, fine, mørke hår. Hen mod fronten bli- 
ver hårfarven lysere. 

Øjefirkanten er tydeligt bredere end lang og lige 
bred for og bag. Forreste øjerække er svagt recurv, og 
dens øjne er store og næsten sammenstødende. Side- 
øjnenes diameter er lidt længere end midterøjnenes 
radius, og alle frontaløjnene er omgivet af smalle ringe 
af gule hår. 

Glypeus er lavere end forreste midterøjnes radius og 
beklædt med hvidgule hår. Mandiblerne er lyst gul- 
brune. Samme farve har maxiller og labium, men med 
lidt lysere rande. Det skjoldformede sternums frontale 
rand er svagt konveks. Farven er lyst gulbrun og bliver 
mørkere ud mod randene, der yderst kan være helt 
brune. 

Palperne er lyst gulbrune med lange, lyse, lateralt 
udstående hår, tarserne lidt mørkere end de øvrige led. 



169 



Benene har samme farve som palperne, og deres tarser 
og metatarser er også mørkest. De to forreste benpars 
patella og tibia har tynde, sortebrune, apicale ringe. 
De øvrige led og de 2 bageste benpar er uden ringe. 





Imm 

Fig. 96. Evophrys frontalis 
$: Bagkroppens dorsalside. 



025mm 



Fig. 97. Evophrys frontalis 
$: Epigynet. 



Tarserne er uden scopula, men har kraftige kloduske, 
især på de 2 bageste par. De ventrale torne er lange og 
kraftige. 1. tibia har 3 par, medens 2. tibia kun har 3 
torne i en caudal række. 1. og 2. metatarse har hver 2 
par ventrale torne. 

Bagkroppen er hvidlig med mørkebrune pletter, der 
dorsalt danner 3 længderækker (fig. 96). Den mediane 
stribes pletter er triangulære og vinkelspidserne under- 
tiden så stærkt forlængede, at de når ud til de laterale 
striber og fremad til den forudgående plet; men vinkel- 
spidserne kan også være afrundede. De 2-3 forreste 
pletter kan være helt sammensmeltet til en frontal 
længdeplet. De 2 laterale rækkers pletter er uregel- 
mæssige og mere el. mindre sammenflydende. Siderne 
er prydet med længdepletter, der kan flyde sammen og 
danne bølgede længdestriber. Bugen har undertiden 
2-3 par pletter, der danner 2 længderækker. En ufuld- 
stændig median række kan forekomme; men ofte dan- 



170 



ner pletterne intet tydeligt mønster. Lungedækkerne 
er mørkebrune. 

Epigynet (fig. 97) er svagt sclerotiseret og pigmen- 
teret og derfor ses dets enkelte detaljer langtfra lige 
tydeligt hos alle ?$. Det er bredere end langt og har 2 
store, tværovale, tragtformede gruber adskilt af en 
midtvejs indsnævret, flad køl. Omtrent midt i hver 
grube ses parringsåbningen som en mørk plet. Om- 
kring denne er bunden af gruben lidt mørkere og stær- 
kere sclerotiseret. Gennem grubens bund skimtes par- 
ringskanalen, der fører hen til det delvis bag gruben 
beliggende runde sædgemme. Selve parringsåbningerne 
og sædgemmerne ses altid tydeligt hos 9 ad. 

c^: Kroppen c. 3,1 mm lang, carapace c. 1,1 mm bred. 
Den er farvet og tegnet næsten som $. 1. benpar er 
mørkebrunt, især dorsalt, kun tarserne er helt lysegule 
som de øvrige tarser. 

Palpens femur er brunt og længere end patella + 
tibia. De øvrige led er gulbrune. Tibias ydre, apicale 
apophyse (fig. 98A) er børstelignende, lang, svagt buet 
og sort. Dorsalt på tibia og cymbium ses en kam af 
lange, hvide, tætsiddende, lidt skråt fremadrettede hår 
(fig. 98). Bulbens bageste del rager ud over cymbiums 
bageste rand og når næsten forbi tibia. Embolus udgår 
fra bulbens apicale del, hvor den i hvilestilling er spi- 
ralformet oprullet i en enkelt vinding. Dens frie ende 
er rettet hen under cymbiums spids. 

E. frontalis findes især på solbeskinnede biotoper i 
bundvegetationen i skove samt under løv og nåle. Den 
træffes også i detritus, under lav og mos, mellem lyng, 
i klitter og på stengærder. ?? ad. er fundet fra maj til 
september, c^c^ ad. fra maj til august. Hunnerne spin- 
der en yngleretræte, der kan være skjult under sten el. 
på anden måde. Den laver ingen egentlig ægkokon, 



171 



men samler sine c. 20 æg i en kugleformet klump, der 
holdes sammen af enkelte tråde, der danner et vid- 
masket net om kuglens overflade. 

Her i landet er den fundet på mange lokaliteter og 







Q5mm 



Fig. 98. Evophrys frontalis ^: Højre palpes patella, tibia og 
tarse set fra indersiden. (A) Palpens tibia set fra ydersiden. 

i de fleste landsdele: Bornholm (Gudhjem, Melsted, 
Paradisgården, Almindingen, Blykobbe), Sjælland 
(Lynæs, Grib Skov, Krogenberg Hegn, Tokkekøb 
Hegn, Ravnsholt Skov, skoven v. Kobæk, Tystofte), 
Møn (Ulfshale, Klinteskoven), Falster (Horreby Lyng, 
klitterne v. og i fyrreskoven syd f. Marielyst), Fyn 
(stengærde v. Broholm), Jylland (Svinkløv Plantage, 
Bulbjerg, Rebild Bakker, Fjellerup Strand, Molslabo- 
ratoriet. Femmøller, Agri Baunehøj, Legind Bjerge, 
Ronnum Hede, Sig Hede, Spangsbjerg, Bommerlund 
Plantage), Als (Nørreskoven p. klinterne v. Lille Bælt). 

2. E. lanigera (Simon, 1871). 

(E. lanigera Simon 1937 p. 1178, fig. 1844, 1845; 
Euophrys 1. Looket & MilHdge 1951 p. 227, fig. 110, 
111). 

c^: Kroppen c. 3,2 mm lang, carapace c. 1,1 mm bred. 
Hoveddelen er glinsende sort, beklædt med skinnende, 
snehvide hår, frontalt og lateralt forsynet med lange 



172 



sorte hår. Brystdelen er sortebrun med en median 
længdestribe af hvide hår og uden sorte, børstelignende 
hår langs randen. Forreste øjerække er svagt recurv og 
forreste sideøjne tydeligt større end 3. rækkes øjne. 

Clypeus er lavere end forreste midterøjnes radius og 
langs randen forsynet med korte, hvide skæghår. Man- 
diblerne er verticale og sortebrune. Maxillerne er brune 
med lyse tyggerande. Labium er bredere end lang, 
apicalt bredt afrundet og ensfarvet mørkebrun. Ster- 
num er glinsende sortebrunt og dets frontale rand svagt 
konkav. Alle tarser og den apicale halvdel af metatar- 
serne er svagt gulbrune. 1. benpars lår og tibia er glin- 
sende sorte, patella lidt lysere. 2.-4. benpars lår er 
mørkebrune, deres patella og tibia mørkebrune med 
smalle næsten hvide ringe. 

Bagkroppens dorsalside er brun, beklædt med lyse- 
grå hår. Den frontale runding har en dusk af lange, 
hvide hår, og bagud fra den udgår der 2 lyse, tungede 
længdelinier. Lidt bag midten er der 5 smalle vinkel- 
bånd, hvoraf de 2 forreste støder sammen i yder- 
enderne. Bagtil afkortes båndene stærkt. De lyse linier 
er beklædt med hvide hår. Siderne er gråbrune, bugen 
lidt lysere. Spindevorterne er sortebrune med lyse, ba- 
sale ringe og spidser. Ventralt på hver side af spinde- 
vorterne er der en sort plet. 

Palpens femur er lidt længere end patella + tibia. 
Palpen er lys gulbrun, kun hofteringen og den basale 
del af femur er svagt brunlige. Hele palpen er beklædt 
med hvide, ret lange hår. Dorsalt på femur sidder en 
længderække af lange glinsende, hvide, skråt fremad- 
rettede hår. Ventralt har femur et par sorte, skråt 
fremadrettede, tynde børster c. 2 x længere end fe- 
murs bredde, og apicalt på patellas dorsalside findes 
en lignende børste. Mellem cymbiums hvide hår ses 



173 



spredtsiddende sorte hår. Tibias apicalapophyse er klo- 
formet (fig. 99A) med nedadrettet spids. Ligesom hos 
E. frontalis udgår embolus fra bulbens apicale del; 
men det basale, spiralformede parti udgør ikke en hel 




QZSmm 

Fig. 99. Evophrys lanigera c^: Højre palpes tibia og tarse set 
fra undersiden. (A) Tibialapophysen set fra ydersiden. 



vinding (fig. 99), og den fremadrettede apicale del er 
mere robust. 

Det er en mediterran art, der er ny for den danske 
fauna. Den kendes dog også fra Englands sydligste 
egne, hvor den lever i huse. Her i landet er der kun 
fundet 1 c^ ad. i et vindue i Ribegade, Kbh. (Søren 
Toft leg.). Det er sikkert en indslæbt art; men i vor 
tid med mange centralopvarmede huse, er det muligt, 
at den vil blive hjemmehørende. Det er artens nord- 
ligste kendte lokalitet. 

3. E. erratica (Walckenaer, 1826). 

(Euophrys e. Sørensen 1904 p. 355; Brændegård 1928 
p. 692; Pseudeuophrys calUda Tullgren 1944 p. 39, fig. 
57-59; Locket & Millidge 1951 p. 226, fig. 110, 111). 



174 



?: Kroppen c. 3,9 mm lang, carapace c. 1,3 mm bred. 
Garapaces brystdel er mørkebrun med en tynd, sort 
randlinie. Hoveddelen sortebrun, men det recurve 
bælte, der omgiver øjnene, er helt sort. Hos unge dyr 
og hos ad. lige efter sidste hudskifte ses ofte et lysere 
bælte, der lateralt forløber mellem randlinien og det 
sorte øjebælte og caudalt afgrænser hoveddelen. Hos 
ad. kan dette bælte undertiden anes. Huden er blank 
med et metallisk skær og er beklædt med lyse hår. 
1. øjerække er svagt recurv, og midterøjnene er næsten 
dobbelt så store som sideøjnene, og disse er igen større 
end 3. rækkes øjne. Alle øjnene er omkranset af tynde, 
lyse ringe af hvide el. gullige hår. Hele carapace er 3 x 
længere end øjefirkanten, der er lidt bredere bagest end 
fortil. 

Clypeus er smal, næppe højere end forreste midter- 
øjnes radius og beklædt med hvidgule hår. Mandib- 
lerne er mørkebrune, maxilierne lysebrune med hvide 
tyggerande. Labium, der er dobbelt så bred som lang, 
er mørkebrun med lys, apical rand. Sternum er skin- 
nende blank og mørkt gulbrun. 

Palperne er hvidgule med gulbrune tarser, der har 
hvide, lateralt udstående hår. Alle benene er gulbrune 
med brune ringe. De 2 forreste benpar er mørkest. 1. 
tibia samt 1. og 2. metatarse har hver 2 par ventrale 
torne, medens 2. tibia kun har 2 ventrale torne i en 
caudal række. Alle tarser har kraftige kloduske. 

Bagkroppen er brun el. gråbrun med hvidt mønster 
(fig. 100). Dette består forrest af en frontal, bueformet 
tværlinie. Derefter følger 3 par små, lyse pletter, der 
danner 2 bagud konvergerende rækker. Disse pletter 
flyder ofte sammen og bliver til 2 længdestriber. Midt 
mellem disse skimtes ofte en mørkere hjertestribe. Bag 
midten er der 3-6 hvide vinkelbånd, de forreste bre- 



175 



dest. Det forreste vinkelbånd, der er brudt, og vender 
spidsen bagud, savnes ofte. Siderne er hvidgule med 
brune længdestænk. 

Bugen er lys. Der er ikke udviklet noget karakteri- 
stisk epigyn. I »British Spiders« står der, at epigynet 




Q5mm 

Fig. 100. Evophrys 
erratica ?: Bagkrop- 
pens dorsalside. 




Q25mm 



Fig. 101. Evophrys erratica'c^ : Højre 
palpes patella, tibia og tarse set fra 
undersiden. (A) Tibia set fra [yder- 
siden. 



er »rather indistinct«, og der henvises til en figur, der 
bekræfter udtalelsen. Spindevorterne er lysebrune, ind- 
rammet med brunt. 

c^: Kroppen c. 3,8 mm lang, carapace c. 1,3 mm bred. 
Farven som hos ?, men gerne lidt mørkere, og bag- 
kroppens dorsale mønsters lyse pletter og streger er 
ikke så fremtrædende. Mandiblerne er spinklere og 
tydeligt konkave på inderrandene. Alle benenes lår er 
brune, og de brune ringe om de øvrige led bredere end 
hos ?. Bagkroppens sider er gråbrune ligesom bugen. 
Palpens femur er længere end patella + tibia. Femurs 
basale del er brun, medens den apicale del ligesom pa- 
tella og tibia er lyst gulbrun. Tarsen er brun. Tibia er 
meget kort og har en ydre, mørk, lang, slank, apical 
apophyse (fig. lOlA), der set fra undersiden viser sig 
at være krum og skråt fremadrettet (fig. 101). Bulben 



176 



er bredest bagtil, og embolus udgår fra dens apicale 
del. Dennes basale del er lige, ret tyk og smalner midt- 
vejs ind til en hårfin, let bugtet, apical del, der peger 
imod cymbiums spids. 

Her i landet er der kun fundet få individer af denne 
art, og de fund, der er gjort, giver ingen biotopiske op- 
lysninger; men den skal især forekomme på mure. 

E. erratica kendes kun fra få, spredte lokaliteter 
her i landet: Sjælland (Tokkekøb Hegn, Nørreskoven 
V. Furesøen), Møn (Abildgårdsfaldet) og Jylland 
((Molslaboratoriet). 

4. E. aequipes (A. P.-Gb. 1871). 

(Euophrys æ. Brændegård 1928 p. 692; Tullgren 
1944 p. 37, fig. 23B, 50, 51; Locket & Millidge 1951 
p. 227, fig. 110, 111). 

$: Kroppen c. 2,8 mm lang, carapace c. 0,9 mm bred- 
Garapace har en tydelig, sort randlinie. Lige over 
denne er der et lysere, smalt bælte. Ellers er brystdelen 
lysebrun med lidt mørkere skygger og hoveddelen er 
skinnende sort. Øjefirkanten er næsten dobbelt så bred 
som lang og lige bred for og bag. 1. øjerække er svagt 
recurv, og midterøjnene dobbelt så store som side- 
øjnene. 3. rækkes øjne er lidt mindre end forreste side- 
øjne. Hele carapace er 3 x længere end øjefirkanten 
og beklædt med lyse og enkelte sorte hår. 

Clypeus er smal, næppe så høj som forreste midter- 
øjnes halve radius og beklædt med hvide hår. Man- 
dibler og maxiller er lysebrune, labium mørkebrun og 
næsten dobbelt så bred som lang. Sternum er lidt læn- 
gere end bred, skinnende lyst gulbrun med en bred, 
sortebrun rand. 

Palperne er lysegule. Samme farve har benene, der 



177 



er forsynet med brede, sorte el. sortebrune ringe. 1. 
tibia har 5 ventrale torne, den frontal-basale torn sav- 
nes. 2. tibia har kun 2 caudal-ventrale torne, medens 
1. og 2. metatarse har hver 2 par ventrale torne. Alle 
tarser har kloduske, men ingen scopula. 





QSmm Q25mm 

Fig. 102. Evophrys aequipes Fig. 103. Evophrys aequipes ? 
$: Bagkroppens dorsalside. Epigynet. 



Bagkroppens dorsalside er gråbrun med et lyst møn- 
ster (fig. 102). Forrest består dette af 2 bagud diverge- 
rende striber, der kan være opløst i pletter. Fra midten 
og bagud er der 5 smalle vinkelbånd, hvoraf de forreste 
gerne er afbrudt på midten. Siderne er stribede af brune 
længdepletter. Bugen er hvid med 2 brede, brune 
længdestriber. Hele bagkroppen er beklædt med hvide 
hår. Spindevorterne er mørkebrune. 

Epigynet (fig. 103) er upigmenteret og meget svagt 
scelerotiseret. Formen er derfor vanskelig at se, og kun 
synlig ved stærk belysning. Forrest er der 2 svage, 
runde gruber, adskilt af en flad midterkøl af bredde 
som en af gruberne. Parringsåbningerne ses som en 
brun plet nær hver grubes forreste rand. Gennem hu- 
den skimtes de 2 parringskanaler og de store, runde, 

12 Jens Brændegård: Edderkopper 



178 



rødbrune sædgemmer, der udfylder næsten hele afstan- 
den mellem gruber og epigastralfure. 

(S: Kroppen c. 2,1 mm lang, carapace c. 0,8 mm bred. 
Brystdelen er, indenfor den sorte randlinie, lys gulbrun 




Q25mm 

Fig. 104. Evophrys aequipes c^: Højre palpe set fra ydersiden 
og tarse + tibia fra undersiden. 



med en mørkebrun, median længdestribe, der caudalt 
udvider sig ankerformet. Bagkroppen er sortebrun og 
mønstret som hos ?; men vinkelbåndene er ganske 
smalle. 

1. benpars lår, patella og tibia er sortebrune på den 
frontale side, og samme farve har alle benenes ringe. 
Palperne er lyst gulbrune, kun bulberne er mørke- 
brune. Femur er længere end patella + tibia (fig. 104), 
og tibia savner apical apophyse. Bulben rager langt 
bagud, og de brede, bugtede sædkanaler ses tydeligt 
gennem den brune overflade. Set fra bugsiden er bul- 
ben pæreformet, og apicalt på den indadvendende side 
er der en stor, tyndhudet, hvid plet, fra hvis distale 
rand den korte, skrueformede embolus rager frem. 

Der er fundet 2 d'c^ & 2 ?? ad på spredte lokaliteter 
her i landet: Sjælland (v. Holmegård Mose), Jylland 



179 



(Kås i Salling, Rold Skov, Fjellerup Strand). I England 
skal den leve på solrige, sandede biotoper. Det stemmer 
med, at en $ blev fundet i en grå klit v. Fjellerup 
Strand og en <^ på en sandet lokalitet v. Kås, hvor også 
Eresus niger lever. 

5. Evophrys petrensis G. L. Koch, 1837. 
(Habrocestum petrense Sørensen 1904 p. 348; Bræn- 
degård 1928 p. 691; Euophrys petrensis Tullgren 1944 
p. 36, fig. 47-49; Locket & Millidge 1951 p. 225, fig. 
110, 111). 

(^ : Kroppen c. 3,1 mm lang, carapace c. 0,9 mm bred- 
Forreste øjerække er svagt recurv og forreste midter- 
øjne næsten dobbelt så store som sideøjnene. Afstan- 
den mellem midter- og sideøjne er større end mellem 
midterøjnene. Forreste sideøjne større end 3. rækkes 
øjne. Øjeomgivelserne er sorte ligesom hoveddelens 
dorsale flade, der caudalt har en median indskæring, 
lidt bredere end lang. Rygfuren, i bunden af en tvær- 
oval fordybning, er meget svag. Brystdelen er lysebrun 
med brune skygger og en tynd, sort randlinie. Hoved- 
og brystdelen går jævnt over i hinanden. Hovedets dor- 
sale flade er beklædt med tiltrykte, silkeglinsende hår. 
Langs randene er der en række lange, strittende hår. 
Disse er, ud for mellemrummet mellem midterøjnene, 
påfaldende lange. Øjnene i forreste række er omkranset 
af hvidgule hår. 

Clypeus er c. halv så høj som midterøjnenes diame- 
ter og beklædt med hvidgule hår. Mandibler og maxil- 
ler er gulbrune, labium lidt lysere. Maxillerne er lidt 
længere end brede og apicalt lige afskåret med afrun- 
dede hjørner. Labium næsten dobbelt så bred som lang. 
Sternum lysebrun. 

12* 



180 



Femur på 1. og 2. benpar er glinsende sortebrune, 
de øvrige lår mørkebrune. På 3. og 4. benpar er de 
øvrige led lysebrune med brede, mørkebrune ringe. 1. 
tibia har 5 ventrale torne, 2. tibia og 1. og 2. metatarse 




a25mm 



Fig. 105. Evophrys petrense c^: Højre palpes tarse og tibia set 

fra undersiden. 



hver 2 par ventrale torne. Tarserne har kloduske, men 
er ellers uden scopula. 

Bagkroppen er beklædt med lyse hår, dorsalt sorte- 
brun, uden el. m. meget svage, udviskede mønstre. 
Siderne er brune med tynde, buede, lyse længdestriber. 
Bugen lysebrun. 

Palperne er mørke- el. sortebrune med lidt lysere 
tarser. Femur er længere end patella + tibia, og tibia 
er på ydersiden kortere end patella, men på indersiden 
forlænget, så den når et stykke ud langs cymbiums 
rand (fig. 105). Den mørkebrune bulbe er næsten pære- 
formet, og den bageste, smalle del rager hen under 
tibia. Fra bulbens apicale, lyse, tyndhudede parti ud- 
går den sortebrune, spirale embolus. 

$ skal ikke afvige meget i størrelse, farve el. mønster 



181 



fra <^. Dens palper er lysegule og epigynet har fortil 2 
cirkelrunde gruber, og lige bag hver af dem skimtes 
gennem huden et rundt sædgemme. 

Her fra landet kendes kun 1 c^ ad. Den blev fundet 
i juni 1891 i en grusgrav ved Stendalgård i Jylland 
(Løvendal leg.). I Sverige, Tyskland og England, hvor 
den også forekommer, angives det, at den lever på 
tørre, sandede biotoper. 

9. Sitticus Simon, 1901. 

Denne slægts arter har et forholdsvis højt rygskjold, 
hvis brystdel er mindst 1 |4 x længere end hoveddelen. 
Øjefirkanten c. 2 x bredere end lang og lige bred for og 
bag. Forreste øjerække er svagt recurv el. næsten ret. 
Rygfuren er ubetydelig, men lige foran den ses en svag, 
tværoval fordybning. Clypeus er lav, næppe højere end 
forreste midterøjnes radius. 

Mandiblerne er verticale hos begge køn, og forreste 
klofurerand har 2-6 små, næsten lige store tænder på 
en fælles, afrundet forhøjning. Bageste rand uden tæn- 
der. Sternum har almindelig skjoldform. 1. benpars 
tibia og metatarse har parvise, kraftige, ventrale torne. 
1. og 2. tarse har kloduske, men ingen egentlig scopula. 
4. benpar er meget længere end 3. Det skyldes især, at 
4. tibia er c. 2 x længere ned 3. 

Hele kroppen er dels beklædt med oprette, mørke 
hår, dels med korte, tiltrykte, lysere hår. Sidstnævnte 
giver dyrene deres lyse, ofte brogede farvemønster, 
som kan være nyttig ved arternes bestemmelse, da ge- 
nitalierne ikke altid er særlig karakteristiske. 

Her fra landet kendes 3 arter. 



182 



Oversigt over arterne 

1. c^ 2. 

? 4. 

2. Palpens tibialapophyse bred, skeformet ud- 
hulet (fig. 111) 3. pubescens (p. 188). 

Palpens tibialapophyse tilspidset 3. 

3. For- og bagkrop uden tydelige mønstre 

2. S. caricis (p. 185). 
For- og bagkrop med tydelige mønstre 

1. S. floricola (p. 182). 

4. Epigynets caudale rand uden median ind- 

bugtning (fig. 105) 1. S. floricola (p. 182). 

Epigynets caudale rand med median indbugt- 
ning 5. 

5. Epigyngruben hjerteformet med kort, frontal 
midterkøl (fig. 110) ... 3. S. pubescens (p. 188). 
Epigyngruben tværoval, uden midterkøl (fig. 

108) 2. S. caricis (p. 185). 

1. S. floricola (G. L. Koch, 1837). 

(Attus f. Sørensen 1904 p. 359; Nielsen 1928 p. 380, 
fig. 247-250; Brændegård 1928 p. 692; Sitticus litoralis 
Tullgren 1944 p. 30, fig. 33, 34; S. fioricola Locket & 
Milfidge 1951 p. 230, fig. 112, 113). 

$: Kroppen c. 5,3 mm lang, carapace c. 2 mm bred. 
Kroppen er ret kort og tyk. Carapace har en tynd sort 
randlinie og lige inden for denne en smal stribe af lyse- 
grå hår. Hoveddelen er sort, metalglinsende og bryst- 
delen sortebrun. En smal, median længdestribe af lyse 
hår udvider sig mellem bageste øjepar til en triangulær 
plet. Carapace er c. 3 x længere end øjefirkanten. For- 
reste sideøjne er tydeligt større end bageste rækkes 
øjne, og under disse og frem til forreste sideøjne stræk- 



183 



ker sig en linie af lyse hår. Glypeus er beklædt med 
hvide hår og med hvide, nedhængende skæghår fra 
randen. 

Mandiblerne er sortebrune, og der er 4 små tænder 
på forreste klofurerands udbugtning foran kloens 
spids. Maxillerne er mørkebrune med lyse tyggerande. 
Labium er bredere end lang og mørkebrun med hvid, 
afrundet, apical rand. 

Palperne er lyst gulbrune med lange, hvide, lateralt 
udstående hår. 1. lårpar er mørkest; men ellers er be- 
nene gulbrune med brede, brune ringe. 1. og 2. tibia 
har hver 5 ventrale torne, hvoraf 3 er frontale og 2 
caudale. 1. og 2. metatarse har hver 2 par ventrale 
torne. Alle tarser er uden scopula, men har kraftige 
kloduske. 

Bagkroppen er beklædt med sorte og grå hår, der 
delvis skjuler den brogede, sorte- og gråbrune hud- 
farve. I det dorsale mønster lægger man især mærke 
til 2 store, kantede, lyse pletter nær midten og foran 
dem 2 mindre, lysegrå pletter, der sidder tættere sam- 
men. Frontalt er der et par tværstriber af grå hår, og 
bag midten 4-5 tynde, grå, ofte utydelige vinkelbånd. 
Siderne er brun- og gråstribede. Bugen har en bred, 
brun længdestribe med grå tværstriber. Lungedæk- 
kerne er lysebrune med mørke rande. 

Epigynet (fig. 106) er næsten skjult af lange, lysegrå 
hår. Under disse skimtes en stor, flad grube, der late- 
ralt og caudalt er skrapt afgrænset af en sclerotiseret, 
sortebrun, U-formet liste, der bagtil er smal, men til 
siderne meget brede. Fortil er gruben åben. Parrings- 
åbningerne ses forrest i hver side af gruben som 2 lyse, 
ovale fordybninger. 

(^ : Kroppen c. 4,4 mm lang, carapace c. 1,8 mm bred. 
Den er mønstret som ?, men meget mørkere. Farven 



184 



er oftest sort el. sortebrun, men med klart, hvidt møn- 
ster. Medianliniens plet, mellem de bageste øjepar, er 
pilformet. Garapace er stærkere metalglinsende end 
hos ?, og på hver af brystdelens flanker over 3. hofte 



'i^^.Wi$y.i 



iflsM- 




Q25mm 




0,5 mm 



Fig. 106. Sitticus floricola 
?: Epigynet. 



Fig. 107. Sitticus floricola (^: 

Højre palpes patella, tibia og 

tarse set fra undersiden. 



er der en plet af hvide hår. Mandibelkloen har en lille, 
stump tand mediant på den konvekse side og kun 3 
små tænder på den forreste klofurerands udbugtning. 

De 2 forreste benpar er mørkest, og så sortebrune, 
at de mørke ringe næppe er synlige, dog tydelige på 3. 
og 4. benpar. De 2 par lyse, dorsale pletter på bag- 
kroppen er helt hvide. 

Palpens tibia har en tilspidset, skråt udadrettet, 
apical apophyse, hvis spids er lidt indadkrummet. På 
indersiden er patella og tibia forsynet med hver en 
kam af lange, hvide, udstående hår (fig. 107). Bulben 
er svagt oval, og fra dens ydre, frontale rand udgår 



185 



embolus, der krummer sig omkring næsten hele bulben 
for nær sit udspring at blive rettet fremad under cym- 
biums spids. 

Voksne af begge køn er fundet fra marts til august. 
Det tyder på, at både Sc^ og ?$ overvintret som køns- 
modne. 

Arten træffes især på humide lokaliteter, f.eks. langs 
søbredder el, på enge, hvor der vokser tagrør (Phrag- 
mites), kæruld (Eriophorum) og skærmplanter (Um- 
belliferae). I disse planters blomsterstande kan den 
forekomme i hele kolonier, hvor både <^^ ad ?? ad. og 
juv. i stort antal opholder sig i hver sin retræte. Det 
er sikkert den eneste art blandt danske spindlere, der 
i egentlig forstand er et kolonidyr. 

I England er S. floricola kun fundet på en enkelt 
lokalitet; men i Tyskland og Sverige er den almindelig, 
og det er den sikkert også i Danmark, hvor der er eg- 
nede biotoper. 

Her i landet er den fundet på Bornholm (Slotslyn- 
gen, Spellinge Mose), Sjælland (Hellebæk, Bremerholm- 
kæret i Tisvilde, Farum, Frederikdal, Lyngby Mose, 
mose V. Ryget Skov, Allindelille Fredskov), Møn 
(Ulfshale), Jylland (Rebild, Madum Sø, Vejrholt Mose 
V. Arden, Mariager Fjord v. Hobro, v. Molslaborato- 
riet, søen i Bygholm Skov), Læsø (Vester Hede, Store- 
dal, Højsande). 

2. S. caricis (Westring, 1861). 

(Attus c. Sørensen 1904 p. 358; Brændegård 1928 p. 
692; Sitticus c. Tullgren 1944 p. 26, fig. 28, 29; Looket 
& Millidge 1951 p. 230, fig. 112, 113). 

?: Kroppen c. 4,0 mm lang, carapace c. 1,4 mm bred. 
Carapace har en smal, sort randlinie. Hoveddelens 



186 



dorsale flade og øjnenes omgivelser er sorte el. sorte- 
brune. Brystdelen er mørkebrun og dens næsten ver- 
tikale flanker lysere brune. Hele carapace er beklædt 
med korte, lyse, tiltrykte hår, der giver det en svag 
silkeglans. Desuden ses spredtsiddende, sorte, oprette 
hår, der er talrigst langs fronten. Forreste sideøjne er 
rigeligt halvt så store som midterøjnene og større end 
3. rækkes øjne. 1. rækkes øjne er omkranset af hvid- 
gule hår. 

Mandiblerne er mørkebrune og frontalt let konvekse. 
Der er 3 små tænder på forreste klofurerand. Maxil- 
1erne er brune med lyse tyggerande. Labium er brun 
med lys, afrundet spids og lige så lang som bred. Ster- 
num har lysebrun midte, men er mørkere ud mod 
randene. 

Palperne er lysebrune med lange, lyse, lateralt ud- 
stående hår. Benene er næsten ensfarvet lysebrune. 1. 
benpar er dog altid lidt mørkere end de øvrige. Både 
1. og 2. tibiæ og metatarser har hver 2 par ventrale 
torne. 

Bagkroppen er gråbrun, beklædt med korte, lyse, 
tiltrykte og mørke oprette hår. En lidt mørkere, noget 
udvisket hjertestribe når hen til midten, hvor striben 
er bredest. Dorsalt bag hjertestriben skimtes 4-5 meget 
smalle, lidt lysere vinkelbånd. Bagkroppens sider har 
tynde, lyse længdestriber. 

Bugen er lysebrun og epigynet (fig. 108), der er bre- 
dere end langt, minder meget om S. floricola's; men den 
caudale rand har en tydelig median indbugtning. I den 
tværovale grubes bund ses 2 svage, runde fordybnin- 
ger. Fortil er gruben åben, men lateralt og caudalt af- 
grænset af brede, mørkt sclerotiserede rande. Parrings- 
åbningerne findes fortil lateralt, men ses vanskeligt. 
Epigynet er kun i ringe grad dækket af hår. 



187 



c^: Kroppen c. 3,4 mm lang, carapace c. 1,3 mm bred. 
Den er helt igennem lidt mørkere end $. 1. men også 
ofte 2. benpar er mørkere end de øvrige. Palpens femur 
er længere end patella + tibia. Tibialapophysen er ret, 




Q25mm 

Fig. 108. Sitticus caricis $ 
Epigynet. 




Q25mm 

Fig. 109. Sitticus caricis c^: 

Højre palpes tibia og tarse set 

fra undersiden. 



tilspidset og næsten lige så lang som selve tibia (fig. 
109). Sædkanalen, der ses tydeligt gennem bulbens 
overflade, slår en karakteristisk dyb bugt ind omkring 
bulbens midte. Embolus udgår fra bulbens yderside, 
omtrent ud for tibialapophysens spids, slynger sig 
rundt langs bulbens rand og ender i en svag S-bue, der 
strækker sig ind under cymbiums spids. 

Arten synes især at forekomme på humide biotoper. 
Will. Sørensen skriver, at hidtil har arten kun været 
kendt fra Sjælland, og nævner følgende lokaliteter: 
Lyngby Mose, Vejle Sø v. Holte og Rudehegn. Senere 
er den også fundet i mosen v. Grib Sø, Råvad Mose, 
mosen v. Ryget Skov, og udenfor Sjælland: Falster 
(klitterne v, Marielyst), Sønderjylland (Bommerlund 
Plantage). 



188 



3. S. pubescens (Fabricius, 1775). 

(Attus p. Sørensen 1904 p. 359; Brændegård 1928 p. 
692; Sitticus truncorum Tullgren 1944 p. 25, fig. 22-24, 
S. pubescens Locket & Millidge 1951 p. 228, fig. 112, 
113). 

?: Kroppen c. 5,1 mm lang, carapace c. 1,7 mm bred. 
Garapace har en tynd, sort randlinie. Hoveddelen er 
sortebrun, øjenomgivelserne sorte og brystdelen mør- 
kebrun. Beklædningen er dels korte, grove, gråbrune, 
tiltrykte hår med svag silkeglans, dels lyse uldagtige 
hår samt sorte, strittende, børstelignende hår, der især 
er samlet frontalt og lateralt langs hoveddelens rande. 
Hårene på carapace danner intet mønster. 

Mandiblerne er mørkebrune og har 4 små tænder på 
den forreste klofurerands afrundede forhøjning, maxil- 
1erne brune med brede, hvide tyggerande, og labium, 
der er lige så lang som bred, er mørkebrun med bredt 
afrundet, hvid spids. Sternum er brun el. lysebrun, lidt 
mørkere ud mod randene. 

Palperne er brune el. lysebrune med hvide, lateralt 
udstående hår. Benene er lysebrune, 1. & 2. benpar 
næsten ensfarvet, 3. & 4. har brede, lidt mørkere brune 
ringe på tibiæ og metatarser. Der er 3 par ventrale 
torne på 1. & 2. tibia og 2 par på 1. & 2. metatarse. 
4. tibia er 2 x længere end 3. tibia. Alle tarser er uden 
scopula, men med tæthårede kloduske, og alle ben er 
beklædt med lyse hår. 

Bagkroppens dorsale sider er brune, beklædt med 
brune og lysegrå hår, der danner et mere eller mindre 
tydeligt mønster. Når mønstret er tydeligst, består det 
forrest af 3 par lyse pletter, der danner 2 bagud diver- 
gerende rækker. Af disse pletter er det bageste par 
størst, anbragt lidt bag midten og næsten altid tyde- 



189 



ligt til stede. Bag midten er der 2-3 tynde, lyse vinkel- 
bånd af form som et udstrakt dobbelt W. Disse vinkel- 
bånd og de 2 bageste, store pletter ses næsten altid 
mere el. mindre tydeligt hos de fleste ??; men de kan 




0,5mm 

Fig. 110. Sitticus pubescens 
$: Epigynet. 




0,5rr)m 

Fig. 111. Sitticus pubescens S: 

Højre palpes tibia og tarse set 

fra undersiden. 



helt savnes, og dorsalsiden er da ensfarvet gråbrun. 
Siderne er lys gråbrune med lyse, skrå længdestriber 
el. længdepletter, og på hver side ud for vinkelbåndene 
ses en lys plet. Bugen er lys gråbrun. 

Den sikreste artskarakter er epigynet (fig. 110); men 
det dækkes delvis af lysegrå hår, der skjuler epigynet, 
så man kun skimter de 2 sorte pletter forrest i gruben. 
I fig. 110 er alle de dækkende hår fjernet. Epigynet er 
hvælvet, glinsende brunt og næsten lige så langt som 
bredt. Dets bageste rand har en tydelig median ind- 
bugtning. Epigynets grube er lidt langstrakt hjerte- 
formet. I den caudale, smallere del er gruben ret flad, 
men forrest dybere og her tvedelt af en kort, smal 



190 



midterkøl. På hver side af denne ses et ovalt, hvælvet, 
sort skæl, der dækker over parringsåbningerne. 

S: Kroppen c. 4,4 mm lang, carapace c. 1,6 mm bred. 
Hannen er helt igennem mørkere end $. Hele carapace 
er mørke- el. sortebrunt. Fra rygfuren udgår 3 tynde 
striber af lyse har, der spreder sig vifteformet mod 
fronten. Disse striber ses kun tydeligt ved refleks fra 
hårene. Hos ? er disse striber næsten usynlige. 1. & 2. 
benpar er mørke- el. sortebrune, 3. & 4. lidt lysere. Alle 
ben er uden mørke ringe på tibiæ og metatarser. Under- 
tiden kan svage, mørke ringe dog skimtes på de bageste 
benpar. 

Bagkroppens dorsalside er næsten ensfarvet sorte- 
gråbrun, dog skimtes som regel det bageste og største 
par af de lyse pletter, vinkelbåndene bagtil og den la- 
terale plet på hver side af disse. 

Palpen er mørke- el. sortebrun, tibialapophysen og 
bulben næsten sorte. Tibialapophysen (fig. 111) er 
hvælvet på ydersiden, lidt indadkrummet og skefor- 
met udhulet på indersiden. Apophysen er næsten lige 
så lang som selve tibia og når ud til midten af cym- 
bium. Bulben består af 2 afsnit, hvoraf det ydre er 
størst og ovalt, medens det indre er pølseformet og 
apicalt ender i en konisk, sylspidset, fremadrettet 
embolus. 

Denne art træffes på solrige steder: Vægge, sten- 
gærder, træstammer og vinduesrammer. Fra de sidst- 
nævnte kan de også komme ind i huse. Siden 1904 er 
arten kun fundet én gang (O. Bøggild leg. Kbh. 29/8 
1953). Før 1904 er den fundet på flere vidt adskilte lo- 
kaliteter i landet: Bornholm (Rønne), Sjælland (Kø- 
benhavn, Hareskoven), Jylland (Sæby, Frijsenborg). 



191 



10. Attulus Simon, 1889. 

Denne slægt står Siiticus meget nær. Gephalothorax 
er kort og tyk, og carapaces hoved- og brystdel næsten 
lige lange. Øjefirkanten er næsten lige bred for og bag 
og tydeligt bredere end lang. På forreste klofurerand, 
næsten lige ud for giftkloens spids, er der en gruppe på 
2-5 små, tætsiddende tænder på en lille afrundet for- 
højning. Bageste klofurerand er uden tænder. Sternum 
har almindelig skjoldform, er længere end bred og fron- 
talt lige afskåret. 4. benpar er længst og meget længere 
end 3. Det skyldes især, at 4. femur og tibia er mindst 
2 X længere end 3. femur og tibia. 

Her i landet kendes 2 arter af denne slægt. 

Oversigt over arterne 

Mandiblernes forreste klofurerand har 3 små 
tænder på en fælles lille forhøjning 

1. A. cinereus (p. 191). 
Mandiblernes forreste klofurerand har 5 små 

tænder på en fælles lille forhøjning 

2. A. saltator (p. 194). 



1. A. cinereus (Westring). 

(Attus c. Sørensen 1904 p. 358; Nielsen 1928 p. 385, 
pi. IV fig. 4; Brændegård 1928 p. 692; Attulus c. Tull- 
gren 1944 p. 23, fig. 20, 21). 

?: Kroppen c. 4,9 mm lang, carapace c. 1,8 mm bred. 
Carapace er rødbrun med en smal, sort randlinie. Om 
øjnene er der brede, sorte ringe, der delvis smelter 
sammen. Hoveddelens dorsale flade er gerne mørkere 
end brystdelen og kan være helt sortebrun. Den korte, 
dorsale rygfure ses i bunden af en flad, oval fordyb- 



192 



ning. Brystdelen er, regnet fra rygfuren, højst 1 1/2 x 
længere end hoveddelen. De øverste rande af forreste 
rækkes øjne ligger i en næsten ret line. Sideøjnene lidt 
større end forreste midterøjnes radius og større end 
bageste rækkes øjne. Garapace er beklædt med til- 
trykte, lysegrå hår og spredtsiddende, oprette, sorte, 
børsteagtige hår langs fronten og hovedets sider. For- 
reste rækkes øjne er omgivet af hvidlige hår. 

Clypeus lidt lavere end forresre midterøjnes radius. 
Mandiblerne er lysebrune og har 3 små tænder på for- 
reste klofurerand. Maxilierne er blegbrune og labium 
brun. Sternum er lidt længere end bred, beklædt med 
grå hår. 

Palperne er blegbrune. Samme farve har benene, 
men med enkelte mørke pletter på lårene og tynde, 
mørke ringe apicalt på hvert led. 4. tibia er mindst 2 x 
længere end 3., og 1. tibia har kun 3 ventrale torne i en 
caudal række. 1. metatarse har 2 par ventrale torne, 
der sidder basalt og apicalt. Alle tarser har kloduske, 
men uden scopula. 

Bagkroppens dorsalside er gråbrun med utydelige 
tegninger. Disse består før midten af 3 par lysere plet- 
ter i 2 bagud, svagt divergerende rækker og bag midten 
3-4 smalle vinkelbånd. Bugsiden er lys med svage, 
spredte, mørkere pletter. 

Epigynet (fig. 112) er længere end bredt. Lige foran 
epigastralfuren er der en brun, afrundet, sclerotiseret 
plade, hvis caudale rand har en median indbugtning. 
Foran denne plade ses epigynets lave grube, der fron- 
talt er åben, men lateralt tydeligt afgrænset af smalle, 
sorte, let buede, sclerotiserede rande. Gruben er nær- 
mest triangulær. 

c^: Kroppen c. 3,9 mm lang, carapace c. 1,5 mm bred. 
Den er lidt mørkere end ?, og har samme tegninger 



193 



som denne. 1. benpars lår er tydeligt mørkere end de 
øvrige. 

Palpen er lysebrun; men hele tarsen er mørkebrun. 
Tibialapophysen er knap så lang som selve tibia (fig. 








Q25mm 

Fig. 112. Attulus cinereus 
?: Epigynet. 



0,5 mm 

Fig. 113. Attulus cinereus (^: 

Højre palpes tibia og tarse set 

fra undersiden. 



113), basalt ret tyk, smalner jævnt af og ender i en fin 
spids. Gymbium er slank, c. 2 x længere end bred. Bul- 
ben er oval og lidt mørkere end cymbium. Den brede, 
bugtede sædkanal ses dog tydeligt under overfladen. 
Embolus udgår fra bulbens basale inderside, hvor den 
er ret tyk, smalner jævnt af og ender i en hårfin spids 
lidt foran bulbens apicale del. 

Denne art lever især ved strande, i klitter og på 
sandet jord. Her er den vanskelig at se på grund af sin 
grålige farve. Der er her i landet fundet næsten en snes 
eksp. af denne art på meget spredte lokaliteter: Møn 
(Ulfshale), Falster (Donnemose), Jylland (Skagen, 
Hansted-Reservatet, Katholm v. Grenå), Læsø (stran- 
den V. Vesterø Kirke). 

13 Jens Brænd egård : Edderkopper 



194 



2. A. saltator (Simon, 1868). 

(Attus s. Sørensen 1904 p. 358; Brændegård 1928 p. 
692; Sitticulus s. Tullgren 1944 p. 22, fig. 18, 19; Attu- 
lus s. Locket & Millidge 1951 p. 233, fig. 112, 113). 

?: Kroppen c. 3,7 mm lang, carapace c. 1,3 mm bred. 
Forkroppen er kort c. 1 1/4 x længere end bred. Set fra 
siden er rygliniens profil højest ved rygfuren, herfra 
skråner den mod begge ender. Bagud er den skrå linie 
ret, fremad tydeligt konveks. Øjefirkanten er 2 x bre- 
dere end lang. 1. øjerække er svagt recurv, og midter- 
øjnenes diameter er 2 x længere end sideøjnenes. Øj- 
nene i bageste række og 1. rækkes sideøjne er lige store. 

Carapace har en smal, sort randlinie, er ellers glin- 
sende brun, men bliver mørkere mod fronten, hvor øje- 
firkantens flade er sortebrun og øjeomgivelserne sorte. 
Carapace er beklædt med tiltrykte, fine grå hår og op- 
rette, børsteagtige, sorte hår, der især sidder langs 
fronten og hoveddelens sider. 1. øjerække er omkranset 
af hvide el. hvidgule hår. 

Clypeus er lidt højere end forreste midterøjnes ra- 
dius. Mandiblerne er lysebrune og har 5 små tænder 
på forreste klofurerand. Maxillerne er lysebrune m. 
bred, gulbrun rand. Labium er bredere end lang og 
mørkebrun med smal, lys rand. Sternum er brun, mør- 
kere ud mod randen og beklædt med lyse hår. 

Palperne er gule og beklædt med hvide, udstående 
hår. Benene gulbrune og hvert led har en brun, apical 
ring. De ventrale torne på 1. og 2. benpars tibia og 
metatarse er lange og kraftige. 4. benpar er næsten 
dobbelt så lange som 3. par. 

Bagkroppens dorsalside er gråbrun, undertiden mør- 
kebrun og da uden tydeligt lyst mønster, men oftest 
ses et mønster bestående af 2 rhombiske, lyse pletter 



195 



midtvejs og bag disse 5-6 smalle, lyse vinkelbånd. Si- 
derne har lyse længdestriber. Bugen er lys med få små 
mørkere pletter. 

Epigynet (fig. 114) er placeret umiddelbart foran 




Q25rr)m 




Fig. 114. Attulussaltator$ 
Epigynet. 



Q25mm 

Fig. 115. Attulus saltator (^ 

Højre palpes patella, tibia o^ 

tarse set fra undersiden. 



epigastralfuren. Dets bageste rand har en median ind- 
bugtning. Det bageste parti består af en stærkt sclero- 
tiseret, rødbrun plade, der er mere end 2 x bredere end 
lang, mediant indsnøret og lateralt afrundet. Under 
dennes overflade skimtes de 2 krumme, pølseformede 
sædgemmer. Foran denne plade ses, ofte svagt, epigyn- 
gruben, der er tvedelt af en smal midterkøl, så der 
fremkommer 2 lange, indbyrdes parallelle, ovale gruber. 
c^: Kroppen c. 2,7 mm lang, carapace c. 1,2 mm bred. 
Den er som regel lidt mørkere end ?, men ellers er farve 
og mønster det samme. 1. benpars tibia og metatarse 
er brune el. mørkebrune. Bagkroppen mørk-gråbrun 
med et svagt violet skær. 

13* 



196 



Palpernes femur er længere end patella + tibia. Den 
ydre tibialapophyse er kort og tilspidset (fig. 115). 
Cymbium er slank, apicalt bredt afrundet. Bulben 
oval. Embolus udgår fra midten af bulbens inderside, 
er lang, slank, fremadrettet, smalner jævnt af, og en- 
der i en hårfin spids lige foran bulbens apicale parti. 
Den bugtede sædkanal skimtes tydeligt under over- 
fladen. 

Her fra landet kendes kun 9 ad. dyr (6 $?, 3 c^c^) og 
nogle få juv. De er alle fundet før 1904, og Will. vSøren- 
sen opgiver følgende spredte forekomster: Bornholm 
(syd f. Hasle), Sjælland (Dyrehaven på træer, Donse, 
Nykøbing), Jylland (v. Frederikshavn, Feldborg Plan- 
tage). 

Arten træffes især ved strandbredder, i klitter og på 
andre sandede lokaliteter, men kan også forekomme 
på træer. Den skal være en enestående god springer. 
Medens andre Salticiders horisontale spring højst ud- 
gør nogle få gange deres egen længde, angives det, at 
disse kan springe indtil 20 x deres egen længde, hvis de 
f.eks. forskrækkes ved, at man forsøger at fange dem. 



11. Evarcha Simon, 1902. 

Gephalothorax er c. 1 K2 x længere end bred. Forre- 
ste midterøjne er dobbelt så store som sideøjnene, der 
er tydeligt større end 3. rækkes øjne. Øjefirkanten er 
lige bred for og bag og dobbelt så bred som lang. Den 
meget svage rygfure ses i bunden af en tydelig tvær- 
oval grube. Garapace har en smal, sort randlinie. Ho- 
veddelens dorsale flade er mørke- el. sortebrun, men 
øjenomgivelserne er sorte. Glypeus c. halv så høj som 
forreste midterøjnes diameter. 

Mandiblerne er vertikale hos begge køn, og på den 



197 



bageste klofurerand er der kun én simpel, kegleformet 
tand. Sternum er længere end bred, benene forholdsvis 
korte og især er 1. og 2. benpar ret robuste. 
Her i landet er der kun fundet 2 arter. 

Oversigt over arterne 

1. c^ 2. 

? 3. 

2. Brystdelen har et par tydelige, hvide skrå- 
striber (fig. 117) 1. E. f alcata (p. 197). 

Brystdelen uden sådanne striber 

2. E. arcuata (p. 200). 

3. Bagkroppen mørk uden el. med utydeligt 
dorsalt mønster. Epigynet som fig. 116 

1. E. f alcata (p. 197). 
Bagkroppen grå, det dorsale mønster med 
2-3 par iøjnefaldende mørkebrune skråstri- 
ber. Epigynet som fig. 118. 2. E. arcuata (p. 200). 

1. Evarcha falcata (Glerck, 1757). 

(Hasarius falcatus Sørensen 1904 p. 350; Nielsen 
1928 p. 375, fig. 241, 1932 p. 223, fig. 63; Brændegård 
1928 p. 691; Evarcha blancardi Tullgren 1944 p. 61, 
fig. 111, 112; E. falcata Locket & Millidge 1951 p. 233, 
fig. 114). 

?: Kroppen c. 6,8 mm lang, carapace c. 2,1 mm bred. 
Lateralt og caudalt om hoveddelens sorte flade er der 
en bred, lysebrun bræmme, der mediant slår en bugt 
frem til rygfuren. Brystdelens bageste parti er mørke- 
brunt. Forreste øjerække er svagt recurv, og de store 
midterøjne støder næsten sammen, medens der er tyde- 
lig afstand mellem midter- og sideøjne. Carapace er tæt 
beklædt med korte, tiltrykte, glinsende, bronzefarvede 



198 



hår samt nogle sorte, oprette, spredtsiddende hår, der 
især sidder omkring 1. øjerække og langs hoveddelens 
sider under 2. og 3. rækkes øjne. 1. øjerække er om- 
kranset af hvide el. gullige hår, og clypeus er beklædt 
med lange, skråt fremad-indadrettede hår af samme 
farve. 

Mandiblerne er lysebrune, og foruden tanden på ba- 
geste klofurerand er der på forreste rand 2 tænder, der 
sidder tæt sammen - den proximale mindst. Alle tæn- 
derne er mørke og ret små. Maxiller og labium brune 
med hvide, apicale rande. Sternum er brun med lidt 
lysere midte og har alm. skjoldform. Palperne er gul- 
brune med lange, hvide, lateralt udstående hår. 1. ben- 
par er mørkest, men ellers er alle benenes hofter og den 
basale halvdel af lårene gulbrune, medens den distale 
del ligesom patella og tibia er brune. Tarserne er gul- 
brune uden scopula, men med mørke kloduske. 1. og 2. 
tibia har hver 3 par ventrale torne, medens 1. og 2. 
metatarse hver har 2 par ventrale torne. 

Bagkroppens dorsalside er grå- el. sortebrun uden 
tydeligt mønster. Et lyst frontalbånd, som strækker 
sig hen langs siderne ses dog oftest. Det øvrige mønster 
er ret utydeligt ; men hos lyse dyr ses gerne 2 par lyse 
pletter foran midten og bag denne 4 vinkelbånd. Late- 
ralt lidt foran spindevorterne er der et par sortebrune 
pletter. Siderne er lysegrå med brune længdestriber. 
Bugen er lysegrå med svage brune pletter el. længde- 
striber. 

Epigynet (fig. 116) er lidt bredere end langt. Det ba- 
geste, stærkt sclerotiserede parti er mørkt rødbrunt og 
når bagtil næsten til epigastralfuren. Lateral-caudalt 
er der et par store, lommeformede fordybninger og me- 
diant-frontalt et par fremadrettede, korte spidser. Den 
forreste, halvcirkelformede, skåformede del er hvid, og 



199 



gennem den tynde hud ses 2 krumme, brune sædgem- 
mer, der til tider udfylder det meste af skålen, hvis 
bund ofte bules ud af dem. 

c^: Kroppen c. 5,0 mm lang, carapace c. 1,8 mm bred. 





05 mm 

Fig. 116. Evarcha falcata ?: 
Epigynet. 



Imm 

Fig. 117. Evarcha falcata (^ 
Kroppens dorsalside. 



^(^ af denne art kendes let, fra c^c^ af den følgende, på 
de 2 hvide, laterale skråstriber på brystdelen (fig. 117). 
Farven er helt igennem mørkere end hos $. 1. benpar 
er kraftigst, og deres femur, patella og tibia er mørke- 
el. sortebrune. 2.-4. femur er gulbrune i den basale 
halvdel og brun el. mørkebrune apicalt. Disse bens 
øvrige led er brune. Deres tibiæ har dog gerne en lyse- 
brun basal ring. På 2. tibia er der kun 5 ventrale torne, 
idet den basale torn i den forntale række savnes. Bag- 
kroppens dorsale flade er omsluttet af en hvid, takket 
rand og minder i form om et takket blad (fig. 117). 
Palperne er ligesom benene beklædt med lange, hvid- 



200 



grå hår. Palpens femur er længere end påtal la -f libia. 
Tibialapophysen er c. 1 ^2 x længere end selve tibia 
(fig. 119A), sammentrykt, lige, fremadrettet og apicalt 
skråt afskåret, så der dannes en spids vinkel med den 
øvre rand. Bulben er set fra siden en triangulær sæk. 
Den sorte, slanke embolus udgår fra bulbens inderside 
lidt bag midten. Den følger bulbens indre rand og en- 
der apicalt i en fin spids, støttet af en spinkel kon- 
duktor. 

Denne art er ikke fundet på Bornholm, Lolland og 
Fyn med omliggende øer eller i Vestjylland. Den ken- 
des fra Sjælland (Tisvilde, Asserbo PL, Melby Over- 
drev, Vandmosen øst f. Grib Sø, Jyderup Skov, Kro- 
genberg Hegn, Ravnsholt Skov, Tokkekøb Hegn, Jæ- 
gerspris, Geel Skov, Rude Skov, Hareskoven, Ravne- 
holm Skov, Bøllemosen, Fortunens Indelukke, Holme- 
gårds Mose, Allindelille Fredskov, Jungshoved Skov, 
Kobæk Skov), Møn (Ulvshale, Lille Klint, Jydelejet), 
Falster (Horreby Lyng), Jylland (Vrejlev Kloster, 
Overlade i V.-Himmerland, Rold Skov, Krattet v. Ma- 
dum Sø, Randers omegn, Molslaboratoriet, Lilleringe 
Skov, Funder, Ildal PI., Vestbirk Sø v. Gudenåen, 
Bommerlund PL) og Læsø. 

Voksne ^(^ og ?? er fundet fra april til oktober. Den 
træffes især på åbne pladser i skove, på bundvegeta- 
tionen i ege- og fyrreskove, i græs- og urtevegetationen 
på enge, moser og ved søer. 



2. Evarcha arcuata (Clerck, 1757). 
(Hassarius arcuatus + farinosus Sørensen 1904 p. 
349 ; Brændegård 1928 p. 691 ; Evarcha marcgravi Tull- 
gren 1944 p. 62, fig. 113, 114; E. arcuata Locket & 
MiUidge 1951 p. 235, fig. 114). 



201 



?: Kroppen c. 5,9 mm lang, carapace c. 2,2 mm bred. 
Hoveddelens dorsale, sorte el. sortebrune flade er me- 
tallisk glinsende, har ofte et lidt lysere parti bag 1. øje- 
række og på den caudale rand en median indbugtning, 
bredere end lang, der fortil omslutter ryggruben. Et 
bredt, recurvt bælte om hoveddelen er lysebrunt, re- 
sten af brystdelen mørkebrun. 1. øjerække er tydelig 
recurv. Hoveddelens dorsale flade er beklædt med 
korte, tiltrykte, silkeglinsende og spredtsiddende sorte, 
oprette hår, der langs randen og over øjnene er længere 
og sidder tættere sammen. Brystdelen er beklædt med 
længere, tyndere, sorte, blandet med hvide, dunede hår. 

Glypeus er beklædt med hvide, tiltrykte og lange, 
hvide, skråt fremad-indadrettede hår. Mandiblerne er 
lysebrune og foruden den ene tand på bageste er der 2 
tænder på forreste klofurerand. Disse sidder tæt sam- 
men og den proximale er meget lille. Alle tænderne er 
sorte. Maxillerne er kun lidt længere end brede, lyse- 
brune med hvide tyggerande. Labium er lidt bredere 
end lang, brun med apical, hvid rand. 

Sternum er gulbrun, men går udad jævnt over i en 
bred, brun rand. Palperne er gulbrune med lidt mør- 
kere tarser. Tibia og tarser er, foruden de mørke, strit- 
tende, udstyret med lateralt udstående, hvide hår. 
Benene er robuste, ret korte, lysebrune, uden mørke 
ringe, og beklædt med børstelignende, sorte hår. Tar- 
serne er mørkest. 1. tibia har 3 par ventrale, 2. tibia 
kun to frontale og 3 caudale torne. 1. og 2. metatarse 
har ver 2 par ventrale, mørke, lange og kraftige torne. 
Alle tarser er uden scopula, men med mørke, kraftige 
kloduske. Benene er fra patella til tarse forsynet med 
trichbothrier, rigeligst på tibia. 

Bagkroppens dorsalside er gråbrun, lidt lysere me- 
diant, lateralt udstyret med 2-3 mørkebrune skrå- 



202 



striber, konvergerende fremad. Før midten er der 2 par 
lyse pletter og bag midten 1 par lyse skråstriber. Siderne 
er brune med tynde, lyse skråstriber. Bugen er gulbrun 




(15 mm 
Fig. 118. Evarcha arcuata ?: Epigynet. 




Fig. 119. Evarcha falcata (^: Højre palpes patella, tibia og 
tarse set fra undersiden. A: Palpens tibia set fra ydersiden. 



med 3 svage, mørke, tværriflede længdelinier, hvoraf 
den mediane altid er tydelig. Spindevorterne brune. 

Epigynet (fig. 118) er tydeligt bredere end langt. 
Det bageste, hvælvede, stærkt sclerotiserede parti er 
mørkebrunt. De laterale, lommelignende fordybninger 
smalle. Frontal-mediant strækker en kort køl sig frem- 



203 



ad. Det forreste, hvide, tyndhudede parti danner 2 
skålformede fordybninger. Under dem hgger sædgem- 
merne; men de ses næsten aldrig. 

c^: Kroppen c. 5,9 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred. 




Q25mm 




Fig. 120. Evarcha arcuata 

^: Højre palpes tibia set 

fra Ydersiden. 



0,5mm 

Fig. 121. Evarcha arcuata c^: 

Højre palpes patella, tibia og 

tarse set fra undersiden. 



c^ er mørkere end ?, men ellers mønstret som denne. 
Bagkroppens mørkebrune farve i forbindelse med den 
tætte, tiltrykte, silkeglinsende hårklædning gør møn- 
stret næsten usynligt. Desuden afviger den fra ? ved, 
at cephalothorax og benene er mere robuste, at der er 
3 par ventrale torne på 2. tibia, og at de hvide hår om 
1. øjerække og på clypeus er mere fremtrædende. Især 
på 1. og 2. benpar er patella udstyret med hvide, late- 
ralt udstående hår. 

Palperne er mørkebrune og deres cymbium tæt be- 
klædt med korte, hvide hår foruden nogle længere 



204 



mørke. Femur er længere end patella + tibia. Tibia 
har en ydre, bred, lige fremadrettet, noget sammen- 
trykt apophyse, der er næsten lige så lang som tibia er 
bred (fig. 120). Randene på apophysens basale halvdel 
er parallelle, men fra midten og udefter konvergerer 
de og ender i en afrundet spids. 

Embolus (fig. 121) udgår fra bulbens indersides ba- 
geste rand og skjules i sit længste forløb af en sort 
hvælvet konduktor. Dens yderste spids rager frit frem 
og har form som et spørgsmålstegn. 

Her i landet er arten kun kendt fra få, spredte loka- 
liteter. Den synes især at forekomme i lyngmoser. Den 
kendes fra Sjælland (Grib Skov, Vandmosen øst f. Grib 
Sø, Sorte Mose v. Allerø) og Jylland (Rold Skov, og i 
en lyngmose nær Himmelbjerget). På den sidstnævnte 
biotop lykkedes det i august 1881 dr. H. J. Hansen ved 
ihærdig banken af lyngbuskene at indsamle 17 d'c^ ad. 
og Ic^ jun. Dette var det eneste kendte fund indtil 1920, 
da E. Nielsen fandt arten i græs i Gribskov. ?? ad. er 
fundet fra juni til oktober, c^'c^ ad. fra august til sep- 
tember. 

12. Pellenes Simon, 1876. 
Til denne slægt hører kun én dansk art. 

Pellenes tripunctatus (Walckenaer, 1802). 

(Hassarius cruciger Sørensen 1904 p. 349; Pellenes 
tripunctatus Nielsen 1928 p. 375, fig. 242; Brændegård 
1925 p. 33 & 1928 p. 691 ; Tullgren 1944 p. 59, fig. 107, 
108; Locket & Millidge 1951 p. 243, fig. 109). 

?: Kroppen c. 6,2 mm lang, carapace c. 2,2 mm bred. 
Garapaces omrids er næsten eliptisk, fraregnet den lige 
afskårne front, og bredest lidt bag 3. øjerække. Ryg- 



205 



furen ses i bunden af en grube, der er længere end bred. 
Øjefirkanten er næsten dobbelt så bred som lang og 
lidt bredere bagtil. 1. øjerække er tydeligt recurv, mid- 
terøjnene dobbelt så store som sideøjnene, og disse er 
igen tydeligt større end 3. rækkes øjne. Afstanden mel- 
lem 2. og 3. rækkes øjne er næsten dobbelt så stor som 
mellem 1. og 2. række. Carapace er mørkt rødbrun, 
hoveddelens dorsale flade gerne sortebrun. Lige over 
den tynde, sorte randlinie ses en stribe af hvide hår, 
ellers er hele carapace beklædt med mørke, korte, til- 
trykte, silkeglinsende og lange, spredtsiddende, oprette 
hår. På brystdelens skrå flader ses en del hvide, uld- 
agtige hår. 

Glypeus er halv så høj som forreste midterøjnes dia- 
meter og beklædt med korte, hvide, tiltrykte og lange 
hvide, buede, skråt fremad-indadrettede hår. De kraf- 
tige mandibler er mørke- el. sortebrune. Begge klofure- 
rande er enten uden tænder el. med en meget lille tand 
på den bageste rand. Maxillerne er brune med en hvid 
apical plet. Labium har samme farve. Sternum har al- 
mindelig skjoldform, er mørkebrun med lysebrun midte 
og beklædt med hvide dunhår. 

Palperne er lysebrune med lateralt stillede, hvide 
hår. Benene er også beklædt med hvide hår. 1. benpar 
er mørkebrune og kraftigere end de øvrige ben, der er 
lysebrune. Alle ben er uden mørke ringe. 1. tibia har 
3 par ventrale torne, men 2. tibia har kun 4 ventrale 
torne (1 frontal og 3 caudale). Alle tarser er uden egent- 
lig scopula, men har kloduske og mere end 2 tricho- 
bothrier hver. 1. benpar er længere end 2., men 3. og 4. 
er længst. 

Dorsalt er bagkroppen brun med en karakteristisk 
hvid tegning (fig. 122), der består af en median stribe, 
som bagtil opløses i 3 pletter og deler sig i 2 buede, 



206 



bagudrettede, tynde striber. Unge dyr har gerne 2 par 
tværbuer. Foruden de tiltrykte, brune hår har bag- 
kroppen mange strittende, hvide hår. Siderne er lyse 
med brune pletter og bugen næsten helt lys. 




^.ii^$yin<iA,^p'i^^ 





Jmm Q5mm 



Fig. 122. Pellenes tripunc- Fig. 123. Pellenes tripunc- 

tatus $: Bagkroppens dor- tatus $: Epigynet. 

salside. 



Epigynet (fig. 123) er længere end bredt, mørkebrunt 
og stærkt sclerotiseret. Den lange, slanke, buede mid- 
terkøl deler den store grube i 2 skævt pæreformede 
fordybninger. 

^ : Kroppen c. 4,9 mm lang, carapace c. 1,9 mm bred. 
Den er tegnet som ?; men farven er mørkere. Den ba- 
sale halvdel af 1. tibia er meget lysere end den øvrige 
del af benet. Sternum kan være helt brun. Palpens fe- 
mur er meget længere end patella + tibia, og er lige- 
som de øvrige led delvis beklædt med tiltrykte, hvide 
hår. Disse er særlig fremherskende på femurs apicale 
del, hvor de dorsalt danner en kam (fig. 124) og på 
cymbiums dorsal-apicale del, hvor der er en stor af- 
rundet, lys plet, tæt besat med hvide hår. 

Patella har en lang, dorsal trichobothrie. Tibia er 
meget kort, og forsynet med en lang, slank, ydre apo- 
physe, der i form ligner en ferle. På cymbium, lige oven 



207 



for ferlens basis, er der 2 vorleagtige knuder, der dor- 
salt er forbundne med hinanden og tilsammen minder 
om en krebseklo, delvis skjult af tykke, krumme 
børster. 




0,5 mm 



Fig. 124. Pellenes tripunctatus ^: Højre palpes patella, tibia 
og tarse set fra ydersiden. 

P. tripunctatus lever på tør bund, bevokset med 
græs. Her i landet er der fundet ?? ad. fra april til juli 
og c^cJ ad. fra maj til juli. Den er kendt fra Sjælland 
(Tisvilde Hegn, Asserbo), Møn (Ulfshale, Jydelejet) 
og Jylland (Skagen, Rold Skov, Molslaboratoriet, Tin- 
net Krat). 

13. Hasarius Simon, 1871. 

Det er karakteristisk for denne slægt, at der på man- 
biblernes bageste klofurerand fmdes en bred, tvespidset 
tand (fig. 125). Den eneste art af denne slægt, der er 
fundet i Danmark, er indslæbt. 

Hasarius adansoni (Audeuin, 1825). 

(H. Adansoni Brændegård 1925 p. 33 & 1928 p. 691; 
H. adansoni Looket & Millidge 1951 p. 242, fig. 115). 

$: Kroppen c. 8,6 mm lang, carapace c. 3 mm bred. 
Garapace har en smal, sort randlinie. Hoveddelens 
dorsale flade er sortebrun, øjeomgivelserne sorte. 



208 



Brystdelen er frontalt og lateralt langs hoveddelen 
lyse- el. gulbrun. Den bageste og de ydre laterale skrå 
flader er morkebrune. Rygfuren ses i bunden af en 
oval, bredere end lang grube, fra hvis caudale rand ud- 




Q5mm 

Fig. 125. Hasarius adansoni 
$ : Det apicala parti af hojre 
mandibel set fra bagsiden. 




Q5mm 

Fig. 126. Hasarius adanso- 
ni $: Epigvnet. 



går 5 smalle, korte render, der danner en smal vifte. 
Carapaces forreste rande er næsten parallelle og ojefir- 
kanten 2 x bredere end lang og lige bred for og bag. 
Forreste ojerække er tydelig recurv, og midterojnene 
dobbelt så store som sideojnene, og disse er kun ube- 
tydeligt storre end 3. rækkes ojne. 

Ch^ieus er lavere end midterojnenes radius og spar- 
somt beklædt med hår. Mandiblerne er morkebrune og 
frontalt let hvælvede. På den forreste klofurerand er 
der 2 tænder og på den bageste en bred, tvespidset 
tand (fig. 125). Maxilierne er slanke og næsten ensfar- 
vet brune. Labium har samme farve, men med en lille, 
hvid, apical plet, og så slank, at den udgør % af max- 
illernes længde. Sternum er gulbrun, lidt mørkere ud 
mod randene. Det er 1 2.3 x længere end bredt og noget 
afsmalnende i den frontale del. 

Palperne er gule, beklædt med lange, lyse, især late- 
raltstillede hår. Benene er ensfarvet brune og forsynet 
med kraftige torne. 1. tibia har 3 par ventrale torne, 



209 



medens 2. tibia kun har 2 torne i den frontale og 3 i 
den caudale række. 1. og 2. metatarse har hver 2 par 
ventrale torne. Tarserne er uden egenthg scopula men 
med kraftige kloduske. 

Bagkroppen er beklædt med fine, lyse hår. Dorsalt 




OiSmm 

Fig. 127. Hasarius adansoni (^: Højre palpes tibia og tarse set 

fra undersiden. 



er farven gråbrun med fine længdestriber af lyse prik- 
ker. Mediant er der en lys længdestribe, hvis forreste 
del (c. y^) er smal, derefter bredere, dannet af sammen- 
flydende vinkelbånd. Bugen er lys med 3 utydelige 
længdestriber. Epigynet er meget lille (fig. 126) med 2 
næsten cirkelrunde gruber, adskilt af en bred, flad 
midterkøl. 

d" : Kroppen c. 5,2 mm lang, carapace c. 2,3 mm bred. 
Mønstret som ?, men lidt mørkere farvet. Bagkroppen 
er kortere end forkroppen. Palperne er lange og slanke 
(fig. 127). Femur er lige så lang som patella + tibia, 
sidstnævnte 2 x længere end patella, og cymbium kun 

14 Jens Brændegård: Edderkopper 



210 



lidt bredere end tibia. På indersiden af patella og tibia 
er der en kam af lange, fine, hvide, tætsiddende hår. 
Embolus sidder apicalt på bulben, der i sin forreste 
halvdel har en svag, ventral længdegrube. 

Det er en, her i landet indslæbt art, der hører hjemme 
i tropiske og subtropiske egne, og endnu kun er fundet 
i Botanisk Haves orcidehus (E. Nielsen leg. 1920: 1 d", 
2 ??, 2 juv.). Det er muligt også at fmde den i andre 
tropevarme drivhuse. 

14. Dendryphantes G. L. Koch, 1837. 

Garapaces laterale rande er svagt konvekse. Hoved- 
delens dorsale flade er plan. Øjefirkanten er hdt smal- 
lere fortil og bagtil næsten 2 x bredere end lang. For- 
reste øjerække er svagt recurv. Midterøjnene er dob- 
belt så store som sideøjnene og disse næsten af samme 
størrelse som 3. rækkes øjne. Glypeus er knap så høj 
som midterøjnenes halve diameter. Mandiblerne har 2 
tænder på forreste klofurerand, men kun 1 på bageste. 
Sternum er stærkt afsmalnende fremad, men med lige 
afskåret front. 

Til denne slægt hører 2 danske arter. 

Oversigt over arterne 

Bagkroppens bugside lys med en smal, mørk 

længdestribe 1. D. rudis (p. 210). 

Bagkroppens bugside ensfarvet lysegrå 

2. D. hastatus (p. 213). 

1. Dendryphantes rudis (Sundevall, 1832). 
(Dendryphantes rudis Sørensen 1904 p. 354; Bræn- 
degårs 1920 p. 192; 1928 p. 692; Tullgren 1944 p. 48, 
?. 84-86V 



fig. 84-86). 



211 



?: Kroppen c. 6,2 mm lang, carapace c. 2,0 mm bred. 
Garapace har en tynd, sort randlinie. Øjefirkantens 
flade er sortebrun, men øjenomgivelserne sorte. En 
tynd, sort medianlinie skimtes i hele carapaces længde. 
Den korte, sorte rygfure ses i bunden af en lav, tvær- 
oval fordybning. Brystdelen er forrest rødbrun, bagtil 
mørkebrun. 

Midterøjnene støder næsten sammen; men mellem- 
rummene mellem midter- og sideøjne svarer næsten til 
sideøjnenes diameter. 3. rækkes øjne har samme stør- 
relse som forreste sideøjne. 

Lateralt under og frontalt over øjefirkantens sider 
er der en del lange, sortebrune børster. Den øvrige del 
af carapace er beklædt med korte, brune, tiltrykte, 
silkeglinsende hår og lange, spredtsiddende, oprette 
hår. På de laterale, skrå flader er der desuden en del 
lyse dunhår. 

Clypeus er knap så høj som midterøjnenes halve 
diameter. Skægget består af lange, hvide, skråt frem- 
ad-indadrettede hår og under dem korte, hvide, tæt- 
siddende hår. Mandiblerne er lodrette, brune; men gift- 
kløerne mørkebrune. 

Maxillerne er lysebrune med hvide tyggerande. La- 
bium er lige så bred som lang, mørkebrun med lille, lys 
spids. Sternum er næppe så bred frontalt som tvær- 
målet af de forreste høfter. Farven er brun, mørkere 
ud mod randen. 

Palperne er lysebrune med let opsvulmede tarser og 
beklædt med lange hvide, især lateralt udstående hår. 
Benene er ensfarvet brune. 1. benpar lidt mørkere og 
kraftigere end de øvrige. 1. tibia har 3 par ventrale 
torne, 2. tibia kun 3 ventrale torne (1 frontal-apical, 2 
caudale), 1. og 2. metatarse hver 2 par ventrale torne. 
3. og 4. metatarse har som regel kun 5 el. 6 apicale, 

14* 



212 



kransstillede torne. Tarserne er uden scopula, men med 
sorte kloduske. 

Bagkroppen er lyst rødbrun med et brunt el. grå- 
brunt, lancetformet medianbånd med takkede rande. 




0,5 mm 

Fig. 128. Dendryphantes 
rudis $ : Epigynet. 




QSmrm 

Fig. 129. Dendryphantes rudis 

cJ: Højre palpes patella, tibia 

og tarse set fra undersiden. 



Mellem takkerne er der 5-6 par hvide pletter. Siderne 
er gråbrune med 5-6 lysegrå, skrå pletter. Hvis bag- 
kroppen, lige før æglægningen, er stærkt opsvulmet, er 
tegningen utydelig. Bugen er lys med en smal, brun 
medianlinie, der strækker sig lige fra de gråbrune spin- 
devorter til epigastralfuren. Lungedækkerne er grå- 
brune. 

Epigynet (fig. 128) er lige så bredt som langt. Dets 
forreste del består af en halvcirkelformet, flad grube, 
afgrænset af en smal, brun, stærkt sclerotiseret rand. 
Parringsåbningerne findes i de lange, buede spalter 
langs grubens sider. Fortil er spalterne bredest og ad- 
skilt af en bred bro. Epigynets bageste rande har en 
lille median indbugtning. 



213 



c^: Kroppen c. 5,7 mm lang, carapace c. 1,9 mm bred. 
Den eneste (^, der endnu er fundet i Danmark, er lidt 
lysere end hunnerne, men ellers tegnet og farvet som 
disse. På indersiden af 1. lår ses en tydelig længdestribe 
af hvide hår. Denne fortsætter, men mere utydeligt, på 
patella og tibia. Benenes tornbevæbning som hos ?. 

Palpens femur er meget længere end patella + tibia, 
der begge er meget korte. Tibialapophysen er sort, 
spids, klolignende, udad-nedadrettet. Bulben er lang- 
strakt, og den bageste del skyder sig ud over cymbiums 
basale rand og skjuler også delvis tibia (fig. 129). Api- 
calt har bulben 2 udbulninger. Den ydre er ret flad, den 
indre, global, mere apical og har 2 sorte, krumme, 
stærkt sclerotiserede apophyser. Den apicale er embo- 
lus, der er krummet indad-nedad, den anden spinklere 
og rettet udad, men derpå krummet indad nedad. 

Her i landet er denne art kun kendt fra Nordsjæl- 
land (Hornbæk Plantage, Tisvilde Hegn, Troldeskoven, 
Asserbo Paintage), hvor der er fundet 1 (^ og 20 ?? på 
fyr. 

2. Dendryphantes hastatus (Clerck, 1757). 

(Dendryphantes hastatus Sørensen 1904 p. 353; 
Brændegård 1928 p. 691 (part.); D. pini Tullgren 1944 
p. 49, fig. 87, 88). 

?: Kroppen c. 8,0 mm lang, carapace c. 2,4 mm bred. 
Arten er kendelig større end D. rudis, som den ligner 
meget i tegning og farve. Carapace har en tynd, sort 
randlinie. Øjefirkantens flade er mørkebrun; men øj en- 
omgivelserne sorte. Midt på firkantens flade skimtes 
1 par sorte pletter under dækhårene. Den korte, sorte 
rygfure sidder ikke i en tydelig fordybning. Brystdelen 
er fortil lysebrun, bagtil mørkebrun. Fra rygfuren og 



214 



bagud strækker sig en ret bred, svagt lysere median- 
stribe, der ikke når til carapaces caudale rand. 

Der er et tydeligt lille mellemrum mellem forreste 
midterøjne (c. y^ af et midterøjes diameter), og mel- 
lemrummene mellem midter- og sideøjne er lige så 
store som sideøjnenes diameter. Forreste sideøjne og 
3. rækkes øjne er lige store. 2. rækkes øjne er ret store, 
c. 2/g af de bageste øjnes diameter. Lateralt under og 
frontalt over øjefirkantens sider ses en del lange, 
mørke børster, ellers er hoveddelens flade næsten uden 
spredte hår. Hele carapace er tæt beklædt med korte, 
tiltrykte, bronzefarvede, metallisk skinnende hår, og 
på det bageste af brystdelens skrå flader ses en del 
hvide dunhår. 

Glypeus er næppe højere end % af midterøjnenes 
diameter, og skægget består af lange, hvide, skråt 
fremad-indadrettede hår. Mandiblerne er lysebrune, 
lodrette og giftkløerne mørkebrune. 

Maxillerne er brune med brede, hvide, apicale rande. 
Labium er lidt længere end bred, mørkebrun med en 
lille hvid, apical plet. Sternum er ensfarvet brun og 
mere regelmæssigt oval end foregående arts. Dets fron- 
tale rand er kun lidt over halv så bred som forreste 
hofters tværmål. 

Palperne og benene er lysebrune med lange, hvide, 
lateralt udstående hår. 1. benpar er mørkere og kraf- 
tigere end de øvrige. 1. tibia har kun 2 par ventrale 
torne, medens 2. tibia har 3, 1 frontal-apical og 2 cau- 
dale. 1. & 2. metatarse her hver 2 par ventrale torne. 
3. & 4. metatarse har kun 5-6 apicalt kransstillede 
torne. Tarserne uden scopula. 

Dorsalt er bagkroppen gråbrun med et mørkere, 
utydeligt, lancetformet, mediant længdebånd. Bugen 
er ensfarvet lysegrå. Lungedækkerne er svagt grå- 



215 



brune. Epigynets stærkt sclerotiserede partier er mør- 
kebrune. Det er næsten cirkelrundt (fig. 130). Dets for- 
reste, flade grube er næsten cirkelformet. Parrings- 
åbningerne findes i de laterale, smalle, krumme spalter, 




Q5mm 

Fig. 130. Dendryphantes 
hastatus $ : Epigynet. 




Fig. 131. Dendryphantes 
hastatus (^: Spidsen af højre 
palpes tarse set fra under- 
siden (efter Tullgren 1944). 



der frontalt kun er adskilt af en smal bro. Epigynets 
caudale rand har en bred, dyb, median indbugtning. 

Voksne c^c^ er endnu ikke fundet her i landet. Karak- 
teristisk for arten er, at hannens embolus er en klofor- 
met, nedadkrummet, spids trekant (fig. 131). 

Af denne art er der her i landet kun fundet 1 9 ad. i 
Almindingen på Bornholm (Løvendal leg.) samt en 
ung (^ ved Lynæs på Sjælland (15/9 1905 With leg. & 
det.). 



15. Aelurillus Simon, 1884. 

Garapace er bred og høj. Hoveddelen er tydeligt kor- 
tere end brystdelen, og da bagkroppen kun er lidt læn- 
gere end bred får hele kroppen et firskåret, plumt ud- 
seende. 

Clypeus er næsten lige så høj, som forreste midter- 
øjnes diameter. Sideøjnene er halvt så store som mid- 



216 



terøjnene og 1 % x så store som 3. rækkes øjne. Forre- 
ste øjerække er tydeligt recurv. Øjefirkanten er 1 14 x 
bredere end lang, og dens laterale sider er parallelle. 
Den tynde, korte rygfure ses lige bag øjefirkantens eau 
dale rand i en svagt oval fordybning. 




Fig. 132. Aelurellus V-insignisus $: Epigynet 
(efter British Spiders 1951). 

Der er scopula på tarsernes apicale halvdel, og 4. 
benpar er længere end 3. 

Mandiblerne har 2 små tænder på forreste klofure- 
rand og 1 lidt større på bageste. 

Af denne slægt kendes kun en art fra Danmark. 

Aelurillus v-insignitus (Clerck). 

(Aelurops v-insignitus Sørensen 1904 p. 347; Bræn- 
degård 1928 p. 691; Nielsen 1928 p. 372, fig. 240; Ae- 
lurillus insignitus Tullgren 1944 p. 58, fig. 105, 106; 
Aelurillus v-insignitus, Locket & Millidge 1951 p. 237, 
fig. 115). 

?: Kroppen c. 6,8 mm lang, carapace c. 3,5 mm bred. 
Karakteristisk for arten er de 4 rette, lyse, fremad- 
konvergerende streger på hoveddelens dorsale flade, 
af disse streger løber de 2 midterste sammen frontalt 
og danner et enkelt v (fig. 133). 

Hele kroppen er forsynet med lange, strittende, 
mørke hår, og er derunder tæt beklædt med sorte glin- 
sende skælhår, der dog på de 4 dorsale streger er lyse- 
grå. Glypeus har lange, grove, indadrettede, hvide 



217 



skæghår med et gulligt skær. Langs carapaces laterale 
rande er der en stribe af lange, hvide randhår. 

Sternum bliver smallere hen mod fronten, der her er 
lige afskåret. Farven er mørkebrun, men med lysere 




Fig. 133. Aelurillus V-in- 
signitus J: For- og bag- 
kroppens dorsalside. 




Fig. 134. Aelurillus V-insigni- 
tus c^: Højre palpe set fra 
ydersiden: Den apicale del af 
femur, patella, tibia og tarse 
(efter Tullgren 1944). 



midte, og dets rande er helt sortebrune. Det er beklædt 
med lange, lyse hår, der især er talrige ud mod randene. 

Maxillernes basale halvdele er mørkebrune; medens 
den apicale halvdel er gulbrun. Palper og ben er lyse- 
brune med brede, mørke, uregelmæssige ringe. De 2 
apicale led er de mørkeste. 

Epigynet (fig. 132) har en triangulær, flad grube 
med en lidt hvælvet, lys bund. Bagtil begrænses gruben 
af en i midten indsnævret, til siderne bredere opsvul- 
met tværliste. Til hver side lige foran denne i grubens 
bageste kroge skimtes parringsåbningerne. 

S: Hele kroppen c. 4,5 mm lang, carapace c. 1,8 mm 
bred. Hannen er helt igennem mørkere end ?, næsten 
helt sort, og de dorsale tegninger på både for- og bag- 
is Jens Brænd egård: Edderkopper 



218 



krop er helt hvide og her beklædt med hvide hår, så 
tegningerne træder klart og tydeligt frem. 

Palpens (fig. 134) femur er lidt længere end patella + 
tibia. Nær den distale ende, på den indre, ventrale 
kant har femur en knudeformet opsvulmning. Tibia 
har på sin distale endes ydre kant en spids, fremad- 
nedadrettet apophyse og på den dorsale kant en gro- 
vere, fremadrettet, i spidsen afrundet apophyse. Bul- 
ben er sæklignende og uden apophyser. Bagtil er den 
trukket ud i en i spidsen afrundet forlængelse, der rager 
et stykke hen under tibia. 

Tullgren skriver, at den er »sålsynt« i Sverige, medens 
E. Nielsen siger, at den er et ægte klitdyr, der f. eks. 
forekommer i mængde fra Tisvildeleje til Asserbo og 
Liseleje samt i de sandede brandbælter i plantagen. 
Den er sikkert almindelig overalt i Danmark på egnede 
biotoper. Den skjuler sig ved at grave en fordybning i 
sandet. Heri lægger den sig på ryggen og laver sig et 
låg over gruben af spindetråde og sand, så den er van- 
skelig at se. 

Her i landet kendes den fra Sjælland (Tisvilde, Rør- 
vig, Lynæs, Feddet v. Præstø Fj.), Bornholm (Due- 
odde), Lolland, Jylland (Svinkløv Plantage, Hansted 
Reservatet, Agri Baunehøj, Kås Bredning på Salling, 
Fjellerup Strand), Anholt. 

16. Phlegra Simon, 1876. 

Forreste øjerække er svagt recurv. Øjefirkanten er 
næsten dobbelt så bred som lang. 

Glypeus er næsten lige så høj som forreste midterøjnes 
diameter. Mandiblerne har 2 uligestore tænder på forre- 
ste klofurerand og én forholdsvis længere på bageste. 
Tarserne har scopula, og 3. benpar er længere end 4. 

Her fra landet kendes kun én art af denne slægt. 



219 



Phlegra fasciata (Hahn, 1826). 

(Phlegra fasciata Sørensen 1904 p. 357; Brændegård 
1928 p. 692; Locket & Millidge 1951 p. 237, fig. 117; 
Tullgren 1944 p. 21, fig. 15, 16, 17). 




Imm. 




Fig. 135. Phlegra fasciata Fig. 136. Phlegra fasciata 

9; For- og bagkrops dorsal- $: Epigynet (efter Tullgren 

side. 1944). 



?: Kroppen c. 6 mm lang, carapace c. 2 mm bred. 
Garapaces bundfarve er lys gulbrun med en tynd, sort 
randlinie. Hoveddelens dorsale flade er sort, brystdelen 
rødbrun med en bred, sortebrun, median længdestribe, 
der forrest er lige så bred som afstanden mellem 3. 
rækkes øjne. Fra hver side af hoveddelen udgår der 
desuden en sortebrun stribe, der caudalt forener sig 
med randlinien. Der fremkommer derved 4 lyse, gul- 
brune længdestriber, hvoraf de laterale udgår fra cly- 
peus og når til den caudale rand (fig. 135). 

De spinkle mandibler er brune og lodrette. Maxil- 
1ernes basale del er brun, medens næsten den apicale 
halvdel er hvidgul. Labium er brun med smal, lys, af- 
is* 



220 



rundet spids. Sternum er mediant lyst gulbrun, men 
bliver mørkere ud mod randen, der yderst er mørke- 
brune. Gaudalt er sternum tilspidset og frontalt smal- 
ner det af, men ender i en kort, lige afskåret rand. 




Fig. 137. Phiegra fasciata c^: Højre palpes patella, tibia og 
tarse set fra ydersiden (efter British Spiders 1951). 

Palper og ben er gulbrune med større og mindre 
mørkebrune, uregelmæssige pletter, der dog apicalt på 
lårene danner en næsten sluttet ring. Tarser og meta- 
tarser er næsten ensfarvet brune. 

Bagkroppen er trind, frontalt afrundet, bagtil til- 
spidset. Den er rødbrun med 3 lyse længdestriber, 
hvoraf de laterale, der, tilspidset i begge ender, stræk- 
ker sig over hele bagkroppens længde. Den mediane 
er kortere, langstrakt lancetformet (fig. 135). 

Bugen er lys, næsten hvidgul og epigynet brunt, bre- 
dere end langt og med 2 svagt ovale gruber med svagt 
sclerotiserede, smalle rande (fig. 136). 

cJ: Kroppen c. 5,4 mm lang, carapace c. 1,7 mm bred. 
Hannen er mørkere end ?, og undertiden kan bagkrop- 
pens dorsale, lyse striber være meget utydelige el. helt 
savnes, så dorsalsiden synes næsten ensfarvet brun; 
men mediant i den bageste %, er der dog flere tynde, 
lyse tværstriber. Bugen er lys med spredte, brune 
stænkpletter. Hele kroppen er tæt beklædt med til- 
trykte, silkeglinsende skælhår af hudens farve, samt 
spredtsiddende, lyse, strittende, uldagtige hår. 



221 



Palpen har 2 apicale apophyser (fig. 137). Palpens 
femur er længere end patella + tibia. 

Arten kendes fra spredte lokaliteter i hele landet, 
undtagen på Fyn. Den er mest fundet i klitter nær 
havet og kendes fra: Bornholm (Dueodde), Sjælland 
(Amager Fælled, Dyrehaven, Geel Skov), Møn (Ulfs- 
hale), Lolland (Strandby v. Nysted), Langeland (Tra- 
nekjær), Jylland (Skagen, Svinkløv Plantage, Kås i 
Salling, Fjellerup Strand på nordkysten af Djursland, 
Blåvand). 

17. Sy nageles Simon, 1876. 

Hele kroppen er langstrakt, næsten pølseformet. Ga- 
rapaces ryglinie er næsten horisontal, da brystdelens 
caudale flade kun er svagt skrånende. 

Bag 3. øjerække er der en svagt procurv, rendef or- 
met, rundbundet tværfure. Hoveddelens dorsale flade 
er plan. Øjefirkanten er ubetydeligt længere end bred 
og med parallelle sider. 

Mandiblerne er korte og lodrette hos begge køn, og 
der er kun 1 tand på bageste klofurerand, men 2 meget 
små tænder på forreste. Sternum er 2 x længere end 
bred. 

Bagkropstilken (petiolus) er kort, men altid synlig 
set ovenfra, hvilket giver dyret et myrelignende ud- 
seende. 

Til denne slægt hører kun 1 dansk art. 

Synageles venator (Lucas, 1836). 

(Leptorchestes hilarulus Sørensen 1904 p. 343; Bræn- 
degård 1928 p. 690; Synageles venator Tullgren 1944 
p. 43, fig. 71, 72, 73; Looket & Millidge 1951 p. 239, 
fig. 118). 



222 



?: Kroppen c. 4 mm lang, carapace c, 0,9 mm bred. 
Carapace er mørkt rødbrun og øjenomgivelserne sorte 
el. sortebrune, medens flankerne er mørkebrune. 1. øje- 
række er svagt recurv. Forreste midterøjne er tydeligt 




Imm, 

Fig. 138. Synageles venator $: Bagkroppens dorsalside. 

større end sideøjnene og disse af samme størrelse som 
3. rækkes øjne. Glypeus er lavere end forreste midter- 
øjnes radius. Sternum er sortebrunt. Det lange ster- 
num bevirker, at hofterne lateralt ikke berører hinan- 
den, især er afstanden mellem 2. og 3. hofte tydeligt 
større end mellem de øvrige. 

Palper og ben er gulbrune. 1. benpar mørkest. Alle 
ben mere eller mindre prydet med mørke længdestri- 
ber. 1. tibia samt 1. og 2. metatarse har hver 2 par 
ventrale torne. 3. og 4. tibia uden ventrale torne. 

Bagkroppen er gråbrun og omtrent midtvejs prydet 
med et hvidt, svagt buet, vinkelformet tværbånd, be- 
klædt med hvide hår (fig. 138) Dette vinkelbånd går 
skråt ned over siderne og strækker sig lidt ind på bu- 
gen. Lige bag tværbåndet er der en mørk rand og der 
bag et lysere, svagt brunligt tværbånd, der følger pa- 
rallelt med det hvide bånd. Bag disse bånd er bag- 
kroppen ensfarvet brun; men mørkere og mørkere bag- 
til hen mod spindevorterne. Lige foran disse skimtes 
3-4 meget svage, tynde vinkelbånd. Hele kroppen, 
undtagen på de hvide partier, er beklædt med korte, 
silkeglinsende skælhår. 



223 



Bugen er mørk foran epigastralfuren og omkring 
epigynet. Lige bag epigastralfuren er der en hvid, tri- 
angulær plet, hvis spidse vinkel peger bagud, men 
når næppe mere end halvvejs hen mod spindevorterne. 
Den øvrige del af bugen er brun. 




Fig. 139. Synageles venator: A $ Epigynet, B: Højre palpes 
tibia med den krogformede apophyse (efter British Spiders 

1951). 

Petiolus er ret kort, men kan altid ses tydeligt fra 
oversiden. Hele bagkroppen er forholdsvis lang og 
slank, næsten valseformet. Epigynet (fig. 139 A) er 
brunt og i dets forreste parti ses 2 øreformede gruber 
i hvis forreste hjørner parringsåbningerne skimtes. 
Epigynets caudale rand har en median tilspidset ind- 
skæring. Kølen mellem gruberne er lige så bred som 
disse er lange. Kun randene ind mod den flade køl er 
kraftigt sclerotiseret. 

(^: Kroppen c. 3,5 mm lang, carapace c. 1 mm bred. 
Farve og tegning som hos ?. 1. og 2. metatarse har 2 
par ventrale torne. 3. og 4. tibia uden ventrale torne. 
1. benpar er meget kraftigere end de øvrige ben. 

Palpens tibia er meget kortere end patella. Den 
sorte, knæbøjede tibialapophyse er sammentrykt og 
tilspidset (fig. 139 B). Den store bulbe er oval ægfor- 
met, apicalt med en dyb, smal indskæring, og på den- 
nes indre side rager en lang, slank, krum, mørk em- 
bolus frem. 

På Zoologisk Museum findes 2 $? af denne art. Den 
ene uden lokalitet. Den anden fra Blokhus på Jyllands 



224 



vestkyst (E. Nielsen leg.). Den skal især forekomme i 
klitter i nærheden af havet. 

Ses der bort fra, at hannens 1. benpar er meget kraf- 
tige, er benene ellers ret slanke og tynde i modsætning 
til, hvad der er almindeligt hos Saltieiderne. Det hæv- 
des da også af engelske og franske arachnologer, at 
denne art aldrig springer, men løber hurtigt op ad 
hjelmegræssets strå. Hvis den sidder stille på et strå, 
er den vanskelig at få øje på. Her i landet er arten kun 
kendt fra Jylland (Blokhus, Kandestederne og Tra- 
num Klit, Bøggild leg.). 

[Myrmarachne formicaria (De Geer, 1778)]. 

[(Denne meget myrelignende art er aldrig fundet i 
Danmark; men da den er fundet både i Sverige, Tysk- 
land, Frankrig og England, er det rimehgt, at den også 
lever her i landet, den er blot ikke påvist her endnu)]. 



Familie Oxyopidae Th., 1870 

Denne families arter kendes på, at deres 8 øjne par- 
vis er af forskellig størrelse og anbragt i 4 tværrækker 
(fig. 141). Forreste rækkes øjne er de mindste og tyde- 
ligt mindre end de øvrige. Tarserne er uden kloduske 
og scopula, men har hver 3 kløer, og af disse er midter- 
kloen mindst og meget lille. 

Mandiblerne er koniske og giftkløerne korte. Gara- 
pace er længere end bredt, og hoveddelens laterale sider 
og clypeus er næsten vertikale. Bagkroppen er frontalt 
afrundet og bagtil tilspidset. Spindevorterne er an- 
bragt apicalt. Mellem de forreste spindevorter findes 
en lille cololus. Benene er forholdsvis lange og rigeligt 
forsynet med lange torne. 



225 



I systematisk henseende betragtes de gerne som stå- 
ende mellem Lycosiderne og Salticiderne, uden dog at 
stå disse 2 familier særligt nær. Deres nærmeste slægt- 
ninge er snarere familien Senoculidae, der lever i Mel- 
lem- og Sydamerika. 

Familien hører hovedsagelig hjemme i tropiske og 
subtropiske egne, såvel i den nye som i den gamle 
verden. 

I Danmark er familien kun repræsenteret af en art, 
hørende til slægten Oxyopes. 



Oxyopes ramosus (Panzer, 1804). 

(O. ramosus Sørensen 1904 p. 339; Brændegård 1928 
p. 690; Nielsen 1928 p. 362-364, fig. 230-231; Holm 
1947 p. 4, fig. 1 & 2). 

?: Kroppen c. 6,4 mm lang, carapace c. 2 mm bred. 
Kroppens dorsale sider er rødbrune med lys, flødefar- 
vet tegning, der er beklædt med hvide og gule hår, me- 
dens de rødbrune partier har mørke hår, ud mod ran- 
den blandet med hvide. 

Det lyse dorsal-mediane længdebælte er lige så bredt 
på hoveddelens dorsale flade som øjefeltet og bredere 
lige bag dette. Her begynder en mørk V-formet teg- 
ning, der caudalt fortsætter sig i en tynd streg, der når 
til brystdelens caudale rand. 

På forkroppen indsnævres det lyse, dorsale længde- 
bælte ret brat til en smal stribe, der er tæt besat med 
hvide hår og, følgende øjefeltets midtlinie, strækker 
sig helt hen til fronten, så man kan skimte den, når 
ansigtet ses forfra. 

På hver side af brystdelens lyse medianbånd udgår 
2 lyse, lidt buede, tilspidsede, skråt fremadrettede side- 
striber. 



226 



Fra bagkroppens lyse længdebånd, der smalner 
stærkt af caudalt, udgår 3 lignende par skråstriber (fig. 
140). Forrest i medianbåndet ses en lancetformet, lys 
hjerteplet indrammet af en rødbrun kant. Bagtil i det 





2mm 

Fig. 140. Oxyopus ramosus?. Fig. 141. Oxyopus ramosus 

set forfra. 



smallere, lyse medianbånd skimtes 2-3 mørke, meget 
tynde vinkelbånd. 

Sternum er mørkebrun med lidt lysere midte. Bugen 
er lys med hvide hår; men fra epigastralfuren til spin- 
devorterne strækker sig et bredt, mørkere, mediant 
længdebånd. Epigynet er mørk og stærkt sclerotiseret 
(fig. 142). 

Palperne er gulbrune, ligesom hofterne. Alle benenes 
led, undtagen tarserne, der er ensfarvet brune, har en 
mørkebrun, dorsal længdestribe. Desuden har tibiæ og 
metatarser brune ringe. 

S: Kroppen c. 5 mm lang, carapace c. 1 mm bred. 
Farven som hos ?, men helt igennem mørkere. Hjerte- 
pletten er gerne helt mørk. Palpens patella er kort og 
har en ydre, apical, kraftig, kort processus. Tibia er 
kort, så lang som bred (fig. 143) og udstyret med en 
ydre, apical apophyse, der er tvespidset og forsynet 



227 



med en længdefure, så det ser ud som 2 sammenvok- 
sede apophyser. 

E. Simon har engang hævdet, at O. ram o sus, i 
modsætning til andre spindlere, ikke spinder og benyt- 




Fig. 142. Oxyopes ramosus 

? : Epigynet (efter Åke Holm 

1945). 




Fig. 143. Oxyopes ramosus c^: 

Højre palpe set fra undersiden 

(efter Åke Holm 1945). 



ter sikringstråd ; men det har Emil Nielsen modbevist 
ad eksperimentel vej. (E. N. 1928 p. 362). 

Arten overvintrer i næstsidste hudskifte og får så- 
ledes en toårig livscyclus. O. ramosus kendes fra 
spredte forekomster her i landet, hvor den er fundet 
på solbeskinnede, lyngklædte lokaliteter, men kan også 
træfYes på andre lave buske. 

Den spinder sit flade ægspind i toppen af lyng el. på 
en busks blade. Her sidder den på ægspindet med ho- 
vedet nedad og vogter det indtil ungerne er udklækket 
(E. Nielsen 1928, fig. 230-231). 

Den er kun fundet et sted på Sjælland (Våndmosen 
øst for Grib Sø) og i Jylland (mellem Hals og Stendals- 
gård, Pindstrup, Frijsenborg, Silkeborg, Himmelbjer- 
get og Svejbæk). 



Litteratur 

Bonnet, Pierre: Bibliographie Araneorum, Toulouse 1945-1961. 
(I, indledning og ældre forfattere, vitæ m. billeder), 1945, 
(IIi Arterne A.-B.), 1955, (lig G.-F.), 1956, (II3 G.-M.), 
1957, (II4 N.-S.), 1958, (II5 T.-Z.), 1961, (III, Analyse 
Métodique de toute la Litt. jusq. 1939). 

Bristowe, W. S.: The Spiders of Orcney and Scotland Island. 
Proc. Zool. Soc. London 1931. 

— The World of Spiders. The new Naturalist. London 1958. 
Brændegård, Jens: The male of Thanatus striatus C. L. Koch, 

found for the first time. Ent. Medd. XIII. Kbh. 1920. 

— Nye og sjældne, danske Edderkopper. Ibd. XIX. Kbh. 1922. 

— Nogle for den danske Fauna nye el. sjældne Edderkopper. 
Ibid. XVL Kbh. 1925. 

— Fortegnelse over Danmarks Edderkopper i E. Nielsen: 
De danske Edderkoppers Biologi p. 679-706. Kbh. 1928. 

— Spiders from Southeast Greenland. Medd. om Grønland 
108. Kbh. 1937. 

— Aeronautic Spiders in the Arctic. Ibd. 119. Kbh. 1938. 

— Start til Flyvende Sommer under Høslet. Nat. Verden 1938. 

— Arctosa alpigena Dol. and A. insignita Th. Medd. om Grøn- 
land 108. Kbh. 1938. 

— On the possibility of a reliably determination of species 
of the females of the genus Erigone. Ibid. 125. Kbh. 1940. 

— Araneida, The Zoology of Iceland, vol. III part 51. Kbh. 
& Reykjavik 1958. 

— The Spiders (Araneida) of East Greenland, a faunistic and 
zoogeographical Investigation. Medd. om Grønland 121. 
Kbh. 1946. 

— Atypus affmis. Den danske Fugleedderkop. Nat. Verden. 
Kbh. 1962. 

— Revisal of Spiders from Ellesmereland collected by the 
2. arctic Ekspedition of the ''Fram". Norsk Ent. Tidssk. 
Oslo 1936. 

— Vindens Betydning for Spredning af Insekter og andre 
Landleddyr. Nat. Verden. Kbh. 1934. 

— Om neoteni hos Edderkopper. Ibd. 1958. 

— The Spiders of Peary Land, North Greenland. Medd. om 
Grønland 159. 1960. 

— Edderkopper el. Spindlere I. Danmarks Fauna 72. Kbh. 1966. 



229 



Bøggild, Ole: Spiders from the Dunes at Tranum, N. W. Jyl- 
land. Ent. Medd. XXXI. Kbh. 1961. 

— Spiders from Bommerlund Plantation, a Spruce Forest in 
South Jylland. Ibid. XIII. Kbh. 1920. 

Chycher, C. & Kulczynski, L. : Araneae Hungariae, Budapestini 

1891, 94, 97. 
Deichmann, Elisabeth: Oversigt over de danske Theridier samt 

slægten Dictyna Ent. Meddelelser XIII. Kbh. 1920. 
Holm, Åke: Svensk Spindelfauna (Oxyopidae, Lycosidae, 

Pisaureidae). Ent. Foren. Stockholm 1917. 
Larsen, Per {■\) and Ole Bøggild: Faunistic Notes on Danish 

Spiders. Ibid. 38. Kbh. 1970. 
Leech, R. E.: The Spiders of Hazen Camp 81°49' N., 71°16' W. 

University of Alberta Edmonton, Canada 1966. 
Looket, G.H. & Millidge, A. F.: British Spiders vol. I. The 

Ray Society, London 1951. 

— British Spiders vol. II. Ibid. 1953. 

Nielsen, E.: De danske Edderkoppers Biologi. Kbh. 1928. 

Reimoser, Eduard: Gnaphosidae, Anyphaenidae, Glubionidae. 
Die Tierwelt Deutschlands. Jena 1937. 

Simon, Engene: Les Arachnides de France VI. Paris 1914. 

Sørensen, William: Danmarks, Færøernes og Islands Edder- 
kopper. Ent. Medd. Kbh. 1904. 

Tullgren, Albert: Svensk Spindelfauna (Glubionidae, Zoridae, 
Gnaphosidae). Ent. For. Stockholm 1944 & 1946. 

Wiehle, Hermann: Orthognatha, Gribellatae, Haplogynae. 
Entelegynae. Jena 1953. 



Navnefortegnelse 



Side 

Aelurillus 215 

— v-insignitus 216 

Attulus 191 

— cinereus 191 

— saltator 194 

Ballus 160 

— depressus 161 

Bianor 157 

— aenescens 158 

Dendryphantes 210 

— hastatus 213 

— rudis 210 

Diaea 47 

— dorsata 48 

Evarcha 196 

— arcuata 200 

— falcata 197 

Evophrys 167 

— erratica 173 

- — frontalis 168 

— lanigera 171 

— petrensis 179 

— aequipes 176 

Hasarius 207 

— adansoni 207 

Heliophanus 134 

— cupreus 135 

— dubius 141 

— flavipes 138 

Hyctia 154 

— nivoyi 154 

Krabbespindlere 44 

Marpissa 142 

— muscosa 144 

— pomatia 148 

— radiata 150 

Misumena 50 

— vatia 51 

Micrommata 7 

— virescens 8 



Side 

Myrmarachne 224 

— formicaria 224 

Neon 164 

— reticulatus 164 

Oxyopidae 224 

Oxyopes 225 

— ramosus 225 

Oxyptila 99 

— atomaria 102 

— blackwalli 119 

— brevipes 108 

— nigrita 111 

— praticula 105 

— scabricola 116 

— trux 111 

Pellenes 204 

— tripunctatus 204 

Pistius 45 

— truncatus 46 

Philodromidae 10 

Philodromus 11 

— aureolus 12 

— collinus 16 

— dispar 24 

— fallax 27 

— histrio 19 

— margaritatus 30 

— rufus 22 

Phlegra 218 

— fasciata 219 

Salticidae 121 

Smaragdspindleren ... 8 

Springspindlere 121 

Springedderkopper ... 121 

Sparassidae 7 

Salticus 125 

— scenicus 126 

— cingulatus 129 

— zebraneus 132 

Sitticus 181 



231 



Side 

Sitticus caricis 185 

— floricola 182 

— pubescens 188 

Synageles 221 

— venator 221 

Thanatus 34 

— arenarius 38 

— striatus 35 

Thomisidae 44 

Tibellus 38 

— maritinus 40 

— oblongus 42 

Xysticus 54 



Side 

Xysticus audax 62 

— bifasciatus 80 

— cristatus 58 

— erraticus 84 

— Kochi 65 

— lanio 68 

— luctuosus 92 

— luctator 76 

— robustus 96 

— sabulosus 88 

— ulmi 72 

Zebraspringere 125 



\m 



■^.ik